Jeg slog min albue og savnede en kæreste

Det skulle jeg havde vidst..

img_4058

Forleden mødtes jeg med en gammel veninde. Vi har faktisk kendt hinanden siden 7.klasse. 13 år gamle, følte vi var cheferne der styrede hele provinsen, brækkede os ofte i buskene ved Rådhuset i byen og spiste abnormt mange pizzaer på det lokale pizzaria. Fantastisk ungdom. Men vi vidste jo ikke en skid. Heldigvis.

Jeg mødte hende og hun havde knaldrød læbestift på. En helt almindelig tirsdag. Hun så fantastisk ud, men alligevel kommenterede jeg læbestiften og gav hende en kompliment. Hun sagde noget i retningen af, at nu var hun næsten 30 år og nu gad hun sku’ ikke længere tænke over, hvad andre tænkte om hende. Nu var dét slut. Fedt, tænkte jeg. Og jeg tænkte også at hun havde ret, og at jeg sku’ da også ville have læbestift på en røvkedelig tirsdag.

Så kom jeg hjem og tænkte videre over det, som min veninde havde sagt. For hvorfor fanden vente til du bliver 30 år? Hvorfor ikke starte i dag? Hvorfor ikke starte livet sådan? Hvorfor ikke være røv-ligeglad i dine teenageår?

Jeg ville ønske at jeg havde haft den selvsikkerhed som jeg har nu, som teenager. Jeg er stort set pisse ligeglad med, hvad andre tænker om mig. De tænker noget alligevel, uanset hvad jeg gør og jeg gider sku’ ikke ligge under for noget. Sådan har jeg det i hvert fald de fleste dage, sommetider glipper den og jeg bruger alt for meget energi på dét, nuvel.

Jeg ville ønske at jeg havde vidst det som teenager. Vidst at det er ligegyldigt hvad andre tænker om dig. At de tænker noget alligevel, at de sikkert ikke tænker det som du forestiller dig, at de tænker. Have læbestift på fordi jeg havde lyst og ikke tørre den af i sidste øjeblik, fordi jeg fik kolde fødder og ikke turde at skille mig ud.

Skil dig ud for fanden. Tag det på du har lyst til – om det er læbestift eller joggingbukser hver eneste dag. Gør hvad fanden der passer dig. Du skal ikke ligge under for folks forventninger. Fuck dem og fuck det. Gør som du har lyst, så længe du er sød og et rart menneske (overfor dem som fortjener det, vel at mærke).

Jeg har f.eks. en kjole, som sidder mere stramt om min figur end et sugerør ville gøre. Og jeg tager den ofte på, kigger mig i spejlet og ender med at tage den af, fordi jeg er bange for at folk vil tænke at jeg viser mig lige lovlig frem. Ved du hvad? Den ryger på asap. For jeg har taget den på, fordi jeg føler mig glad i dén. Så fuck om andre synes at den klæder mig og fuck om andre synes at jeg er for meget. Og jeg har tænkt mig at tage læbestift på, på næste tirsdag. For at fejre at det er tirsdag. Og for at fejre at jeg kan gøre lige hvad jeg har lyst til. Og det kan du også. Er det ikke fedt?

3 kommentarer

  • Synes det er et pisse godt indlæg det her, og det sætter så mange tanker igennem mit og sikkert os andres hoved. Du er så god til at skrive dine tanker ned og det elsker jeg at følge med i!

    God weekend
    http://www.blogbtkathrine.bloggerspoint.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Ihh, Matilde! Jeg elsker din blog og din ærlighed. Ja, det kan godt være, at du får nogle hug engang imellem, men du har ret i det, du skriver – både om, hvorfor vi skal elske vores fyldige lårbasser; iklæde os stramme jeans eller kjoler; bære rød læbestift, hvis vi har lyst til det – og generelt bare lære at elske os selv mere og tænke lidt mindre over, hvad andre tænker om os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Tak for en skøn blog – og hvor ser du mega godt ud på det billede i indlægget.. god weekend!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg slog min albue og savnede en kæreste