Ganni sandalerne

12 ting jeg ikke kan finde ud af

stripes

Blusen er fra Zara (købt på Strøget for nylig) og bukserne er fra H&M (købt i Frederiksberg Centeret i søndags)

Der er mange (MANGE) ting som jeg ikke kan finde ud af. Forleden skrev jeg nogle af dem ned af bar kedsomhed og dem vil jeg dele med jer, så håber at jeg du måske kan genkende nogle af punkterne. Så du ikke føler dig nær så.. totalt hjælpeløs:

  1. Jeg kan ikke lappe en cykel. Jeg kan heller ikke finde ud af at putte luft i dækkene. Mine dæk på min gamle havelåge af en cykel er semi-flade, men jeg aner ikke hvordan man gør. Og jeg ved at jeg vil fucke det hele op, hvis jeg gør forsøget.
  2. Jeg kan ikke finde ud af at lave en omelet. Altså en omelet som er i ét helt stykke. Det er lykkes mig én gang og jeg var så omhyggelig og forsigtig (og det gider jeg så sjældent). Resten af mine forsøg bliver til ægge-halløj. Altså en blanding mellem scramble eggs og spejlæg.
  3. Jeg kan ikke finde ud af at danse, efter en koreografi. Jeg har forgæves prøvet at lære danse igennem mine snart 30 år på denne jord. Jeg kan ikke få hovede og krop til at spille sammen. Jeg kan simpelthen ikke huske mere en to, højst tre trin – så går jeg kold og freestyler. Af denne grund befinder jeg mig ikke godt på et dansegulv, det bliver så klumpet. Så du kan finde mig i baren. Ser du mig på et dansegulv – så er jeg ekstrem fuld og skal muligvis have hjælp til at finde hjem.
  4. Jeg kan ikke pudse vinduer. Jeg fik tjansen på min efterskole og fuckede det op hver uge i et år. Jeg laver striber og det løber og jeg er ikke omhyggelig og jeg er slet ikke tålmodig. De er faktisk mere beskidte efter jeg har været i gang, end de var inden. Min søde far pudser mine vinduer, når han ikke kan holde ud af kigge ud af dem længere. Jeg har ikke flair for det og betaler gerne far med kage og kaffe.
  5. Jeg kan ikke finde ud af at være små snaldret. Jeg er en enten/eller pige med alkohol. Enten drikker jeg ikke eller også drikker jeg igennem. Jeg har måtte indse det efter flere års druk. Enten er det vandvognen eller også drikker jeg shots til den lyse morgen.
  6. Jeg kan ikke finde ud af, at have hvidt tøj på. Jeg prøver og jeg køber ofte nye, hvide klæder. Men jeg får straks efter at jeg har iklædt mig det spildt kaffe, marmelade, maling og rød saft på.
  7. Jeg kan ikke finde ud af, at sove mange timer i træk. Jeg har sjældent nætter hvor jeg ikke vågner 1-2 gange. Så skal jeg tisse og så kommer jeg til at kigge på min telefon og så skal jeg sommetider kæmpe for at falde i søvn igen. Jeg har prøvet at lade være med at drikke om aftenen. Jeg har prøvet at lade være med at kigge på min telefon. Jeg sover bare bedst sammen med en anden og dét gør jeg sjældent og når jeg gør, så er det med mine veninder.
  8. Jeg kan ikke finde ud af, at gøre noget spændende med mit hår. Jeg tænker ofte at jeg skal krølle det lidt, glatte det lidt, sætte det lidt op. Det sker aldrig. Jeg vasker det, tørrer det og så hænger det kedeligt ned og i en kedelig hestehale når jeg træner. I mit næste liv vil jeg kunne flette!
  9. Jeg kan ikke finde ud af, at passe mine planter. Jeg glemmer dem. Jeg får dem ikke vandet, jeg får dem ikke nipset og jeg får dem ikke plantet om, når de trænger (hvilket jeg i øvrigt heller ikke kan finde ud af, hvornår de skal). Det ordner min mor. Jep. Far pudser vinduer, mor vander. Jeg er 29 år folkens.
  10. Jeg kan ikke finde ud af, at være cool. Jeg griner altid for højt, får sagt upassende jokes og kommentarer og sveder altid lidt på overlæben, har spildt på tøjet, har hul i strømpen, har fnuller på trøjen, får drukket et glas vin for meget, for sagt et forkert navn til en cool type og krammer mennesker, som hellere vil give hånd.
  11. Jeg kan ikke finde ud af, at fjerne kalk på mit badeværelse. Og jeg kæmper en brav kamp med knofedt, sved (jeg sveder i mange situationer) og en lille smule tålmodighed. Vandet i København er en hård bitch og mit badeværelsesgulv er sort. Jeg er træt.
  12. Jeg kan ikke finde ud af, at sige nej. Jeg er en pleaser og jeg vil gerne have at alle kan lide mig og jeg vil gerne gøre det godt for alle. Det resulterer i at jeg har en kalender som ofte brækker sig af alt for mange aftaler og hjertebanken over deadlines jeg ikke når. Men jeg dét øver jeg mig på! For det skal jeg bare blive god til. Vinduer og planter kan søde far og mor tage sig af. Men jeg skal øve mig på, at passe på mig selv!

