Du må godt nok være kræsen

Jeg får ofte stillet to spørgsmål: “Hvorfor er sådan en pige som dig single?” og “Du må godt nok være kræsen?“. Jeg ved ikke om det sidste egentlig er et spørgsmål eller bare er en konstatering, som afsenderen vælger skal være sand. Jeg er single fordi jeg ikke er forelsket i nogen. Om det er fordi jeg er kræsen, det ved jeg ikke. Men det er der nok noget om. Jeg synes bare ikke at ordet kræsen nødvendigvis skal opfattes negativt. Kræsen lyder (i mine ører) som om man er bedre end de fleste og har mange krav. At der er mange man ikke kan lide, ligesom folk der er kræsne ved middagsbordet. Sådan synes jeg ikke at det hænger sammen. Jeg vil hellere kalde det forsigtig og måske selektiv. Jeg kunne nemt få en kæreste – og det skriver jeg ikke for at virke arrogant. Men det kunne jeg. Og det kunne alle singler vel egentlig. Men vi vil jo ikke nøjes. Og nøjes er ikke fordi man i så fald er sammen med en, som er mindre værd end en selv. Jeg vil bare ikke være sammen med en, som jeg ikke er fuldstændig forelsket i. Som jeg kan se en fremtid med og som jeg tør at slippe ind. Og sådan en mand møder jeg bare ikke. Jeg har ikke mødt ham endnu, i hvert fald. Men der er også noget om det der med at turde. For jeg tør fandeme ikke. Og det er nok der hunden ligger begravet, i virkeligheden.

Men det gider jeg da ikke fortælle når en eller anden har spurgt mig hvorfor jeg i øvrigt er single og at jeg da virkelig må overse en kø og være kræsen. Så smiler jeg bare lidt, trækker på skuldrene og siger et eller andet bavl a la: “jeg har bare ikke fundet ham endnu“. Sandheden er at jeg ikke har ledt, sandheden er at jeg er ved at dø og pisse i bukserne bare ved tanken om, at holde i hånd og lade en anden komme tæt på.

Så hellere være kræsen. Det er nemmere for folk at forstå, for de som ikke selv har prøvet at have hjertesorger. Og hvem siger egentlig også at man skal have en kæreste? Hvorfor spørger man aldrig folk i parforhold: “Nå hvornår regner du med at være single igen så?“. Det kunne man da aldrig finde på! (jeg har været tæt på når mine veninder har datet douchebags). Hvorfor så spørge en singlekvinde eller mand, om de ikke skal have en kæreste? Hvad nu hvis det er fordi vi ikke vil? Hvad hvis vi nu slet ikke leder? Hvad nu hvis vi seriøst er trætte af, at man kun er normal, hvis man har en anden person’s navn på postkassen eller jævnligt siger ordet “svigerfamilie” og “jeg skal ud og spise med min kæreste“. Jeg er træt af det. Jeg er faktisk tilfreds med at være single. Bum. Og så er jeg skide kræsen og dét vil jeg have lov til. Det er trods alt mit hjerte vi taler om.