Jeg har råd til at få lavet silikonebryster

12985344_10207751995290358_264521970721006522_n

 

Det har taget mig noget tid at få skrevet det her indlæg. Jeg har brygget på det oven i hovedet, i noget tid.

Jeg er blevet voksen. Jeg har nemlig fået en opsparingskonto (og købt en andel, har a-kasse og vist også noget med noget pension). Og jeg sætter flittigt penge ind på den konto. Og det gør mig glad at jeg kan – at jeg kan klare mig selv økonomisk og endda spare op. Det er jeg glad for, for da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden var jeg meget bekymret for, om jeg kunne klare mig økonomisk. Mine forældre ville have hjulpet mig til enhver tid, men jeg har kunne klare mig selv. Økonomisk i hvert fald. Det psykiske har jeg fået hjælp og støtte til.

Og nu har jeg penge nok til at få lavet mine bryster. Da jeg var 19-20 år drømte jeg om at få lavet mine bryster. De er små og de er kun blevet mindre efter jeg er begyndt at træne crossfit. Alt fedt er forsvundet fra dem. De sidder som de skal, men de er satme små. “Problemet” er bare: Jeg vil ikke længere have dem lavet. Måske fordi jeg er blevet ældre, mere moden, hviler mere i mig selv. Måske fordi tanken om at få fremmede ting ind i mine bryster gør mig semi-angst. Måske fordi jeg har lært at være glad for min krop. Jeg kunne aldrig drømme om at få dem lavet. Men jeg havde det helt anderledes for 7-8 år siden. Jeg er glad for, at jeg ikke have råd til nye bryster dengang, for så havde jeg fået dem lavet. Ingen tvivl om det. Nu, hvor jeg har råd, har jeg ikke længere lyst. Jeg kan godt lide mine bryster. De er små – men hvem har egentlig fortalt mig at de skal være store? De passer fint til min krop og de er mine egne. Hjemmelavede, om man vil.

Budskabet med det her indlæg (hvis du da finder et..) må være, at du er god nok som du er. Som du ser ud. Og det er så pisse nemt at skrive, så svært at efterleve. Jeg mener bare at, du måske skal vente nogle år, hvis du overvejer at få lavet dine bryster. For måske kommer der en dag, hvor du faktisk er glad for, at du ikke fik dem lavet. Jeg skriver ikke det her indlæg for at tale ned til de kvinder, som vælger at få lavet deres bryster. Slet ikke. Respekt for det – du er herre over din egen krop. Jeg skriver det her, fordi jeg gerne vil fortælle dig, at din holdning til din krop godt kan ændre sig. Nok vil ændre sig. Mine bryster er som de er og jeg har lært at elske dem. Jeg er glad for at jeg ikke fik dem lavet, glad for at jeg fik overbevidst mig selv om, at jeg er god nok som jeg er. Uden silikone.

Hvis du sidder lige nu og hater på din krop (som jeg selv gør engang imellem) så vil jeg bare fortælle dig, at det er en proces, en rejse at komme til at holde af sin krop. Måske når vi aldrig helt i mål. Jeg har hatet på min krop siden jeg var helt ung. Jeg er med alderen blevet bedre til at lade være. Jeg er som jeg er, jeg er stærk, sund og glad. Min krop er glad og jeg er faktisk glad for at være i den. Fuck idealerne, forventningerne fra fucking medier, dine egne forventninger, fuck hvordan din veninde ser ud, fuck hvordan hende den lækre ser ud på instagram. Vær dig selv, for fanden. Om du har små eller store bryster. Om de hænger eller vender opad. Om dine brystvorter er små, store, brune, lyserøde, orange. Fuck det. Du har bryster. Og du er perfekt lige præcis som du er. Det er spild af tid at hade dig selv. Spild af tid. Og spild af liv.

KYS!

