Helse på Folkemødet

Vorter på klumper af fedt og alt for meget sminke

19145813_10211517448744341_5957107080988384677_n

Jeg troede at jeg havde hørt det meste: “du ligner en luder”, “du er dum at høre på”, “jeg kan godt forstå at din kæreste skred”, “du er intetsigende”, “din røv er alt for stor”, “du kan ikke gå med bukser når du har så kæmpe lår”, “tror du selv at en mand gider dig når du er så selvoptaget?” og så videre. Efter 8 år som blogger har jeg fået kritik for det meste. Mit udseende, min måde at skrive på, min måde at dele på, min måde at træne på, mine spisevaner, den måde jeg har valgt at leve på. Nuvel – når man stiller numsen i klaskehøjde så må man også affinde sig med, at der bliver klasket. Det er fair nok. Så længe det er konstruktivt. Det kan jeg godt lide at få – konstruktiv kritik. Det er bare sjældent. Janteloven hersker i vores land, så selvfølgelig får jeg nogen tæv online. Det er ikke noget jeg synes er i orden, men sådan er det bare. Æd den, Helse. Og det gør jeg også med virkelig meget. Jeg ved godt at jeg kan være provokerende. Det er sådan jeg er og så bliver det jo også tonen i mine tekster på instagram og her på bloggen.

I sidste uge var det mine brystvorter der var problemet og jeg var et dårligt forbillede og billig. I denne uge har jeg for meget make up på og gør for meget ud af mig selv – i øvrigt har jeg også alt for farverigt tøj på. Jeg kan ikke finde ud af, om det er janteloven det handler om. Føler de kvinder og mænd som skriver til mig sig truede af mig? Er jeg bare pisse irriterende med mine strittende brystvorter og.. rouge? Jeg bruger vitterligt ikke særlig meget sminke (hvis jeg gjorde, så måtte jeg vel for helvede også gøre det i fred). Jeg har rouge på, lidt concealer under øjnene fordi jeg sover alt for lidt for tiden (arbejde, rosé og varme nætter), jeg tegner mine bryn lidt op og så får jeg lavet mine vipper.

Jeg får kritik for at have make up på og tage fine kjoler på – fordi jeg skriver så meget om at elske sig selv som man er og favne det almindelige. Jeg bliver kaldt for hykler og jeg er dobbeltmoralsk. Jeg kan ikke se pointen i påstanden. Jeg har virkelig prøvet! Jeg laver jo ikke om på mig selv, fordi jeg har make up og en gul kjole. Jeg fremhæver det, som jeg godt kan lide ved mig selv. Når jeg taler om at være almindelig og at idealdyrkelse er spild af tid, så mener jeg jo også det indre. De indre værdier. Du kan være smuk og perfekt at se på, men være en kælling indeni. Det har jeg ikke lyst til hverken at være eller omgive mig med.

At elske sig selv som man er, handler ikke om sminke, smykker eller smart tøj. Det handler om at være sig selv, at turde at være sig selv. At vælge sig selv, at gøre ting for sin egen skyld, at tænke på sig selv – uden at være egoistisk. Det handler om at holde mere af sine “fejl”: strækmærker, uren hud, korte ben, store bryster, appelsinhud, skæve tæer. Det handler ikke om at gå i en slidt t-shirt med tomatsovs på, ikke have redt sig i flere uger og i øvrigt ikke have barberet ben. Eller det kan du godt – men du kan også tage den gule kjole på, krølle dit hår og barbere dine ben hver eneste dag. Du bestemmer – for det er dig som skal være indeni og holde af dét du nu har fået.

Jeg elsker at ordne mit hår, tage farverigt tøj på, jeg elsker at få lavet mine negle og få sat vipper på. Jeg elsker at have sminke på, jeg elsker at farve mine læber røde, jeg elsker at gå i høje sko. Jeg elsker også at have nattøj på, have en hestehale og mine utrolig slidte filt-sutsko på. Jeg har det godt i det hele. Fordi jeg har det godt i min krop. Fordi jeg godt kan lide at være almindelig og fordi jeg ikke stiler efter, at se ud på en anden måde. Det er ikke noget jeg bare har lært, det er noget jeg øver mig på hver eneste dag. Jeg bliver ked af det, når jeg bliver kaldt et dårligt forbillede for unge piger, for det er lige præcis dem, mit hjerte brænder for. Jeg bliver ked af det, når jeg får kritik på mit udseende, uden at jeg har spurgt. Og jeg bliver ked af, at få kritik for, at lave mig selv om, fordi jeg har sminke på og sommerkjoler. Jeg er ked af, at vi kvinder er så hårde imod hinanden. Skidt pyt med de mænd, der skriver til mig. De er vel bare..seksuelt frustrererede eller hvad ved jeg. Men kvinder der sviner andre kvinder til. Dét gør mig ked af det. Og jeg vil ikke være en del af det.

