Jeg er stalker.

17904371_10210920473100323_4362516629600111804_n

Skrevet i samarbejde med Ana Holopainen

Jeg er en stalker. Jeg stalker. Jeg er satme ikke stolt af det, fandeme nej. Men det er sandheden og den deler jeg gerne med dig – det gør alting nemmere.

Og du kan sikkert relatere til det. For du gør det måske også selv. Stalker en pige på instagram, følger hende ikke (dét skal hun ikke have på dig!) men kigger forbi hendes profil ofte, dét gør du. Og det gør jeg. Eller gjorde. Og det var simpelthen så usundt for mig. Hende pigen. Smuk som ind i helvede, fra Italien, altid med det rigtige tøj på, altid med vinden i håret på den helt rigtige måde, altid med et kælent smil og dådyrøjne. Med en pisse lækker modelkæreste, en sød hund, en lækker lejlighed, dyre cafébesøg, flotte negle, episk bikinikrop, fucking altid på Maldiverne. Du kender hende. De er der i hobetal derinde på instagram. Jeg har stalket hende længe. Tjekket hendes profil ofte, tjekket hendes story, kigget på ALLE hendes billeder og sammenlignet mig selv med hende for fuld skrue.

Og hvad gav det mig? Udover dårligt selvværd, ringe selvtillid og en følelse af utilstrækkelighed? Tomhed. Det fik jeg i kroppen. Tomhed. Det gav mig jo ikke noget. Jeg kender hende ikke, kommer aldrig til det. Jeg ved ikke hvordan hun ser ud i virkeligheden, jeg ved bare at hun har et behov for at vise, at alting er godt i hendes liv. Og det ved jeg jo godt ikke passer. Sådan er det i perioder måske, men ikke hele tiden. Ikke en konstant lykke. Uden at jeg på nogen måde skal lyde bitter. Vi slås jo alle sammen med et eller andet – sådan er det jo. Større eller mindre ting. Jeg får jo ikke en skid ud af, at glo mig blind på hendes billeder. De er jo ikke virkelighed – og slet ikke min virkelighed.

På en eller måde fik jeg for vane at sammenligne med selv med hende. Min dag kunne være startet godt, jeg kunne hvile godt i mig selv, være glad, glæde mig til dagens gøremål, kigge i spejlet og tænke at jeg så dejlig ud. Så kom min store fede tommelfinger til at scrolle rundt i hendes feed og straks var jeg en fed kvinde med alt for store lår, grimt hår, forkert tøj og helt forfærdelig personlighed. Tænk at jeg kan tale sådan til mig selv? Sådan kan du sikkert også tale til dig selv, kan du ikke?

Jeg var længe om at blive bevidst om det. Alt for længe. Pludselig mærkede jeg at hun ikke gav mig noget godt, noget positivt. Denne stakkels, unge, smukke kvinde. Som jo ikke deler sine perfekte billeder for at gøre mig ked af det, men som alligevel formår at gøre det.

Du skal tage et ansvar for at få et bedre forhold til din krop. Det kommer ikke bare til dig. Du skal handle på det, som gør dig ked af det og får dig til at hade din krop. Og skal handle på det, som får dig til at få det bedre med og i din krop.

For at udmærke sig i noget, skal du leve, tænke og opføre dig på en måde, der gavner din krop. Selv tilfældige sportsgrene som Poker (ja, det er nu defineret som en egentlig sportsgren) er fuld af fagfolk, der taler for et sundt liv: Daniel Negreanu fra Rumænien siger, at han har en streng øvelsesrutine, spiser vegansk mad og mediterer – og at det er nøglen til hans succes. Og nu har du hørt alt.

Nu stalker jeg ikke hende længere. Måske kommer jeg til det engang imellem. Men det skal ikke være en vane. Og måske kommer jeg til at finde en ny jeg stalker. Men jeg vil virkelig prøve at lade være. Det giver mig ikke noget godt og jeg vil have det godt. Og det er mit eget ansvar.

Der kommer snart løn og solskin jo..

asosdone1 asosdone2 asosdone3

Rød kjole 255 kroner // Grøn kjole 357 kroner // Orange kjole 255 kroner //

Gul kjole 183 kroner // Sort med blomster 285 kroner // Sort med blomster 285 kroner //

Der kommer snart løn og det kan da trøste, når nu solen er forsinket. Og varmen. Jeg elsker kjoler med blomster og print og asos har et hav af dem lige nu. Hvilket er farligt.. men hvad fanden. Der kommer løn om lidt jo!

Reklamelinks.

Helbreds update

syg

Jeg skrev jo lidt om det for snart længe siden. Faktisk en måned siden og det er jo længe, når jeg skriver ord hver eneste dag her på bloggen og det er også længe jeg har gået med alle tankerne. Jeg fandt en knude i mit bryst i februar – som heldigvis er forsvundet og lægen mener at det er hormonelt, men vi holder selvfølgelig øje med den. Husker du i øvrigt at tjekke dine bryster engang imellem? Det føles underligt, men det er vigtigt. Du kan finde ud af hvordan du gør lige her. Men jeg har også haft hjerteproblemer (udover et knust hjerte) som jeg har døjet med siden november sidste år. Men som jeg først har fået taget mig sammen til at få undersøgt i dag.

Jeg var nemlig til kardiolog i dag, det er en hjertelæge og hun var rigtig sød og venlig og målte og vejede mig og undersøgte mig nærmest i hovede og røv. Hun scannede mit hjerte, målte mit blodtryk, lyttede og jeg ved snart ikke hvad. Mit hjerte ser som udgangspunkt ud som det skal, men hun vil gerne lave flere undersøgelser. Jeg skal blandt andet have mit hjerte testet mens jeg er fysisk aktiv, så lægerne kan finde ud af, om mit hjerte arbejder godt under pres og optager nok ilt. Det er jeg meget spændt på.

