Fitliving Podcast

Bums! Det her virker hver gang! #beautyblogger..

14600979_10209171357133517_2006287725705707590_n

Nu er det ikke fordi jeg satser på en karriere som beautyblogger, det lader jeg pigerne her om. Jeg bruger concealer under øjnene (åbenbart forbudt) og jeg aner ikke rigtig hvad det der contour er. Men jeg har alligevel små tricks som jeg benytter mig af og som altså virker – om det så er korrekt eller ej!

Og mit allerbedste tip er til bekæmpelsen af bumser! Og det kender de fleste af os (og jer som ikke gør, lucky you!) og det er nederen og min selvtillid får et lille knæk, når en knage vælger at plante sig midt på min hage eller i tindingen. Gerne op til en vigtig begivenhed, ikke på en kedelig torsdag. Nej nej. Du skal til bryllup, siger du? Så kommer bumsen (måske med venner) og planter sig i femøren. Træls.

Tippet er faktisk tyvstjålet fra min veninde Maja, som bruger dette mirakelmiddel til nærmest alt. Tør hud, udslæt (tjek lige hvorfor du får udslæt, inden du smører dig ind!), forkølelses-tørhed og til tørre/flossede neglebånd. Og altså også til bumser. Du skal helst gå i gang med bekæmpelsen af bumsen, inden den bryder ud. Så når du mærker at der er en knage på vej, så smør som var der ingen dag imorgen. Jeg smører gerne i løbet af dagen, hvis jeg er så heldig at være hjemme – og hvis ikke så smører jeg mig selv ind, inden jeg falder i søvn. Jeg har brugt det utallige gange og det har virket hver gang! Det er tea tree oil, det er billigt, drøjt i brug og effektivt. Du skal måske lige vænne dig til duften, men jeg kan godt leve med den – så længe jeg slipper for bumser. Særligt i en alder af 29 år. Jeg orker det ikke. Ikke fordi det er en fest at have bumser i en alder af 22 år, nuvel. Den koster 55 kroner lige her!

 

Affiliate.

   

12 kommentarer

  • Signe

    Hej søde Matilde. Jeg har før prøvet at kommentere på et af dine indlæg uden at der er sket noget, men nu prøver jeg igen, for det her med bumser er virkelig en altødelægger for mig! Jeg vil lige starte med at sige, at jeg synes du er helt igennem fantastisk, og det giver mig håb, at en som også har fået sit hjerte knust ikke har givet op på kærligheden – hvis du kan, kan jeg også. Og nu til bumserne! Jeg har ikke akne, og har faktisk generelt en meget pæn hud, men min hage går fuldstændig amok. Det er muligvis pga hormonel ubalance, men imens jeg får styr på det er det jo meget rart at kunne gøre noget andet for sin hud. Jeg synes at jeg har prøvet alt, og er lige nu i gang med noget Basiron. Det hjælper lidt, men min hage bliver ved med at slå ud. Guderne har åbenbart hørt min bøn, for pludselig ser jeg dit indlæg, og har selvfølgelig bestilt jeres mirakelmiddel med det samme. Om det også virker på mig vil tiden vise, men kunne rigtig godt tænke mig at høre hvordan du præcist bruger det? Jeg har læst det der står på deres hjemmeside, men er alligevel lidt usikker. Kommer du det på før eller efter ansigtscremen, og ved du om man godt må bruge det sammen med Basiron? Jeg er meget spændt på at se om det virker 🙂
    Masser af kærlighed til dig ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Hej søde Simone. Jeg er ked af at jeg ikke har svaret dig, jeg kan ikke huske at jeg har set dine beskeder. Jeg får så mange og prøver virkelig at svare alle, men jeg beklager at jeg har overset dine. Og tak for din ros og dine søde ord, jeg er glad for at du følger med!
      Ang. bumserne 😉 Jeg bruger ikke natcreme, når jeg bruger tree tea oil, jeg dupper godt og grundigt på hele området inden jeg sover og ellers i løbet af dagen. Bare midt på området, hvis man kan sige det sådan 🙂 Jeg tænker at du skal holde dig til én af produkterne 🙂 kh Matilde

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Signe, men tæt nok på 😂 Jeg tror at det var siden der var noget galt med, for den gad slet ikke at sende min kommentar, så det havde intet med dig at gøre ❤ Men tusind tak for dit svar. Så man kan sige at det er en “erstatning” for både nat og dagcreme? Jeg plejer at rense mit ansigt og så komme creme på, men der skal jeg så i stedet bare rense det og så komme olien på?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Haha det kører rigtig for mig SIGNE! Sorry! Ja jeg bruger det som erstatning. Altså jeg kan godt finde på at smører helt ansigtet i creme, undtagen det område hvor bumsen har i sinde at bryde ud og så smører olien på dét område 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Haha, det er helt okay! 😄 Tusind tak for dit svar og dine god råd – det vil jeg prøve, og så håbe på det bedste. Tusind tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Hej Matilde

    Jeg har nu købt produktet, i håb om at det kan hjælpe mig med min hud. Jeg vil dog lige høre, hvad blander du olien med? Der står både på pakken og i vejledningen, at produktet skal blandes med en anden olie.
    Jeg vil også sige mange tak for alle dine ærlige indlæg, de og du er en kæmpe inspiration! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Hej Matilde, Jeg har også købt produktet gennem dit link og har samme spørgsmål som Dorthe – bruger du det uopblandet eller mikser du det med noget? 🙂 elsker din blog!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Jeg blander den ikke op 🙂 og tak for rosen <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Matilde
    Har fulgt din blog siden du var med i noget dokumentar-program (som jeg faktisk ikke husker hvad handlede om). Du virker sgu virkelig sød. Var bare det – hej hej:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Veronika

    Hej! Hvad sker med din snap? Savner dine snaps 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Jeg laver det samme, men på instastory nu 🙂 Jeg fik lidt stress over at skulle både snappe og instagramme, og tit var det de samme ting jeg lagde ud 🙂 Så du kan følge med derinde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • John

    hej
    jeg er en sød enlig fyr på 49, der synes du ser skide sød ud
    ville gerne være kærester med dig hvis det var muligt for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fitliving Podcast