Okay okay okay

Hvor regner du med at møde ham?

himym

 

Jeg kan godt lide at være single og samtidig så trives jeg slet ikke i dét. Jeg elsker friheden og at jeg kan passe mig selv (læs: ikke har noget på spil), men jeg savner nærhed, at give mig hen til en anden mand og at blive elsket lige som jeg er, af andre end min familie og mine dejlige veninder.

Men jeg har ét problem i den forbindelse: Jeg dater ikke. 

Og så kan det altså godt blive svært at finde en sød mand. Jeg cyklede forleden hjem af Gammel Kongevej (læs hvorfor jeg er træt af den vej lige her) og tænkte over min situation. For jeg vil jo gerne have en kæreste – ikke for enhver pris og jeg vil satme gerne forelske mig. Men lige nu ser der intet på den front, fordi jeg ikke kan finde ud af det der dating ræs. Jeg er genert, jeg synes at det bliver stift og kunstigt og overfladisk og jeg bliver genert. Ja den skulle med to gange. Jeg bliver så genert og nervøs og svedig og kan slet ikke slappe af. Jeg har aldrig rigtig datet, for jeg bakker altid ud, når en sød mand forsøger sig. Fordi jeg ikke vil ud på dybt vand og fordi jeg ikke vil stå i en situation som er akavet og ubehagelig. For det har jeg på en eller anden måde fået bildt mig ind, at dates ender med at være. Men jeg cyklede som sagt ned af verdens længste gade og pludselig kom sætningen: “Hvor fanden regner du med at møde ham?“. Hvad forestiller jeg mig egentlig? Jeg dater ikke, jeg går ikke rigtig i byen for tiden, jeg har ikke noget kørende med nogen som helst og jeg tror egentlig ikke at jeg udstråler at jeg gerne vil møde en mand.

Derfor har jeg nu installeret en dating app igen. Selvom at jeg inderst inde drømmer om at møde ham i Netto, på gaden eller igennem mit arbejde. Jeg vil forsøge at sige ja til dates og forsøge at overleve dem, trods svedige armhuler og røde kinder. Jeg vil være mere åben og ikke tænke at mænd er svin, for det tænker jeg ofte (og med god grund, de fleste gange) og jeg vil give de søde mænd en chance. Altså én af gangen.

Min far siger ofte til mig, at jeg skal turde. Jeg skal turde kærligheden igen, selvom at det er svært – for mit hjerte husker så udmærket hvordan det føltes at blive knust (er du midt i dét kaos, så søg på kærestesorg i søgefeltet, så kan du føle dig lidt mindre alene!). Min far siger at hvis man skal vinde, så skal man også turde at komme ud på banen og ikke kun stå og beskytte sit mål. Det er et ret godt billede. Og jeg tror at jeg er klar til at spille igen, sætte hjertet på spil og forhåbentlig vinde. Måske tabe, men stadigvæk overleve og i det mindste være med i spillet. Er det ikke dét, det gælder om?

   

16 kommentarer

  • Ida-mus

    Har selv mødt min kærlighed på tinder og har 3(!) veninder som er GIFT med deres tinder dates og 1 veninde som er gift med en fra dating.dk. vi er alle i 30erne. Du skal bare vælge dem der IKKE har billeder af sig selv i bar overkrop eller ser for smarte ud 😉 Og husk at udseen ikke er alt, måske de er pisse søde og sjov i det virkelige liv 😀 Hepper på dig og håber det lykkes!!! og kærstesorg er det værste 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monika

    Kære Matilde. Er du vimmer, jeg kan relatere til alt det du skriver i dette indlæg. Jeg har det præcis på samme måde. Jeg dater heller ikke rigtigt, for jeg slapper ikke af med det. Og det skræmmer jo enhver væk, når man ikke hviler i sig selv. Klog far du har! Er nok nødt til selv at komme ud på den bane igen…shhiiit😂💪🙈 Kh Monika

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monika

    Kære Matilde. Er du vimmer, jeg kan relatere til alt det du skriver i dette indlæg. Jeg har det præcis på samme måde. Jeg dater heller ikke rigtigt, for jeg slapper ikke af med det. Og det skræmmer jo enhver væk, når man ikke hviler i sig selv. Klog far du har! Jeg må nok tage det råd til mig også og selv at komme ud på den bane igen…shhiiit😂💪🙈 Kh Monika

