Ny karma i min lejlighed, ny energi, #ananasiegenjuice #tiltrængt

Taget i røven! Det er en fælde!

16729196_623626167828760_5446047185329520592_n

Voksenlivet. Christ. Hvem vidste at det skulle være sådan her? Disse dage drømmer jeg mig tilbage til min barndom, hvor mor og far sørgede for madpakke, bad og rent tøj. Og at blive puttet. Og være tryg. Konstant. Sådan en barndom havde jeg nemlig. Men hvor jeg dog finder voksenlivet hårdt. Det lyder måske lidt patetisk, men jeg anede sku’ ikke hvad jeg gik ind til, da jeg voksede op. Jeg troede måske det ville blive lidt kedeligt, nuvel – men at det skal være så hårdt! Det er det jo ikke hele tiden, det ved jeg godt. Og jeg har også mange gode dage, jeg har lige været i Thailand, som var episk, men lige nu, lige akkurat NU, sidder jeg i mit svedige træningstøj, som jeg ikke har fået taget af endnu. Jeg kom hjem for over en time siden. Jeg har drukket en kop kaffe. Jeg har ingen appetit. Jeg er ked af det, sådan er det sommetider. Mit hjerte har fået en lille knæk, men jeg kæmper videre, for jeg skal ikke nyde noget af, at komme helt derned igen, hvor alting er sort.

Jeg synes at voksenlivet er hårdt. Jeg synes at der sker mange svære ting – ikke kun på mine egne vegne. Jeg synes at mange af mine venner og veninder kæmper med hårde ting, jeg synes at der sker mange forfærdelige, meningsløse ting og jeg synes lidt at det er en kamp lige nu. Faktisk. Hvad kan man vinde? Vinder alle?

Jeg drømmer om familie. Børn. Ikke nødvendigvis mine “egne”, men jeg vil gerne bo i et hus med mand og børn og liv. Jeg vil gerne have alt det der. Jeg vil gerne holde i hånd med en som kan lide mig, selvom at jeg har tøj på. Og har en bums på hagen og dårlig ånde. Og lige nu føles dén drøm..fuldstændig uopnåelig. Og jeg vil sku’ heller ikke bare have en kæreste for at have en kæreste og blive lykkelig af dén grund (og nu kommer lykken jo altså heller ikke med en mand, det er jeg klar over!). Jeg vil gerne kunne skabe lykken selv. Men jeg trænger til at blive taget af, ikke af mine forældre, ikke af mine veninder, men af en kæreste, en mand. Jeg kan jo godt klare tingene selv, det har jeg gjort længe nu, men det er også fordi at jeg skal. Sommetider ville jeg bare gerne kunne ligge mig fladt ned og “give lidt op”, få en kop te og holde i hånd og vide at vi var to, et team, én som passede lidt på mig. Dét fylder meget for mig, i øjeblikket.

Og jeg tror som sådan ikke at det er fordi, at jeg gerne vil have en kæreste. Jeg kan slet ikke huske hvordan man gør. Jeg tror slet ikke at jeg tiltrækker mænd, som vil være kærester. Jeg tiltrækker nok nærmere mænd, som gerne vil være fysiske, for det er dét jeg kan tilbyde lige nu. Men det er også lidt tomt, i længden.

Lige nu er singlelivet bare svært. At stå på egne ben. Forestille at være voksen og have styr på det hele. Når det hele sejler indeni. Du er aldrig alene. Husk det <3

9 kommentarer

  • Monika

    Hej Mathilde. Hvis det er nogen trøst, så er du ikke alene😊 Er selv single på snart 4. år og trænger også til en, der kan li’ mig…også med tøj på (fedt udtryk i øvrigt😂). Jeg ønsker dig en god rejse til San Diego og i øvrigt at 2017 bliver et år for både dig, mig og alle andre, som trænger til, som vil byde på mere kærlighed, omsorg, tryghed osv. ❤️ De bedste hilsner Monika

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    det man fokuserer på er det livet fyldes op af, så prøv at flytte fokus på alle de fantastiske ting der OGSÅ sker for dig, dine veninder og rundt omkring i Verden. Man kan sagtens føle sig alene selv om man har man og børn – det handler om psyke og følelsesliv mere end manden og børnene. Føler med dig og øver mig hver dag på at fokusere på de gode ting.
    Kys til smukke dig – er sikker på du også tiltrækker kærestepotientiale en måske der du det ikke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Kæreste Mathilde,

    jeg forstår dig og jeg har haft mange plejebørn, som alle er voksne nu.
    De kæmper også mange kampe.
    Jeg kan anbefale dig bøger af Louise L.Hay for din indre ro og sjælefred.
    Hilsner og alt godt din vej:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    p.s man kan ikke vinde… paradokset i voksenlivet handler om at rumme det gode samtidig med alt det onde…
    kærlige tanker til unge, smukke, søde dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Kære Mathilde. Jeg følger troligt med, men kommenterer normalt aldrig på blogs. Men jeg vil bare gerne skrive tak. Fordi du bliver ved, selvom du måske slet ikke ved, at der sidder folk som mig herude bag skærmen, som er så dybt taknemmelig for det, du gør. Dette indlæg rammer, som de fleste, noget dybt i mig. Både fordi jeg selv er i samme situation, ked af det, utryg i voksenlivet. Alene. Men også fordi du skriver så rammende, at man ikke kan undgå at kunne relatere. Jeg gik i dag hjem grædende, fordi jeg synes, at alt er svært. Men du har gjort det lidt nemmere. For der er andre, der bøvler rundt i livet, mens veninderne får have og barnevogn. Og det gør alene-følelsen en smule mindre. Så tak, tusind tak. Hvis du nogensinde bliver i tvivl om, om det du gør betyder noget, så JA! Det betyder en verden til forskel.
    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh! Det kunne lige så godt have været mig der havde skrevet indlægget. Godt skrevet. Du er ikke alene <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Åh søde Matilde! Du er ikke alene, for jeg er ikke alene…for jeg kan spejle mig i alt det, du skriver. Jeg savner den præcis samme ubekymrede barndom. Længes efter den præcis samme trygge tosomhed. Øver mig i at skabe min egen lykke. Men det er pisse fucking hårdt. Ensomheden fylder og kan virke overvældende mange af ugens dage.
    Tak for din ærlighed og varme. Tak for dig og kæmpe kram din vej ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Åh gud! Hvor er det vildt! Alt det du skriver er som taget ud af min hjerne akkurat nu!!! Dét er præcis sådan en dag jeg har, sådan en situation jeg befinder mig i lige nu. Jeg er ked af at du også skal opleve den slags, men tak fordi du deler. Så føler man sig pludseligt ikke helt alene med sine tanker og følelser. Så tak<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulrich

    Hey Mathilde,
    Voksenlivet ER en fælde med ansvar, beslutninger, dagligdagshalløj og en masse andet.
    Jeg tror på, at vi alle har dage og periode, hvor følelsen du har i kroppen, sidder i os alle. Helt enkelt er det jo følelsen af at være alene og trænge til kærlighed og omsorg – hverken mere eller mindre

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny karma i min lejlighed, ny energi, #ananasiegenjuice #tiltrængt