10 ting du nok ikke vidste om mig

Helse på Folkemødet

19275114_10211536557662052_844556429880339296_n

Lørdag morgen drog min far og jeg til Bornholm – nærmere bestemt til Allinge, hvor vi skulle til Folkemødet. Jeg har aldrig deltaget i Folkemødet før og jeg troede ærlig talt ikke, at jeg nogensinde skulle. Men! Det er jeg så glad for, at jeg fik muligheden for at komme afsted. Ventilen havde inviteret mig derned for at holde et oplæg om ensomhed og sorg. På en scene. Foran mange mennesker. Med mig på scenen var heldigvis søde Maria fra Ventilen og Ida Koch, en psykolog som har arbejdet med unge i 35 år.

Vi ankom til Rønne ved 9 tiden lørdag morgen og drog videre til Allinge, hvor Folkemødet blev afholdt. Vejret var jo episk og der var så mange ting at kigge på og lytte til. Det var så hyggeligt og der var virkelig en rar stemning. Lidt Roskilde festival agtig – uden ølbowling og urinstøv. Min fordom var lidt at det kun var for ældre mennesker – men den fordom har jeg pakket langt væk. Der var mennesker i alle aldre og der var alle slags typer.

Jeg skulle først på scenen 16.30, så min far og jeg osede rundt og sugede indtrykkene til os, spiste frokost, nød solen, sad på granitstenene ud til vandet og jeg blev mere og mere spændt. En time inden jeg skulle på, fik jeg akut hjertebanken og havde lyst til at stikke af, kender du ikke det? For jeg er jo ret genert og jeg startede jo faktisk min blog, fordi jeg er hamrende genert og godt kan lide at være hende der sidder og observerer og ikke siger så meget. Men nu havde jeg jo sagt ja og folk regnede med mig. Og det var samtidig en god udfordring for mig.

Og det gik så godt! Jeg var så nervøs at jeg fysisk kunne mærke mit hjerte hamre i brystet, da jeg stod på scenen. Som om min trøje bevægede sig ind og ud, i takt med banken. Men da jeg havde præsenteret mig og kommet i gang, forsvandt nerverne langsomt og jeg endte faktisk med at nyde, at stå på scenen. Trods lidt røde kinder og ret så fugtige armhuler.

Min far sad blandt publikum og jeg kiggede ned på ham flere gange. For lige at få ro. Første gang jeg kiggede på ham, sad han og så helt trist ud. Da havde jeg netop fortalt min historie om min lillebror. Næste gang jeg kiggede, var jeg færdig med mit oplæg og han smilede og gav en tumbs up. Han er så sød, min kære far. Og han blev så stolt af mig, og det gør mig helt varm i maven at tænke på.

Jeg har haft en skøn weekend på Bornholm, som i den grad levede op til sit navn “Solskinsøen” – jeg har godt nok fået farve. Og solskin i maven.

Tak til alle jer der kom og lyttede til mig, det er jeg meget rørt over. Tjek i øvrigt lige denne video ud, den er så rørerende, aktuel og vigtig.

   

3 kommentarer

  • Pernille

    Du er SÅ sej og modig! Kan godt forstå at din far var meget stolt, det ville jeg også være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Ih, hvor er din MEGET fine jakke fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Mathilde. Sad faktisk skråt bag dig i bussen hjem. Ville ikke sige hej, da jeg både lugtede og var virkelig fuld… Ikke så rart klokken 07.30 om morgenen… Er glad for, at du nød folkemødet. Har selv været der seks gange og ELSKER det. Håber at du kommer tilbage næste år 😉 Der er også rigtig mange gode fester… Kan jeg afsløre…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting du nok ikke vidste om mig