Sundere ris a la mande (og den er ikke kedelig af dén grund!)

Sundhed er også chokolade, bland selv slik, kage og kanelsnegle

img_3163

Hvad er sundhed for dig?

Når jeg får stillet det spørgsmål, så tænker jeg altid: “Hvad er livskvalitet for mig?“. For sundhed for mig er også livskvalitet. Og hvad er så dét? For mig er det mange ting. Det kan være at træne tidligt om morgenen, spise en masse gode grøntsager, sove nok, få nok vand at drikke, ikke have for travlt. Men det er også at sidde længe oppe med en god veninde og tale om alt og ingenting, drikke rødvin og danse til klokken lyst om morgenen, spise en æske fyldte chokolader og spise ris a la mande til aftensmad. For mig handler sundhed om, hvad der gør mig glad. Og det er ikke fordi jeg mener at man altid skal følge sine lyster og spise ris a la mande hver eneste aften (selvom det ville være skønt!), for det er ikke sundt i længden og dét tror jeg ikke på gør dig glad. Ligesom gulerødder hver eneste aften heller ikke gør dig lykkelig. Der skal være plads til det hele og det skal være i en god balance. Det skal aldrig blive fanatisk og det skal aldrig blive for dovent.

Jeg er allermest sund når jeg har det hele. Når jeg får trænet, sovet, ævlet med en veninde til den lyse morgen, danset mine fødder i stykker, når jeg får set min familie, når jeg får tid til mig selv, når jeg har travle dage og fridage.

Hvornår føler du dig allermest sund?

   

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sundere ris a la mande (og den er ikke kedelig af dén grund!)