Grillsæson

Kan vi lige tale om, at alle bliver gift og er gravide?

img_4553

Ikke bare hver gang, men hver eneste gang jeg åbner min facebook – så skal alle mine venner og veninder giftes og er gravide og skal på sommerferie hvor de konstant holder i hånd med deres kærester (som ofte bliver til deres forlovede på fucking ferien) og kun slipper hinanden for at gå på toilettet. Håber jeg.

Når jeg skriver alle – så mener jeg jo ikke alle-alle. Men jeg synes at der er et boom lige nu. Eller også er det bare mig, som føler mig totalt bagud, glemt og jeg føler at jeg står i startboksen til et hestevæddeløb med en forstuvet ankel og hvor porten ikke er gået op, mens alle andre er løbet med 180 kilometer i timen. Kender du ikke det?

Jeg er glad på mine veninders vegne – det må der aldrig herske tvivl om. Jeg under dem det. Jeg under dem deres forlovelsesringe og deres babybuler og deres loyale, trofaste og søde mænd. Jeg glæder mig til at danse til deres bryllupper og jeg glæder mig endnu mere til at holde babyer og kysse og være hende den sjove tante som kommer med upassende legetøj med batterier som larmer af helvedes til.

Jeg er jaloux. Jeg er pisse jaloux. Jeg ved at jeg nok skal få alt det der – det skal nok komme til mig. Jeg synes det er helt okay at være single. Hvis jeg bare vidste hvor længe jeg skal være dét. Jeg bliver jaloux når mine gravide veninder taler om deres graviditet, fordi jeg engang selv var der, fordi jeg engang selv havde alt det, som de har nu. Som jeg ikke længere har. Måske jeg ville have det anderledes, hvis jeg ikke selv havde været der. Men jeg har været der. Jeg har boet i hus med min kæreste, som jeg elskede højere end mig selv. Jeg har været gravid to gange, jeg har købt babyseng, sutter og tøj. Jeg har været til scanning, haft graviditets apps og læst om fødsler. Og jeg har mistet det hele. Kæresten, huset, babyerne. Jeg kender følelsen man har, når man er der, hvor man har alle de ting. Jeg var lykkelig. Jeg var irriterende lykkelig. Jeg var bare så glad. Det er mine veninder nu, og jeg elsker at de har det sådan – for deres glæde smitter. Men hvor er jeg bare jaloux. Jeg vil også have alt det de har.

Jeg har lige været ude og løbe og det hjalp på følelsen. Jeg ved at det kommer til mig. Jeg skal bare være tålmodig. Det kommer når jeg er klar, og det er jeg ikke endnu. Du er aldrig alene, husk det!

   

35 kommentarer

  • Helene

    Du har lige ramt plet, jeg har det på fuldstændig samme måde…..havde også en gang alt det der nu konstant popper op i hovedet på mig hver gang jeg går på fb eller ig. Jeg tænker at det nok ska komme tilbage til os når tiden er rigtig, men indtil da er det bare dejligt at vide at man ik er alene. Så tak Matilde

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Av. Jeg synes også, at den sidste tid har været virkelig hård på det punkt. Føler mig så meget som teenageren, der halter uendelig langt bagud. Vi må låne lidt af deres familieboble ind i mellem og nyde singlelivets glæder de andre dage 🙂

    Tak for velskrevne – og perfekt timede – ord!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Jeg har det på fuldstændig samme måde som dig! Og jeg har ikke engang ‘haft det’ (altså været gravid)..
    Jeg synes, at alle deler scanningsbilleder og forlovelsesringe på Facebook, og jeg får nærmest stress – og kan blive lidt ked af det -, når folk så spørger “Hvad med dig, hvordan går det med kærligheden? Jeg forstår ikke, du ikke har en kæreste!? Skal du ikke snart have det?”