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Så dejligt at læse om nogen i samme båd! Jeg har det på præcis samme måde. Vi må starte en singlegirls klub og finde de mænd andre steder end på en app 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    God dammit jeg kender det! Har selv lige installeret igen og efter 4 timer var jeg allerede blevet inviteret til Prag af en der mente hmjeg var hans livs kærlighed ud fra mine billeder. COME ON. Det er så falskt og unaturlig en måde at møde hinanden! Men folk snakker jo ikke sammen mere, andet end over sociale medier. Man tør ikke starte samtale med nogle for vi er alle sammn blevet fanget i den elektroniske verden, og kigger virkelig sjældent hinanden i øjnene og hilser i virkeligheden. Vi synes jo alle at damen der snakker til os i køen i netto er mærkelig, men i virkeligheden er hun (hvis hun ikke lugter af alkohol) meget mere menneskelig og ægte end os andre. #talsammen #mindreonlinemerevirkelighed!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Fra én Signe til en anden – jeg forstår virkelig godt, hvorfor det virker som en “falsk og unaturlig måde at møde hinanden”. Men åh, hvor det dog er en mavepuster at høre, at det ér den opfattelse nogle har. Jeg ville ønske, jargonen omkring det at møde hinanden på telefonen ville ændre sig en smule.
      Mange hilsner fra en Signe, der HAR mødt sit livs kærlighed på en app, og ikke har lyst til at skamme sig over det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Efter to år med den vildeste sorg over min mors død og en kæreste der skred samtidigt med det, var jeg i starten af 2017 endeligt klar til at åbne mit hjerte igen. Og så var han der! Ham den søde mand jeg ikke havde turde håbe på at møde. Og jeg sprang ud i det – med åbent sind og åbent hjerte. Og jeg tænkte “Fuck det – der er ingen der kan få mig lige så langt ned som jeg har været” – og måske derfor turde jeg satse.
    Men jeg tror først man åbner sit hjerte igen når man er klar! Og det syntes jeg er okay at vente på. Håber det bedste for dig – du har så meget fortjent den sødeste mand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    P.s – og jeg har mødt ham på dating.dk 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Ååhhh hvor jeg kender det. Jeg aner heller ikke hvor jeg skal møde dem. De fleste jeg møder i byen er nogle svin der enten kun er ude på én ting eller “glemmer” at fortælle de har en kæreste derhjemme, på trods af at de har gjort hvad de kunne for at få en med hjem…
    Jeg har været on/off på tinder i et par år. Dog kun været på 5 dates i alt, da jeg har det som dig. Det er enormt grænseoverskridende for mig. Men det bliver nemmere for hver gang. Og for mig har det virket at der har været skriverier frem og tilbage 2-3 uger inden, så jeg føler jeg kende fyren lidt og det er nemmere at finde noget at snakke om in real life. Og på trods af mine fordomme om tinder, så har de fem jeg har mødtes med været af den virkelig gode slags. Søde, gode og ordentlige fyre. Jeg er selvfølgelig også stødt på den anden slags fyre på Tinder, men de er ret hurtigt blevet sorteret fra. Men hvor er det bare ikke nemt at være single mht. at møde fyre, når man ikke længere er på et studie eller en arbejdsplads med andet end kvinder…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Jeg er SÅ enig i dig!!! Jeg har været single i en evighed (som den eneste i min vennekreds), mit studie er rimelig asocialt og jeg aner ikke hvor de der mænd findes henne i verden. Datingapps er ikke så sjove, men hvor faen skal man møde dem???

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg melder mig på heppekoret for tinder, og ønsker dig al held i verden. Det er sjovt hvordan man kan få helt kriller i maven over dine indlæg som disse fordi man har fulgt med så længe. Din far har jo ret, man skal turde satse. Og billedet kan jo bruges i andre sammenhænge i livet. Gemmer det lige bag øret. Hilsen endnu en af dem som mødte kærligheden gennem tinder. <3 Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har været på utallige tinder dates, men det er så overfladisk, og jeg havde altid sådan en følelse af “kan det mon blive bedre”.. og så swiper man bare videre og tager på endnu en date. Det er udmattende i længden at skulle forholde sig til nye mænd hele tiden. Derfor endte jeg med at afinstallere igen.

    For snart et år siden mødte jeg min nuværende kæreste til træning i min sportsklub. Han var forholdvis ny og jeg havde ikke rigtig lagt mærke til ham, før han skrev og inviterede mig ud. Det var en fantastisk date 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Tilslutter mig flokken der har fundet en kæreste på tinder! Man lærer altså hutigt at sortere i fyrene derinde. Og ja, nogle dates kan virkelig være forfærdelige, men det er til gengæld også dem der giver de sjoveste historier bagefter 🙂 og fuck hvad fyrene derinde tænker om en! Pludselig dukker den rigtige op, og så var det jo egentlig ret ligemeget om de tidligere dates syntes man var genert, snakkede som et vandfald eller hvad det nu måtte være. Synes bare man skal kaste sig ud i det. Hvad har man at miste?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej Mathilde
    Nu spørger jeg sikkert dumt eller også er jeg blind.
    Men hvor er det søgefelt?
    Jeg har tit haft brug for det 🙂
    Hilsen Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Der er ingen dumme spørgsmål – den findes øverst i højre hjørne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Steffen

    Som jeg ser det er det primære problem idag ved, at” møde en i Netto” at næsten alle i dag går med hovedet nede i deres telefoner, så de går glip af verdenen omkring dem.

    Det er svært at fange folk og få øjenkontakt med en man synes om, hvis de ikke løfter blikket fra skærmen.

    Jeg må indrømme, at den nemmeste måde jeg endnu har fundet til, at møde folk på har fire ben og en del af tiden en snor. Man møder utroligt mange mennesker man ellers aldrig ville havde haft mødt og de vil næsten altid gerne sludre.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Okay okay okay