Når huden er en forræder

Peptalk af kvinden i mit liv

image3-1

Jeg er faktisk ikke særlig glad for det her billede. Min mor tog det af mig i lørdags, hvor vi pre-fejrede Mors dag med loppemarked, besøg hos Bodyshop og på planteskole – nogle af de ting, som min mor elsker. Og det var så hyggeligt. Jeg griner højest og mest med min mor og jeg ved slet ikke, hvordan jeg var blevet som menneske, hvis det ikke var for hende. Ikke et særlig godt menneske, for hun har i den grad givet mig vigtige værdier. Og det gjorde hun igen i lørdags, da jeg stod og var ked af min krop i en parkeringskælder midt i København.

Jeg havde taget min fine, nye kjole på – som jeg blev forelsket i lige da jeg så den. Jeg følte mig fin og flot og meget feminin. Efter vores besøg på loppemarked (det ved Frederiksberg Rådhus, det er altså virkelig godt!) tog min mor nogle billeder af mig (hun har jo en blogger-datter, så hun er vant til det efterhånden) og på vej ind til byen kiggede jeg billederne igennem og pludselig følte jeg mig helt forkert. Jeg syntes at min mave var alt for stor til kjolen og jeg følte mig tyk. Selvom jeg godt ved, at jeg ikke er tyk. Så fik jeg følelsen og så blev jeg helt ked af det.

Så fandt vi en parkeringskælder og min mor parkerede bilen. Jeg steg ud og kiggede, som det første på mig selv i bilruden. På min mave, som jeg jo havde fået bildt mig ind var både tyk og stor. Da jeg kiggede i bilruden bekræftede jeg mig selv og jeg ærgede mig over, at jeg havde taget netop den kjole på. Selvom jeg få timer før følte mig vældig fin og flot.

Jeg kiggede på min mor og spurgte: “Er jeg ikke for tyk til den her, mor?“. Hun gav mig en peptalk, som så mange gange før, som altid hjælper mig og hun fungerer ofte som et spejl. Hun har altid ret og det er sommetider pisse irriterende. Men i lørdags hjalp det. Hun sagde: “Nej du er ikke for tyk, du er lige som du skal være. Vil du gerne være modeblogger eller vil du vise piger og kvinder at de er okay, selvom de måske ikke lever op til modelmålene? Det gør du så godt og det er derfor at du gør en forskel. Du ser dejlig ud i den fine kjole. Nu stopper du“.

Og det gjorde jeg så – stoppede, altså. For hun har jo ret. Jeg vil ikke leve op til noget som helst, for jeg er som jeg skal være. Og usande tanker om mig selv skulle ikke ødelægge min dag med min elskede mor. Det skal ikke have lov til, at ødelægge noget som helst.

Tænk hvis jeg havde ladet det ødelægge vores dag. Tænk hvis jeg havde siddet i solen og spist lækker frokost og kun tænkt på min “tykke” mave. Tænk hvis jeg ikke var nærværende i vores samtaler, fordi jeg tænkte på min “tykke” mave. Tænk hvis jeg var gået glip af al den kærlighed og nærhed som min mor gav mig i lørdags, fordi jeg var ulykkelig over min “tykke” mave. Og tænk så, hvis jeg brugte tid på det, hver eneste dag.

Livet er for kort. Og du er som du skal være. Altid!

14 kommentarer

  • Torsten

    Tak til din mor! Hvor er det godt, at du har hende til at give dig en god pep-talk. Jeg giver hende rer i, at du er, som du skal være. For du er både smuk og feminin – ikke mindst i kjolen fra i lørdags…

    Tak til dig, Matilde, for at dele det hele med os andre, og gang på gang minde os om, at vi er gode nok, som vi er.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aicha Sørensen

    Vi er ofte vores egen værste kritiker, og vi får som regel øje på lige præcis den ene detalje der er “forkert” ved os, som ingen andre ville lægge mærke til.
    Du er så smuk en kvinde, både inden i og uden på, præcis som du er. Du er ægte og det er den smukkeste form for skønhed en kvinde kan bære. P.S : Den kjole ser skøn ud på dig, og hvis din mave ser stor ud i den med dine øjne, så skulle du bare se hvor fin du er med mine øjne 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HemmeLine

    Matilde! Har lige set din video, ELSKER den!
    Og dig! 🙂 <3 Du er pragtfuld, tak for dig.

    Kh
    HemmeLine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Så fin kjole! Hvor er den fra? Og du ser perfekt ud i den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor har du en fantastisk mor! Tog selv til fødselsdag i sidste uge ved min farmor, og følte mig virkelig godt tilpas i mig selv. Lige indtil jeg kom ind af døren ved min farmor, og hun kigger på mig og siger “du er da vist blevet lidt tyk!”, der røg den selvtillid lige for den aften! Men fedt at du har en mor, der giver dig en pep-talk, når du tænker sådan om dig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    øv hvor var det ærgerligt at læse dit indlæg:( inden det havde jeg kun set billedet og tænkt wow en flot kvinde i en superflot kjole alt passer godt sammen både farver og form 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min fØrste tanke var at du måtte have tabt dig! Jeg synes du ser meget tyndere ud på billedet end ellers. Så du skal bestemt ikke tænke at du ser tyk ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Louise

    Kære Mathilde

    For få dage siden så jeg dig i virkeligheden. Stod bag dig i en kø, og jeg tabte oprigtig kæben. Du er simpelthen så smuk. Kunne godt se du er pæn på din blok men i virkeligheden er du strålende. Da du så talte med ekspedienten og jeg var vidne til et glimt af din personlighed blev jeg simpelthen endnu mere betaget.
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Kære Anne-Louise, hvor er du bare sød og sikke en dejlig kommentar!! Af hjertet tak! Hvor var det henne? Jeg bliver helt nysgerrig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne-Louise

      Det var i Meny i Domus Vista😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg sidder netop og ser dit i Go aften danmark, og hold nu kæft HVOR ER DU BARE SEJ! Både på billederne i indlægget hér og i mit fjernsyn lige nu er du super lækker. TAK fordi du (i samarbejde) har lavet den video. Den er rørende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hvor er den flotte kjole fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Xxx

    Kære Mathilde.
    Jeg så dig på netavisen, og lidt på instagram. Jeg må bare sige jeg ikke forstår hvad der skulle være galt med din krop? Mathilde, du er smuk som en Gudinde, og jeg ville se det som en ære at kysse knysterne på dine smukke fødder.
    Al opmuntring fra en beundrer af din smukke krop.:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Per Henriksen

    Hej Matilde
    Hermed en hilsen fra en mandsperson på 50, der lige har læst om dig på jp.dk.
    I mine øjne er du en naturlig, køn, intelligent, ung kvinde med en naturlig og dermed pæn krop. Der er ikke noget i vejen med dig, og mange unge mænd drømmer om at møde en ung kvinde som dig, så du skal bare finde ham, der er bedst for dig. Det må gerne være en ung mand med sunde interesser, og i den anledning vil jeg foreslå, at du tager på Charlottenlund Travbane søndag den 28. ds., hvor der er udstilling af klassiske biler. Årets tema er franske biler, og der er næppe noget mere passende for en ung kvinde iført en prikket kjole end Frankrig og en fransk bil. I gamle dage var franske racerbiler altid blå, så der er heller ikke noget i vejen med din garderobe. God fornøjelse og held og lykke med det hele.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når huden er en forræder