Min modige, dejlige veninde. HELT uden filter, sminke eller god belysning.

majaar

Maja er min veninde af mange årsager. Jeg elsker hende ubetinget. Da Maja var helt ung, blev hun alvorlig syg med sine nyrer. Hun var den eneste i Danmark som havde den, dengang. Det må have været så uendelig ensomt. Maja blev opereret et hav af gange, og fik også cyster. Derfor er Majas krop mere eller mindre dækket af ar. Og ved du hvad? Jeg ser dem aldrig. Det gjorde jeg da jeg lærte hende at kende, selvfølgelig gjorde jeg det. Men nu – har de ingen betydning for mig eller for, hvor dejligt et menneske hun er. Maja har fysiske ar og ar på sjælen, for hun var tæt på at dø. Mit budskab er – at kroppen er et hylster og ligegyldigt hvordan du selv ser ud – om du har ar, snitsår, er overvægt eller andet, så er det skide ligegyldigt. Det er dét som er indeni det menneske som du elsker så uendelig højt, som tæller. Og jeg er fuld af beundring og jeg synes at Maja er den sejeste jeg kender. Og hun er én af dem, som dagligt inspirerer mig og jeg håber at du også kan blive inspireret, turde være modig og vise dig selv, helt som du er. Kroppen er et hylster og selvhad, dét gør dig aldrig godt. Og DU ER ALTID god nok, lige præcis som du er. #fuckidealet #jegerheltalmindelig

10 ting du oplever når du er på ferie og er heeelt nede i gear

16174650_10210194018219405_8628257975447429136_n

Lige nu, i skrivende stunde befinder jeg mig i Thailand, Phuket nærmere bestemt. Vi skal være hernede i to uger og jeg har allerede grint mere end jeg plejer og hvor jeg dog nyder at være sammen med min allerbedste veninde.

Jeg har været stresset de sidste par år. Jeg har og har haft mange bolde i luften og de sidste 9 måneder har jeg arbejdet omkring 50-60 timer om ugen. Jeg havde sidste dag på mit elskede job i fredags og når jeg engang vender hjem til Danmark, har jeg ikke et job. Dét er også lidt stressfyldt at tænke på – men det skal nok gå. Jeg finder ud af det. Jeg skal ikke være fuldtidsblogger, det har aldrig været intentionen med det her. Men jeg skal arbejde mindre, så jeg har tid til bloggen – for 50-60 timers arbejde hver eneste uge, dét er alt for meget. Jeg vil også gerne have tid til andre ting (at date, faktisk. Mere om det senere).

Men. Jeg er allerede nede i gear. Det er så dejligt at være dér, for hvor er det sjældent. Og derfor har jeg lavet en 10 ting du oplever, når du er heeeelt nede i gear:

  1. Tvivl om hvilken dag det er. Jeg er seriøst lidt i tvivl.. er det mandag eller tirsdag i dag? Der er også noget tidsforskel, men hvilken dag er det i dag?
  2. Hvad er klokken? Min computer siger lige nu at klokken er 11.03, men hvad er den i Thailand? Og jeg er faktisk også ligeglad.
  3. Bekymringerne hernede består af: hvad og hvor skal jeg spise næste gang?
  4. Hvad er et vækkeur? Virker det hernede og hvordan er det nu at jeg bruger det? Det plejer at ringe 05.15 hjemme, men nu er det ikke sat.
  5. Penge? Ork! Dem har jeg da nok af! Og skidt pyt hvis jeg ikke har. Jeg har ferie!
  6. “Den strandkjole er da ren nok, den kan jeg sagtens have på igen…” #sved #sand #slidt
  7. Du forliger dig med: 1) kronisk at lugte af solcreme, 2) affinde dig med at være kronisk klistret ind af solcreme, 3) at have sand hvor du ellers aldrig troede at du ville have sand. (jep, lige dér… taler af bitter erfaring).
  8. Drikke øl før klokken er 12.00. Det er den vel et eller andet sted i verden…
  9. Glemme password til netbank (nok meget godt..), din mail (som er fuld af mails som skal besvares alligevel), facebook (der går jeg nok ikke glip af det store).
  10. Motionen og sveden på panden stammer fra at gå til og fra stranden OG hente nye forsyninger i form af øl.

Jeg savner jer! Jeg kommer ikke til at blogge hver dag, men følg med på instagram og snap (helsematildedk begge steder) hvor jeg heftigt opdaterer!). KYS!

Mål for 2017?

