Fødderne forkæles med Adidas

Lad hjertet danse

image1-1

Jeg er klar over at overskriften er noget.. alternativ. Men ikke destro mindre fik disse tre ord mig til at bryde sammen i fredags. Sådan rigtigt bryde sammen. Ukontrolleret, med snot i hele hovedet, jeg hyperventilerede og svedte.

Lad mig forklare: Jeg er begyndt på Madmentor uddannelsen hos Sofia Manning og Marie Steenberger og jeg er helt oppe og køre over den uddannelse. Jeg skulle gerne være færdig i november. Jeg har valgt at uddanne mig til madmentor fordi jeg så ofte bliver spurgt, hvordan jeg lærte at have et afslappet forhold til mad og til min krop. Og det vil jeg så gerne lære at give fra mig, få værktøjer så jeg kan hjælpe dig, som skriver og spørger mig. Jeg glæder mig til at kunne, selvom jeg også tvivler på, om jeg kan. Men jeg kæmper, for jeg vil. Vi skulle i fredags igennem ekstrem mindfullness (bare ordet gjorde mig træt) og jeg glædede mig ikke. Men jeg prøvede at være åben og have et åbent sind (også da vi skulle stønne og pruste og jeg ærlig talt var ved at dø af grin). Underviseren var dygtig og var sådan en kvinde som man får akut tillid til. Kender du ikke sådan en kvinde? Jeg havde bare lyst til at tale med hende og jeg vidste at hun ville kunne hjælpe mig – på den ene eller den anden måde. Efter mindfullness og stønneri og “sig som en samurai” (ja, seriøst) spurgte hun os, hvad vi havde syntes om det. Jeg syntes ærlig talt at det havde været semi-morsomt (ufrivilligt) og jeg ville hellere have drukket kaffe og sovet en time længere. Turen kom til mig og jeg udbrød: “Jeg syntes sku’ at det var noget skørt noget“. Og så mærkede jeg tårerne presse dig på. Shit. Vi sad 14-15 kvinder i rummet og jeg kendte nærmest kun deres navne. Men jeg græd foran dem. Jeg prøvede ellers at lade være. Men tårer (og snot) insisterede på at forlade min krop og jeg måtte give efter.

Under det mærkelige og skøre gymnastik/mindfullness/frigiv dårlige energier havde underviseren nemlig sagt: “Lad hjertet danse“. Da hun sagde det tænkte jeg straks på en dårlig title til en selvhjælpsbog. Men alligevel var det de tre ord, som jeg sad og tudede over. Foran fremmede. Jeg brød helt sammen og kunne slet ikke stoppe igen. Jeg kunne fysisk mærke at mit hjerte var slukket, buret inde, brændt, knust, gemt væk. Det lyder mærkeligt og det må det også gerne. Det var mærkeligt. Men jeg havde en reaktion og dét var sundt for mig. For jeg fik en stor lyst til, at lade mit hjerte danse igen. Det har ikke danset siden min lillebror døde, siden jeg aborterede flere gange. Det har ikke danset siden min ekskæreste og jeg valgte at skilles.

Det er naturligt, men det er spild af liv. Spild af ungdom. Nu er min mission at mit hjerte skal danse. Det kan være at det skal have lidt hjælp. Måske en rollator, måske en krykke eller to. Måske skal det pakkes lidt ekstra ind. Men danse, det skal det. Nu har det ligget hengemt længe nok. Nu skal det danse som var der ingen dag imorgen. Det kunne det nemlig engang.

7 kommentarer

  • Cecilie

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monika

    Glæder mig til at høre, hvordan du få dit hjerte til at danse igen😃❤️ Den erfaring vil mit hjerte nok kunne lære af🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tove

    Hvor er jeg enig med Monica. Del endelig 💖

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Og dette indlæg fik tårerne frem hos mig. For jeg kan sådan føle hvad du går igennem. Mistede selv min søster for 4 år siden og har ved siden af en masse andre ting jeg også kæmper med personligt.
    Jeg håber, lige som dig, at mit hjerte kan komme til at danse også selvom det nogle gange kan virke umuligt at nå dertil.

    Tak fordi du deler dette med alle os som sidder og læser med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes, det er så fint, at du er så dygtig til at mærke efter. Og at du nu tør (ish) prøve at lade hjertet danse igen.

    Jeg tør ikke. Er så såret og ked af det at der pt. Ingenting skal til før jeg får en klump i halsen og tårefyldte øjne. Hvordan lærer man at stole igen? At give sig hen igen? At turde ville igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan endda godt bruge nogle råd fra dig, når du har fundet opskriften på hvordan du har fået dit hjerte til at danse igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så smukt skrevet. Kæmpe knus til dig gennem skærmen! Jeg håber sådan, at du får dit hjerte til at danse igen. Det er nemlig en magisk følelse. Også selvom det kan gøre hamrende ondt, når man først åbner op. Og være svært. Vanvittig svært.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødderne forkæles med Adidas