Den eneste ene

Usunde mænd

fuckmen

Uden at det skal blive et “jeg hader mænd” indlæg – for det gør bestemt ikke. Jeg elsker mænd (helst én af gangen) og jeg elsker det meste af det de står for. Jeg elsker modstanden, jeg elsker at de ikke er så komplicerede som vi kvinder kan være fra tid til anden og jeg elsker at de ofte siger tingene som de er. Jeg træner for eksempel sammen med en mand og han opfatter ikke altid hvad der foregår mellem os piger, men han tager stilling til dét som er vigtigt. Det beundrer jeg dem for. De går ikke op i bagateller. Det ser jeg op til og det vil jeg gerne blive bedre til. På den måde vil jeg gerne være mere som en mand. Men der findes altså mænd (og kvinder, men det handler det her indlæg ikke om), som er modbydelige og som bruger det meste af deres tid på at tryne kvinder. Og sådan en mand har jeg for nyligt sagt farvel til. Og hvilken befrielse! Det var ikke en mand jeg datede eller havde romantiske følelser for, ikke i denne omgang. Det var ikke en mand som jeg havde tæt på, sådan rent følelsesmæssigt. Han betød som sådan ikke noget for mig, personligt. Men han var i mit liv og han var usund.

Han hadede mig. Og det gør han vist stadig. Jeg ved ikke hvorfor og det har jeg brugt timer på at tænke over. Hvorfor han netop havde set sig sur på mig, hvorfor han ikke kunne lide mig, hvorfor han konstant prøvede at gøre livet surt for mig. For det gjorde han. Han sagde grimme ting, mødte mig ikke hvor jeg var, så negativt på alt det jeg lavede og var generelt en mavesur, halvgammel mand. Og selvom jeg kan skrive det og tænke: “hvorfor fanden brugte du så meget tid på ham og på dét?“, så var det altså det jeg gjorde. Brugte tid og energi på ham og på det faktum at han hadede mig. Jeg fik ondt i maven, ondt i hovedet, græd sommetider og gav ham ret, på andre tidspunkter. Han fik mig til at føle mig som et dårligt menneske. Han fik mig til at føle at jeg intet var værd og at jeg gjorde alting forkert.

Han har været i mit liv i nogle år, men nu har jeg fjernet ham fra mit liv og fra min dagligdag og det priser jeg mig lykkelig for. For jeg kan mærke, hvor meget skade han gjorde på mig, mens han var i min omgangskreds. Jeg kan trække vejret nu og jeg føler at jeg er god nok. Og jeg har også lært, at alle mennesker ikke skal kunne lide dig og dem som ikke kan, de kan blive fri for at have mig i deres liv. Jeg finder nok aldrig ud af, hvorfor han havde sådan et stort behov for at hade mig og være tarvelig overfor mig, det er jeg i gang med at slutte fred med. For jeg er en pleaser og jeg kan bedst lide at alle kan lide mig. Hvilket er en umulig mission – umuligt og dumt at hige efter. Dét vil du aldrig nå i mål med.

Jeg vil aldrig finde mig i, at have sådan en mand i mit liv igen. Ikke i mit arbejdsliv, i mit kærlighedsliv , i min familie eller i min omgangskreds, i min dagligdag. 

Jeg er vokset op med en far, som var nem at læse. Som ikke var svingende i sit humør, som ikke havde behov for at tryne mig, som aldrig har været ond i sin gøren. Min far har været sur, gal og vred – det er alle jo engang imellem. Men min far bar aldrig nag og min far sagde tingene som de var, hvis han var sur på mig. Og så var den ikke længere. Der var aldrig noget som var usagt eller fejet ind under gulvtæppet. Derfor er denne mand som jeg omtaler i dette indlæg, helt anderledes, end de mænd jeg kender og har kendt har været. Det har lært mig meget, selvom det har været nogle dyre lærepenge. Selvom han fik alt for mange år af mit liv, hvor han har fået mig til at græde mere end hvad godt er. Men nu ved jeg, at jeg aldrig vil lade det ske igen. Og det gælder også for kvinder, som er på den måde. Jeg vil ikke bruge mit liv på dem eller på den dårlige energi de sender ud.

Og det er netop pointen med dette skriv – hvis du har personer i dit liv, som giver dig dårlig energi, giver dig mavepine, svedige armhuler og et ringere selvværd, så skær dem ud af dit liv. Du har et ansvar, faktisk hovedansvaret, for at skabe et liv som du er glad for. Du skal ikke finde dig i at blive trynet, ikke af nogen som helst. Sig fra, sæt grænser og få dem ud af dit liv. Det er spild af tid, spild af liv.

Jeg er i fuld gang med at skabe mig et nyt liv, med nye kapitler som jeg glæder mig til at skrive. Nye døre som jeg glæder mig til at åbne. Nye udfordringer, nye vaner. Og jeg har taget første skridt, fordi jeg ikke længere har denne mand i mit liv. Og det gør mig så glad og lettet. For jeg er god nok og jeg er ikke et dårligt menneske. Og det er du også, altså god nok. Og du skal aldrig lade nogen bilde dig andet ind.

5 kommentarer

  • Kan det mon være fordi han er misundelig på dig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Haha, det er der mange af mine veninder der har sagt ELLER at han er seksuelt frustreret, jeg vælger at tro at det må være det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har en kvindelig kollega, der er sådan. Suger al energi ud af en og erstatter den med negativitet. Som emmer af falskhed.

    Jeg kan desværre ikke slippe for hende. Men jg kan vælge at sige pyt. Kill it with kindness. Hun skal ikke få mig ned med nakken.

    Tak for at minde mig om det, søde Matilde. For gu’ er vi gode nok! Det skal ingen påstå, vi ikke er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Det der kender jeg alt for godt! Og der er desværre ikke meget andet at gøre end at sige pyt, selvom det ikke er nok alle dage.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den slags mennesker har jeg mistet tålmodigheden til, med alderen, så det er heldigvis røget ud hele striben.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den eneste ene