Et dyr på 90 tons og ét af mit livs oplevelser

Jeg har ikke en plan.

img_3843

Jeg har ikke en plan. Jeg har mange ideér og jeg mangler ikke energi til at udføre dem. Men jeg har som sådan ikke en plan. En plan over hvad der skal ske med mit liv. Det har jeg ikke haft i 2017. Jeg har vidst at jeg skulle til Thailand med min bedste veninde. Jeg har vidst at jeg skulle bruge noget tid i USA. Jeg ved at jeg skal mere ud og rejse, senere på året. Hvorhen og hvor længe, det ved jeg ikke. Jeg har mange ting som jeg skal. Jeg vil det hele. Men jeg har ikke en desideret plan. Altså, hvad jeg skal leve af. Lige nu lever jeg af bloggen og en opsparing, og det er rart. Jeg ved ikke hvor længe jeg skal leve sådan her, lige nu passer det mig fint. Men på sigt vil jeg gerne have noget fast arbejde igen, men ikke på samme måde, som jeg lige har haft på skolen. Jeg vil ikke arbejde fuldtid på et arbejde og have bloggen på fuldtid. Det er alt for meget arbejde og det har jeg gjort de sidste to år. Det er for meget. Så derfor er det sundt og godt for mig at jeg har mulighed for, ikke at have et reelt arbejde lige nu. Omend det er ret angstprovokerende. Eller. Meget. Sommetider skal jeg virkelig bruge energi på, ikke at gå i panik. For i sidste ende er jeg jo alene. Altså økonomisk set. Jeg bor ikke sammen med en kæreste, som i en periode ville kunne tage lidt over. Jeg skal klare alting selv, og det er både skide hamrende sundt og pisse hamrende angstprovokerende. Jeg elsker at jeg ikke har en chef som bestemmer over mig, det har ikke været sundt for mig, for jeg har haft ondt i maven alt for ofte, på mit gamle arbejde. Men alligevel er det så trygt at have noget fast, at stå op til hver morgen.

Jeg ved godt, at jeg næppe bliver kastet på gaden. Jeg skal nok klare det, det er jeg egentlig ikke i tvivl om. Men om det er sundt for mig, det ved jeg ikke helt endnu. For der er mange bekymringer og dem skal jeg enten lære at tøjle eller også skal jeg finde noget fast – sådan 2-3 gange om ugen. Så jeg kan slappe af i hovedet og vide at jeg i det mindste får xxxx udbetalt.

Drømmene er store og jeg går efter dem. Den største er at få en klumme i et magasin, hvor jeg gerne vil skrive om de emner som jeg også skriver om her på bloggen. Altså om at have det godt i sin egen krop, være ligeglad med idealet og tale pænt til sig selv. Og hvordan man så lige gør det – og hvordan jeg gør. Hvad der virker for mig. Jeg vil gerne tale endnu mere om sorg, kærestesorg, død, ensomhed. Jeg vil gerne tale med helt unge piger, som har det dårligt i deres egen krop. Jeg vil gerne være med til at bryde tabuer og jeg vil i høj grad gerne være med til, at fjerne illusionen om, at en perfekt krop også er lig med lykke. Og at den perfekte krop i virkeligheden ikke findes.

Lige nu sidder jeg i USA, kigger udover San Diego, kigger udover havet. Jeg har ikke en plan, jeg ved ikke rigtig hvad der skal ske. I mit liv, hvad der skal ske med mig. Jeg troede ikke at jeg ville være her, i mit 30.år. Jeg troede ærlig talt at jeg ville bo i hus, have mand og børn. Det var drømmen. Nu er drømmen at gøre en forskel, særligt for piger og kvinder som har det dårligt med dem selv. Det brænder jeg virkelig for. Men børn og mand, det vil jeg også gerne have. En dag. Lige nu tager jeg én dag af gangen og jeg nyder at jeg ikke har en plan. Det er nu, netop nu, at jeg kan mærke at jeg er i live. Fordi intet er på plads.

#dueraldrigalene

 

   

5 kommentarer

  • anna

    har fulgt din blog længe og det er en spændende rejse (livs-) men hvad er dine drømme? hvordan ville det gode liv se ud for dig om 5-10 år? hilsen hende der altid har haft en plan og nået den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Tak. Jeg blev student for 2 år siden, er 21 år gammel og er helt ærligt fuldstændig rundforvirret oppe i mit hoved. Dit indlæg gav mig ro for første gang længe, det gør dine skriverier generelt. Jeg elsker at følge med, netop fordi du er så ærlig, og for mig, utrolig nede på jorden når du skriver. Jeg har selv været igennem nogle ting, der har tvunget mig til at genoverveje hvem jeg vil være, og hvor meget jeg vil finde mig i. Jeg ved ikke hvad jeg er på vej mod, jeg ved bare at jeg vil mere end hvor jeg er nu og jeg ved at rejsen mod selvaccept og ‘min endelige plan’ bliver lang og utrolig hård. Men du hjælper! så bliv ved med hvad du gør, det er så fantastisk ærligt og den første blogger jeg elsker at følge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvis jeg havde et magasin, ville du så meget som noget af det allerførste fluks blive hentet til med din umådelige ærlighed og refleksion at skrive om sunde kropsidealer, det realistiske kvindeliv, sorg, tab, styrke, sundhed og det hele. Det må der da være andre, der er enige i!

    Du spreder så meget godt og er en kæmpe inspiration for mange, Mathilde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Du er så sej! Jeg har gode ideer, vi kan tage over kaffen onsdag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg synes, at du er et meget inspirerende og gavmildt menneske. Jeg har den dybeste respekt for dit mod og dit arbejde med din vision #dueraldrigalene. I mit hoved er det meget mærkeligt, at vi er så mange, der behandler os selv så dårligt, når det er så nedbrydende for den enkle.

    Jeg håber, du meget snart bliver rigtig lykkelig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et dyr på 90 tons og ét af mit livs oplevelser