Sponsoreret

bodystorecollage

Gold Standard (pre workout), Vapor (pre workout), Goodlife barer her og her, Goodlife (big buy)

Jeg træner hårdt og jeg træner gerne 5-6 gange om ugen. Uret ringer gerne klokken 5.10, hvor jeg tager ned i Værkstedet og mødes med de faste. Lige nu fungerer det rigtig godt for mig at træne så tidligt, fordi jeg får frigivet aftenene, hvor jeg kan lave noget socialt eller arbejde. Det er tidligt – og det er ikke for alle, men i min verden er det perfekt. Når jeg træner så tidligt, så skal der altså noget energi på kontoen. Og derfor drikker jeg gerne preworkout, som indeholder koffein (ligesom kaffe) og som får mig op og køre – det hjælper mig til at være hurtigere og jeg føler at jeg kan mere, løfte tungere og bedre. Jeg er glad for de to ovenfor. Prøv preworkout af, hvis du lige mangler dét der ekstra. Jeg har været glad for det igennem mange år, men kan også godt træne uden. Men hvis jeg f.eks. skal lave en personlig rekord, så er preworkout et must i min verden.

Jeg skal spise inden jeg træner, så jeg kaster allerhelst havregryn ind, inden jeg i mørket cykler ned, for at få min pump på. Men når jeg kommer hjem fra træning, kan jeg godt blive sulten – i hvert fald en times tid til halvanden efter. Og jeg vil ikke spise havregryn to gange dagligt, derfor spiser jeg gerne en halv eller en hel bar. Jeg er glad for Goodlife barene som er søde og mætter godt. Det er bestemt ikke hver dag jeg spiser sådan en bar, men jeg kan godt lide at have en i tasken, hvis sulten skulle overrumple mig. Barene indeholder proteiner, og dem tager jeg hjertens gerne imod, når jeg har trænet mine muskler. Og lige nu har jeg dem med mig i lufthavnen! Jeg flyver nemlig til Thailand lige nu!

img_3962

Proteinpulver er jeg fan af i perioder. Jeg er ikke så meget til at lave shakes, så jeg blander det gerne i pandekager – som derfor bliver til proteinpandekager! Se en opskrift her og tilføj f.eks. denne her variant, som jeg er ret tilfreds med. Jeg køber gerne den med chokoladesmag, da jeg elsker pandekager med chokoladesmag! Bodystore er et fedt site til dig, som godt kan lide at træne og som gerne vil tilføje lidt ekstra. De har også træningstøj og redskaber. Tjek det ud her!

Sponsoreret

Jeg er en billig, tyk skøge.

numsedu

Åbenbart. For nogle uger siden fik jeg nemlig kastet en del mails, kommentarer og directs (på instagram) i hovedet. Fordi jeg havde lagt den her video ud, som tilsyneladende fik nogen menneskers pis i kog. Dét har jeg prøvet før, nuvel. Jeg fik for nogle år siden ofte svinere og jeg græd ofte over dem, for det er faktisk skide ubehageligt at blive svinet til på de sociale medier. Særligt af mennesker som ikke kender dig. Havde en af mine veninder sagt: “Jeg synes den video er lige til grænsen” (hvilket de ikke ville gøre i dette tilfælde), så havde jeg lyttet på dem og taget det op til revision. Men. Når fremmede skriver til mig at jeg er tyk, klam, billig og en luder, så tager jeg det (heldigvis) ikke nært længere. For de kender mig jo ikke. Og jeg er jo hverken tyk, klam, billig eller en luder. Jeg er ganske gratis, men jeg vælger selv hvem jeg har lyst til at være sammen med – og om jeg vælger at være sammen med 1 eller 20, det kan vel være min egen sag. Og jeg mener ikke at jeg er billig, fordi jeg viser en video af min numse, som får et klask af min søde veninde Josefine. Jeg valgte netop at dele den fordi, jeg gerne vil vise en kødfuld rumpe, fordi jeg gerne vil vise dig at jeg er helt almindelig. At min numse muligvis er større end gennemsnittet, det ved jeg ikke, men den er i hvert fald helt almindelig og den kan i den grad ryste(s). Jeg er glad for min krop også selvom der er en masse at tage fat i. Og jeg er træt af, at blive kaldt luder fordi jeg viser min krop frem. Jeg er ikke billig, jeg er gratis. Og jeg tager tøjet af sammen med dem, som jeg har lyst til og de får også lov til at klaske i min rumpe.

Tal ordentligt på de sociale medier og har du kun noget negativt at lukke ud, så luk rumpen og tryk unfollow. Det er faktisk ret simpelt. KYS!

Older posts