Tak fordi I har skrevet og spurgt til mig – i er så pisse søde. Jeg skal nok holde jer opdaterede <3

Når man snart rammer de 30.. (læs: man er jeg)

m2

Jeg bliver altså 30 år i november. Og det er da ikke særlig gammel, det ved jeg sku’ godt. Og alligevel er det. Det er i hvert fald 10 år siden at jeg var 20 år (ja hun kan også regne). Og selvom at min hud er ret fin, så vil jeg gerne passe godt på den, særligt nu hvor jeg snart rammer det skarpe hjørne. Jeg vil gerne holde min hud ung, så længe jeg kan. Det hjælper motion og sved heldigvis godt på, men der er også andre ting jeg kan gøre. Jeg er begyndt at tage det der hudrutine lidt mere seriøst. Min hud er tør som en ørken, hvilket jeg også har fået påpeget af flere hud-mennesker (eksperter om man vil) og det gider jeg ikke at rende rundt med. Det er ikke pænt og huden i mit ansigt føles også alt for stram. Jeg tror at det er de mange, lange cykelture i koldt vejr, som sætter sig i ansigtet – og jeg fortsætter jo med at cykle året rundt, så derfor skal jeg passe godt på min hud.

Jeg besøgte derfor Nordic Senses som ligger lige ved Øresund metro station. Kender du ikke de der stramme, halv-snobbede damer som ofte befinder sig på en skønhedssalon? Sådan hvor man føler sig helt forkert? Sådan får jeg det ofte (derfor at jeg hader de steder!), men sådan fik jeg det altså ikke her, selvom at jeg frygtede det. De fleste piger jeg taler med skønhedsbehandlinger om, deler samme frygt og fordom. Som desværre bliver bekræftet i ny og næ. Og så kan man altså bare ikke slappe ordentligt af, når man føler sig komplet forkert. Men den følelse fik jeg altså ikke, Anne som ejer klinikken er bare så sød og nede på jorden.

Jeg prøvede Sense Signature, som er nomineret til årets skønhedsbehandling ved Danish Beauty Award i år. Den indeholder (og hold nu fast!):

Fodbad, hårmaske (som duftede i mit hår, selvom at jeg vaskede det selv dagen efter!), hovedbundsmassage, ansigtsafrensning peeling, damp og håndmassage, dybderens (ja tak!), højfrekvens (sådan en maskine som lukkede porerne efter afrensningen så du ikke slår ud med urenheder efter behandlingen!), massage af skulder, nakke og ryg, ansigstmaske, fodmassage, toner, serum, creme, hårvask, olie, føn, stimulering af hovedbund og hårrødder.

Behandlingen tog 120 minutter og det var noget af en omgang – men det var så afslappende. Jeg laver sjældent noget, hvor jeg ikke er “på”. Hvor jeg ikke bruger min telefon, læser mails, taler med andre mennesker, tænker hvad jeg skal nå, er i bevægelse. Behandlingen tvang mig til at ligge ned, slappe af og koble fra. Det var lige hvad jeg havde brug for og det var sundt for mig. Jeg sad nærmest og sov på vejen hjem i metroen, fordi jeg var så afslappet.

Og min hud. Jeg kunne virkelig se og mærke (ikke mindst) en forskel. Min hud så meget mere vital og sund ud og den føltes ikke nær så stram, som da jeg kom. Der var faktisk to fra min omgangskreds som kommenterede mit fjæs i dagene efter min behandling. Jeg har efterfølgende været ekstra god og grundig med min aftenrutine og husket min aftencreme og øjencreme (going 30, du ved)..

Resten af april og hele maj måned kan du få 10% på én valgfri ansigtsbehandling (gælder for: Cleanse, Treat og Signature, som jeg fik) + et tillæg gratis á 95-150 kroner (f.eks. rygmassage, farvning af bryn, voks). Du skriver bare Helsematilde i kommentarfeltet når du booker din tid.

Indlægget er ikke sponsoreret – når jeg får en mulighed for at forkæle jer, så tager jeg den hurtigere end du kan nå at sige Helse!

Brynene

img_4060

Det her er ikke en skønhedsblog og det bliver det aldrig. Jeg hverken kan eller vil være beauty blogger – men det betyder jo ikke at jeg ikke gerne vil være så flot som det nu er muligt og det betyder heller ikke at jeg ikke er forfængelig og går op i mit udseende. For det gør jeg – og det gør jeg i virkeligheden rigtig meget.

Jeg bliver så ofte spurgt hvad jeg gør med mine bryn – og jeg farver dem lidt op hver dag med denne fra Gosh som bliver siddende, trods svedig crossfit træning (også i sommer, hvor det var 30 grader og sveden haglede!). Den er billig og nem at påføre (jeg kan finde ud af det, så det kan du også!) og det rammer lige ansigtet fint ind.

Og nu vi er i gang, så vil jeg også gerne anbefale lumidrops fra gosh som jeg bruger som blush. Nemt at påføre og det sidder seriøst hele dagen. Jeg bruger coral blush.

Beauty tippet er hermed givet videre – næste gang skriver jeg om træning eller noget selvkærlighed, det lover jeg! Nej det kan jeg faktisk ikke overholde, for næste indlæg handler også om skønhed men til gengæld er der en fed rabat. Hjælper det? Selvkærlighed/mad/træning imorgen! PROMISE!

Reklamelinks.

Older posts