12 ting jeg ikke kan finde ud af

De perfekte løbesko

loebloeb1

Ja jeg er stadigvæk skadet i dum lænd efter dumt “jeg-er-for-smart-i-en-fart” work out med tung dødløft og ja, jeg er begyndt at løbe. Det har jeg altid elsket at hade, men eftersom at det er det eneste fysiske jeg kan lave (udover at cykle og bed-cardio, undskyld mor), har jeg været nødt til at stramme snørebåndene og komme derud. Til de andre løbere. Som jeg har grint af. Dem med løbevognen, hvor deres stakkels barn er tvangs-sat, mændene med mikroskopiske shorts som klart træner op til maraton nummer 76, mødregruppen der løber langsommere end jeg (hvilket siger en del) og børnene som løber stærkere og mere kækt end jeg. Dem jeg har hånet. Nu er jeg en af dem. Satans. Og de faktisk rigtig søde. Som i lørdags da jeg faldt i skoven omkring Bagsværd Sø og sød, ældre herre stoppede sit løb for at spørge om jeg var okay og “manglede en skulder“. På daværende tidspunkt græd jeg på en ikke særlig flot måde, mens jeg febrilsk klemte Josefine om armen, mens jeg desperat prøvede at undgå at gå ind i smerten i min ankel. Så de er ganske flinke, de der løbere.

Jeg er langsomt begyndt at kunne lide det skidt, selvom at jeg har smidt mere end 5 kilo og har fået flere kommentarer omkring min vægt, end jeg ellers plejer. Men det gør mig ikke så meget, for jeg føler mig sund. Og det er jo i virkeligheden det eneste som tæller. Men jeg er, i ægte løber-stil, begyndt at kigge på udstyr, sko og hvad jeg virkelig ikke kan leve uden. Indtil videre er det blevet til gode sports bh’er der kan holde de to små på plads og gode løbestrømper (jeg bruger dem her og er meget begejstret!). Men jeg mangler den helt rigtige løbesko. Jeg har flere gode bud i mit skoskab, men de fungerer bedst til de lidt kortere ture og jeg vil jo gerne løbe lidt længere, bare engang imellem. Så jeg har kigget nærmere på denne test, som Sportamore har lavet og fundet 3 sko – som jeg overvejer at teste i den nærmeste fremtid. Dels fordi de har klaret testen godt, men også fordi de er pææne. Og det tæller altså også. Der er faktisk ret mange flotte mænd, som løber hvor jeg gør. Og de må da gerne ligge mærke til mig.. skotest

 

Adidas Ultraboost // Nike Air Zoom (bedst i test) // New Balance Fresh Foam

Jeg har været forelsket i ultraboost LÆNGE! Og jeg må eje dem på et eller andet tidspunkt. Jeg kan bedst lide farven på collagen, men de findes jo i et utal af farver. Nike har dog fået de bedste ord med på vejen. Jeg overvejer videre. Indtil videre løber jeg i mine adidas, som jeg er rigtig glad for – men som snart skal udskiftes!

Reklamelinks.

   

4 kommentarer

  • Hahaha, hvor er du bare skøn, Mathilde! Jeg har faktisk også altid elsket at hade løb – og gør det nok stadig lidt. Men i weekenden snørrede jeg faktisk skoene og løb en kort tur, og det var faktisk næsten rart. Måske jeg skulle give det løb en chance. Måske.
    Er under alle omstændigheder vild med dine pink sko! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine Rosenberg Bak

    Hej Mathilde.
    Følger dig på IG og du er inspirerende! Jeg har købt lige præcis den New Balance Fresh Foam model for ca. 1 måned siden. De er pisse fede og super gode!! købte dem i samme friske farve som jeg elsker. De er lette at løbe i og man flyver afsted, efter min mening 🙂
    Havde dog lidt problemer på de første par løbeture med det inderste “hårde” materiale der sidder i svangen, men jeg skulle bare løbe dem til og nu er de drømmen! Du kan evt. se billeder på min Instagram @kbistheshit
    God dag til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi er faktisk helt flinke os som løber 😉 Men det er sgu hårdt at komme i gang med løb, men så går det også fremad (på flere måder) hvis man holder ved.
    Et tip til løbeskoene! Få en prof i en ordenlig løbebutik til af tjekke om dine fødder gør nogle ting som der skal tages højde for når du skal købe sko – det kan godt betale sig når man begynder på løb.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Brian

    Vi løbere er faktisk nogle flinke nogen, vi hverken slår eller bider 🙂 jeg ville helt klart gå med ultraboost, har hørt, set og læst om flere der har løbet både hel og halvmarathon i dem og hvis det så også er dem du bedst kan lide… men har du fået tjekket din løbestil, er du neutral løber eller pronerer du?
    Et andet løbetip, som i hvertfald virker for mig – musik i ørene. Man bliver bedre af det! Det er også videnskabeligt bevist (hvis man tror på sådan noget) man kan i hvertfald ikke høre sit eget åndedræt.
    Held og lykke med løbet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 ting jeg ikke kan finde ud af