    JO, men det kræver ligesom, at der er en, der vil være det – og at der er en, jeg kan lide 😉

    Jeg får ofte følelsen af, at folk i min generation har mega travlt. Jeg er 24, og jeg føler nærmest jeg er bagud, fordi jeg ikke har haft en kæreste i nogle år, og fordi jeg ikke er helt med på børnesnakken endnu – forstået på den måde, at halvdelen af dem vil have børn NU, og der kan de slet ikke forstå, at jeg snildt kan vente et år eller 5…

    Faktisk kan jeg synes, det er hårdt nogle gange – også fordi jeg er den eneste single i venindeflokke, og som du skriver, er det jo ikke fordi, man ikke under dem lykken – så TAK for at dele det indlæg.

    Selvom man godt ved det, er det sgu pisse rart at få bekræftet, man ikke er alene om at have de tanker 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emilie

      Ej hvor jeg kan følge dig Nadia! Og ja dig ligeså Mathilde. Jeg er lige fyldt 25, blevet færdig uddannet og startet voksenjob og karriere. Jeg har min egen lejlighed og jeg har lige købt en bil. Til gengæld er jeg super single og jeg er splittet imellem at elske min helt egen hverdag og at føle mig helt og aldeles bagud, fordi jeg ikke har fundet ham den fantastiske drømmemand som mange af mine veninder har fundet. Og SÅ er det at jeg bliver træt af at høre på mig selv, for helt ærligt, jeg er 25? Jeg har allerede udrettet så meget og så stresser jeg over at jeg ikke også liige har banket en familie på benene, haha 🙂 Nogen gange tror jeg virkelig lige man skal huske at give sig selv et break, og huske på at alt kommer til sin tid 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Av ja. Jeg kender godt følelsen. Efter et forløb med fertilitetsbehandling kom den inderligt ønskede graviditet endelig og i dag er det så godt tre uger siden, at vi fik beskeden om, at fosterets lille hjerte ikke slog mere – som det ellers gjorde to dage tidligere – og godt tre uger siden, at jeg lå på operationsbordet. Drømmen om en decemberbaby 2017 sluttede i 14. uge 💔 Jeg har (desværre) ikke fulgt med så længe, så jeg kender din historie, men shit, hvor gør det ondt at læse. Jeg har heldigvis stadig min helt fantastiske mand – uden ham, ved jeg virkelig ikke hvor jeg var ❤️