Hvad kan du ikke finde ud af? 

   

11 kommentarer

  • Louise

    Jeg kan heller ikke finde ud af at være cool… 😂 Jeg er sådan en lidt kikset og nørdet type..
    men jeg synes tilgengæld at det er ret cool at være åben omkring det ☺👍🏻

    Jeg er også mega dårlig til at tro på mig selv. At jeg er dygtig nok på arbejde, god nok til mine venner, interessant nok til at finde en sød kæreste, god nok mor.. osv osv osv… 🙄

    Tak for dejlig læsning 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Åh hvor kan jeg bare nikke genkendende til nærmest hele listen (undtagen nr.5) haha 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Louise

    Kæreste Mathilde

    Kan selv nikke genkendende til mange af dine punkter. Du skal da ikke køre på semi flade dæk, kør hen til en cykelsmed og lån deres pumpe. Det tar 2 sek. så har du luft i dækkene helt kvit og frit. Tit er deres pumper ude foran deres butik. Det gør jeg alltid. Der er 2 cykelhandlere på Peter bangsvej du kan bruge:-)
    Ps. Du har det smukkeste hår. Drømmer om sådan en tyk manke. Hvis jeg havde dit hår ville jeg blot lave lidt fald i det, i håret fortil, så det indrammmer dit ansigt. Det er ret let med et tykt krøllejern.
    Øver mig selv i pleaser delen. Gider simpelthen ikke mere og kan mærke, at jeg bliver bedre og bedre til det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, hvor elsker jeg bare det her indlæg! Det er godt at vide, at ingen af os er perfekte 🙂
    Jeg kan slet heller ikke holde planter – jeg glemmer dem simpelthen!
    Og jeg er virkelig ikke god til at lave mad – jeg kan lave pasta, og det er cirka det. Jeg gider ikke, det interesserer mig ikke, og jeg har det ganske fint med havregryn til aftensmad. Elsker dog når andre laver mad til mig 🙂

    Hav en god dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simba

    du er så cool, at du burde tage patent på det 😉
    jeg kan ikke finde ud at være mig selv når jeg møder nye mennesker, så får jeg verdens tyndeste stemme, der næsten kradser i ørerne….
    I fell you…har også krammet en masse gi hånd typer, og følt mig som kongen over spader….
    jeg kan hellere ikke sige nej….som har resulteret i at være i svømmehal med sviger, hvor hun stod splitter hans Jørgen og flagrede….brænder stadig i mine øjne;P

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha… nummer 10 kunne ligeså godt være mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Sindssygt vigtigt du prioriterer nummer 12 højt! Det kan virkelig føre en masse skidt med sig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Et lille kalk-tip! Rigtig god weekend. ✌🏼☀️http://www.madogbolig.dk/boligindretning/badevaerelse/tricket-der-holder-fliserne-fri-kalk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    5-10 er også mig. Jeg kan heller ikke danse koregrafi, men det forhindre mig ikke i at være på dansegulvet en hel aften, de bedste fester har jeg været så høj på dans, at jeg er gået ædru hjem.
    Lær at lappe cykel, første gang du gør det selv, har du lyst til at slå dig på brystet og udstøde primal skrig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    😀 2, 3, 5, 6, 7 og 8 kan jeg godt genkende. Har brugt timer og atter timer på, at studere “lette håropsætninger” på youtube, men når jeg kaster mig ud i disse påståede “lette håropsætninger” så ser jeg totalt kikset ud. Kan slet ikke finde ud af det. Desværre. Og… så synes jeg faktisk det er temmelig irriterende og helt ude af selvkontrol, at jeg ikke kan drikke mig en smule småsnaldret – og så stoppe der. Det kan jeg bare ikke. Har det på samme måde, som du beskriver i pkt. 5. Enten drikker jeg ikke, eller så også går jeg ALL IN. Herudover kan jeg ikke finde ud af at koge ris. Når jeg koger ris er de altid enten for vandede, for tørre, for hårde eller for bløde. Aldrig lige tilpas. Aldrig🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ganni sandalerne