   

10 kommentarer

  • Joan

    Hvor gør det ondt at læse, jeg forstår ikke at folk skal være så onde.
    Alle har ret til deres meninger, men de behøver simpelthen ikke belemre resten af verden med dem, da slet ikke sårende kommentarer.
    Jeg synes der er en stor tendens til, at være urimelig hård og nedladende på de sociale medier, der er nogle mennesker der simpelthen ikke ved hvordan de skal tackle hele det univers.
    Jeg synes du er mega sej, ja jeg kan da også blive lidt irriteret over at du er lidt af en snack, men for fanden, mit mangel på selvværd skal da ikke gå id over dig, eller nogen andre!
    Jeg bakker op om dig, og håber at du kan se bort fra nogle få menneskers tarvelige kommentarer.😘🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Jeg synes du er sp dejlig befriende! Og helt seriøst.. Hvorfor kan folk ikke passe sig selv?! De må være misundelige, siden de ikke har noget godt at sige…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Som jeg har skrevet til dig før, så er du mega sej!
    Jeg selv er 21 år og må derfor gå ind under kategorien “unge mennesker”. Vil kun fortælle dig at du skal fortsætte med nøjagtigt det du gør/siger/skriver! Kvinder burde støtte hinanden i stedet og ellers holde sin negative mening for sig selv.
    Du er for sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Jeg læste en gang et sted at folk som har travlt med at nedgøre andre, i virkeligheden er frustrede over at de ikke tør det samme, eller har lyst men har lært sig at det er forkert. Så de bliver irriterede over at du må hvad de har lært de ikke må.
    I mine øjne mp du det hele, det er mega fedt at du står ved dig selv. Jeg er fuld af respekt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette vinther

    Jeg synes du er smuk og du viser noget fedt tøj frem. Hilsen Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anette

    Jeg kan ikke finde ord. Skriver folk virkelig alt det til dig. Hvor er det stygt. Hvor er det uretfærdigt og urimelig ondt. Gid dem der har så travl bliver kvalt i deres ord.
    Du er sej og en dejlig pige

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg forstår det vitterligt ikke. Det handler mere om dem end dig. Jeg synes du er fantastisk. Både når du tager billeder og skriver om både træningstøj og dine fede kjoler. Livet er for kort til kedeligt tøj, lyder det hende som også bruger farverige kjoler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AM

    Hver gang du fortæller om at folk skriver grimme og nedladende ting til dig(og det gør de jo desværre tit), så bliver jeg simpelthen så forvirret og målløs. Har fulgt med i flere år efterhånden, og synes kun bedre og bedre om dig og dine indlæg. Du er så sej, skøn og smuk og ærlig. Alt det har man som 21-årig behov for at se i kvinder man ser op til. Forstår slet slet ikke at folk kan skrive sådanne ting, og slet ikke til dig. Er helt med på at man må kunne klare lidt haters, men synes ikke du fortjener nogen af de klask du får. Jeg bliver lige sur og vred på dine vegne hver gang. ARG, mennesker!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • L

    Haha, undskyld, det er jo slet ikke sjovt, men det er så langt ude at jeg kommer til at grine. Tænk at der sidder voksne – formentlig – mennesker og bruger deres tid på at bøvse ligegyldigheder og negativitet ud. Hvad tror de overhovedet, du kan/skal bruge deres betydningsløse meninger til?
    Jeg tænker altid på, hvis de folk brugte deres tilsyneladende overflod af tid på noget fornuftigt i stedet. Bare at skrive det her, var personligt en kraftanstrengelse fra den anden verden 😂
    Men kun thumps up herfra, nu jeg har ulejliget mig 😁
    Afslutningsvis husk vores allesammens Swiftys kloge ord: “… and the haters gonna hate, hate, hate…”
    Hav en lækker dag 😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Matilde!
    Jeg synes, du er skøn. 🙂 Ville gerne have lidt af din jernvilje.
    Kh
    S

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helse på Folkemødet