Få købt de sidste julegaver og få 20% rabat!

Lang distance forhold – guide

img_3004

Jeg er glad for mine veninder, faktisk så elsker jeg dem. Og fordi jeg gerne deler ud af kærlige fraser og billeder med kindkys så bliver jeg oftere og oftere spurgt, om jeg er lesbisk. Det er jeg ikke. Jeg er totalt til mænd. Men jeg er meget kærlig overfor mine veninder, men lesbisk – dét er jeg vist ikke. Se forresten lige den her mini serie fra DR, hvor du får et indblik i den lesbiske verden, den er ret episk!

Anyways. Jeg har en del gode veninder. Og én af dem bor i Svendborg, som er forfærdelig langt væk. Maja er hamrende sej at flytte fra alt det hun kendte, for at starte på en frisk og prøve noget helt nyt. Dét har jeg stor respekt for. Ikke desto mindre, så savner jeg hende hver eneste dag. Og min anden dejlige veninde Vibe (som i den grad kan lave mad!) er kommet ind på jordemoder studiet og flytter til Aalborg lige om lidt. Av. To gode veninder som flytter så langt væk, at en hurtig kaffe aldrig er en mulighed. Det er svært ikke at have dem omkring mig, i hverdagen. Men jeg er glad på deres vegne. Og måske har du også en veninde, som bor langt væk fra dig? I så fald har jeg lavet en lille guide, som hjælper mig, når jeg skal holde kontakten med veninder, som befinder sig mange kilometer fra mig:

Lang distance guide:

  • Her er sociale medier uundværlige! Snapchat er god til at skrive “godmorgen og god dag” og til at opdatere hvad der sker i ens dagligdag på job, i skolen, når du handler ind og hvis der opstår tøjkriser. Facebook er god til chat og sjove gif’s, som hjælper hvis en af jer har en dårlig dag. Instagram er genialt til at tagge hinanden i – det kan være alt fra sjove memes (gerne noget med “hoelife” eller “drunk af”) til irriterende søde qoutes med “I love you as a sister”. Telefonopkald er den bedste. Jeg taler i telefon med Maja hver eneste dag, gerne flere gange. Det tager tid og det er noget som skal prioriteres, men det er ofte min redning. Sommetider taler vi i en time af gangen, andre gange er det bare et par minutter, hvor vi lige hører hinandens stemmer. Og når Vibe flytter, så har jeg tænkt mig at ringe ofte til hende, for det er den bedste måde at fornemme, om hun har det godt.
  • Planlægning! Maja og jeg går aldrig fra hinanden, uden at have en ny aftale på plads. Så ved vi hvor lang tid der går, før vi ses igen og kan “tælle ned”. Det skal prioriteres. Når vi er sammen, så er det gerne en hel weekend i træk med 2-3 overnatninger. Vi “bruger” vores weekend/ferier på at ses. Det kan godt være lidt hårdt at tage afsted til Svendborg fredag efter arbejde og være hjemme igen søndag aften – fordi jeg intet får nået derhjemme, ikke får set andre etc. Men sådan er det og det er faktisk også rigtig rart at det er sådan, for vi får virkelig talt og hygget og der er tid til både bytur, se en film, spise god mad, gå ture og sove længe. Vi ses gerne mindst én gang om måneden. Nogen gange kan det blive til en hel weekend, andre gange er det kun for en enkel overnatning, men bare at vi ses, det er det vigtigste.
  • I weekenden besøgte Maja mig og jeg skulle gå før hende, om søndagen. Da jeg senere kom hjem i min lejlighed var der, udover en masse narrestreger (vaserne var vendt på hovedet, citroner var lagt i glassene, blomster var sat på gulvet og så videre…), lagt fine sedler flere steder. Hvor der stod fine og søde ting, som varmede mit hjerte. Blandt andet lå der en i min seng, hvor der stod godnat. Det var så rart at komme hjem til. Jeg har foræret Maja en adventskalender, så jeg vidste at hun havde én gave at åbne hver søndag. Det er nemlig sådan noget der varmer, når man bor væk fra familie og venner. Og det er vi begge gode til. Det er de små ting der tæller.

Det er nogen af de ting, som virker for mig når jeg skal “passe” mine venskaber med veninder, som bor langt fra mig. Har du erfaring med at bo langt fra en veninde? Del gerne dine tips og tricks! 🙂

   

4 kommentarer

  • Trine

    Fantastisk indlæg! Det er ‘forfærdeligt’ og skønt på samme tid med langdistance veninder.
    Mine to bedste veninder bor i hhv. Skagen og Denver Co – i USA!!!! Hvor jeg selv bor i Århus. Der ud over bor er par rigtig gode veninder i københavn og en god håndfuld i Vejle (min ‘fødeby’) det er hårdt at savne men gør det bare endnu mere fantastisk når man så ‘endelig’ ser hinanden.

    Som du siger er Snapchat den daglige redning. God jul søde Matilde. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg bor selv langt fra væk fra mine veninder, da jeg tog springet for 6 måneder siden at rive teltpælene op og flytte fra Aarhus til sønderjylland. Heldigvis er der “kun” 1,5 time imellem os, så det er ikke verdens undergang. Vi bruger stadig hinanden meget, og vi FaceTimer en del. Især når de fester og drikker vin uden mig, så ringer de og jeg føler jeg er med. Jeg føler ikke jeg har mistet nogen venner ved at flytte, tværtimod tager vi ikke længere vores tid sammen forgivet. Vi sætter virkelig pris på tiden sammen og gør alt for at ses. Et venskab er en investering!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kender det alt for godt, alle mine veninder er spredt ud over DK, her er snapchat virkelig en god ting, det er så ret man stadig kan være en del af hinandens liv selvom det kun er små glimt 🙂

    Stort Tillykke til din veninde Vibe at hun er kommet ind på jordemoder studiet, hvor er det sejt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    For mig er det vigtigste at sørge for at snakke eller skrive med dem hver dag, for når først der går en dag, så bliver det til to dage, tre dage, og pludselig mister man kontakten.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få købt de sidste julegaver og få 20% rabat!