De tights i altid spørger efter - nu med link!

10 ting som gør mig glad

mary

Jeg er i Grækenland, nærmere bestemt Kreta – hvor det er 31 grader varmt, skyfrit og vandet er turkisblåt. Jeg indtager hvidt brød i store mængder, drikker en stor fadøl til frokost, jeg rører mig ikke rigtig, jeg slikker sol og har elendigt wifi. Det er skønt. Her er 10 andre ting, som også gør mig glad – hvad gør dig glad?

  1. At jeg, hånden på hjertet, har det skønt i en bikini. Jeg hviler godt i det, trods folder, strækmærker og det faktum at jeg viser nærmest hele pakken. Jeg er så lykkelig for, at jeg er endt her. Engang lå jeg i shorts, fordi jeg var så hæmmet af mine lår. Nu er jeg pisse ligeglad. Det har taget tid og kræfter og kostet en masse tårer og selvhad – men nu er jeg der. Og jeg vil kæmpe for at blive netop hér.
  2. Når mine veninder sender snaps, hvor de fortælle mig hvor meget de savner mig. På trods af kun få dages adskillelse.
  3. At have sommertøj på – endelig! Jeg har glædet mig siden vinter til at iklæde mig mine fine sommerklæder – og så er den danske sommer bare en forræder. Jeg har sommertøj og sommerkjoler på, her på ferien og det gør mig glad at have farver på. Og at jeg ikke behøver at pakke mig ind i varmt tøj.
  4. Når min mor fortæller mig, hvor stolt hun er af mig. Ikke så meget på grund af det, som jeg har opnået, men fordi jeg er den jeg er.
  5. At der næsten er 3000 medlemmer i min facebookgruppe: “Find en veninde #dueraldrigalene“. Jeg er så stolt og så lykkelig over, at I har taget så godt imod mit initiativ. Jeg modtager dagligt beskeder og billeder fra piger og kvinder som har mødt hinanden, som hygger sig sammen, træner sammen, bager pandekager sammen. Det gør mig usandsynligt lykkelig! Meld dig ind, hvis du mangler en veninde eller en at træne med.
  6. Når min far kysser mig på skulderen og siger at han skal have mindst ét kram om ugen.
  7. Når jeg, efter en hård træning, sveder som en bruser, giver highfives til mine veninder og føler mig brugt på den gode måde.
  8. Når jeg hænger ud med en af mine aller kæreste venner, Sebastian. Som er 10 år og helt fantastisk. Sidst spillede vi minigolf, hvor han gav mig tæv. Han gør mig meget, meget glad og så er han klog og lærer mig noget hver gang vi ses.
  9. Kommentarene på dette indlæg. Som jeg har læst flere gange og som jeg er utrolig rørt over. Faktisk rørt over hele jeres opbakning, efter jeg blev svinet til af flere forskellige kvinder. Av, hvor blev jeg ked af det. Men jeres ord – de hjalp mere end I måske ved. Det gjorde mig i bedre humør, det trøstede og det gjorde mig meget, meget lykkelig.
  10. Tanken om, at jeg ikke vender hjem før om en uge. Og at jeg snart skal rejse igen.

Rigtig god dag!

   

1 kommentar

  • Oooog så lige en nr. 11
    Det gør mig helt vildt glad, at læse din blog, så tak for den.
    Jeg håber inderligt, at jeg kan komme ud på den anden side af sygdommen, og så være lige så sej og pisse ligeglad med alle andres mening som dig!
    Og hvis jeg så samtidig kommer til at se så hamrende godt ud som du gør, ville det jo bare være en bonus.
    En masse god mandagskarma til dig!
    Tilde fra nouw.com/lillelyng

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De tights i altid spørger efter - nu med link!