    Men det er så spot on det du skriver – det skal mon komme❤️ Der er ingen andre der føder mine eller dine børn, eller gifter os med min / din mand. Det skal nok komme – vi må tro på det ❤️💪🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har ikke selv været gravid, så jeg forstår selvfølgelig ikke hvordan det er at have mistet sin baby. Jeg kan forestille mig det, jeg kan forestille mig hvor ondt det må gøre.
    Men resten kan jeg virkelig nikke genkendende til. Jeg er 26, og bliver konstant spurgt om det ikke snart er tid (på trods af at jeg er single) og “pas nu på at det ikke bliver for sent” og bla bla bla,
    Det er let at høre at dem som siger den slags, hører til en anden generation.
    Men samtidig – jeg ville da ØNSKE at det var tid.
    Min søster laver ikke andet end at brokke sig over at hun er gravid, mens jeg bare krummer tæer fordi… argh. Samtidig kan jeg selvfølgelig ikke vente til baby er her.
    Det er skide frustrerende nogle gange, samtidig med at man, som du selv skriver, virkelig godt kan unde venner og familie deres lykke.
    Er jeg misundelig? Ja, forsatan ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg kender det alt alt for godt! Jeg er 31, så det har efterhånden stået på i en del år. År, hvor jeg i alle af dem har været single. Nu er jeg for en stund “flygtet” til Grønland. Her kan også være ensomt, men det er på en måde nemmere at forholde sig til ensomheden, når man vitterligt ér alene – så skal jeg bare lige huske at holde mig fra fb, og og snapchat, hvor det, som du også oplever det, boomer med kærlighed! Måtte forleden forlade en snapchatgruppe, fordi den langsomt forvandlede sig til en mødregruppe med lutter billeder af mine veninder børn. Det var simpelthen for hårdt dagligt at blive mindet om alt det, som man inderligr ønsker, men ikke har. Men hey, det gode kommer til den, der venter. Også dig og mig og alle de andre seje singler derude!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg er det samme sted som dig. Og jeg er 39! Var i lange forhold fra jeg var 15-29 med gode søde kærester. Og nu står jeg her og har svært ved at blive forelsket i mine 30’ere og de tre fyre jeg har været i forhold med eller datet og rent faktisk BLEV forelsket i i mine 30’ere (altså har datet flere 😉 men kun blevet forelsket tre gange), viste sig at være nogle røvhuller mildest talt – to af dem kunne ikke holde sig fra andre piger og den sidste behandlede mig bare gennemgående dårligt. Nogle gange ville jeg ønske at jeg “bare” havde fået børn med en af de søde langvarige kærester jeg havde i mine 20’ere. De var klar nok og var jordens sødeste fyre, det var mig der ikke var dengang og et eller andet sted var det måske heller ikke det rigtige, når jeg nu gik fra dem. Men nu står jeg her og ved ikke om jeg når at få nogle – altså børn. Tanken om at prøve selv skræmmer mig, men tanken om slet ikke at nå at få nogle skræmmer mig endnu mere og giver mig mange søvnløse nætter. Og jeg har nydt min singletilværelse, men det bliver også ensomt i længden lige gyldigt hvor mange gode veninder og dejlig familie man har. Det der med at have en at give sin kærlighed til og dele sin hverdag med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hvor er det godt og vigtigt, at du italesætter det her. Jeg tror, at der er mange, der har det som dig, men ikke tør sige det.

    Jeg har været sammen med min kæreste i 6 år og der er hele tiden en af os, der har været studerende. Jeg runder mit 29. år i år og min kæreste er over de 30. Vi har, særligt inden for de sidste par år, forsøgt at spare, hvad vi kunne, så vi forhåbentlig kan købe en bolig sammen (vi bor til leje) og skabe vores eget. Det er VORES næste skridt. Vi vil gerne have børn sammen…. en dag. Og måske også giftes. Men det står altså ikke lige for døren og det kan også være rigtig hårdt rent faktisk at have manden i sit liv som man gerne vil alle de her ting med, men hvor det også virker utroligt fjernt.

    Som Nadia skriver i kommentarfeltet, så bliver hun helt stresset af tendensen. Og jeg tror det er så vigtigt, at man lige stopper op og mærker efter i sig selv – vil jeg VIRKELIG alt det de andre gør lige nu, eller vil jeg det på grund af Facebook, Instagram og alle de andre sociale medier? Jeg tror, at vi bliver påvirket ubevidst i langt højere grad end vi aner. Og jeg tror, inklusiv mig selv, at man kan miste evnen til at mærke efter, hvad vil JEG gerne, der skal være det næste skridt i MIT/VORES liv?

    Jeg vil sindssygt gerne have en baby med min fantastiske kæreste. Men helt ind i hjertet, så ser jeg også frem til, at vi lige får lidt økonomisk råderum og at jeg kan nyde ham og os på en anden måde og med mere spontanitet det næste stykke tid. At have friheden til at tage spontant til koncert og spise lækker sushi på en onsdag, uagtet, at vi brænder et par tusind af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Af nøjagtigt samme årsag, har jeg droppet facebook fuldstændigt. En anden årsag er dog også, at det er ynglested for halve sandheder; hvem fanden render rundt, og er så helvedes lykkelig, hele tiden?
    Ingen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Alexandra

      Ikke for at springe den bobbel, men så lidt alligevel. Vi er faktisk nogen der er så fandens lykkelige hele tiden!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg kan rigtig godt relatere til alt det, du skriver her. Jeg er 27, har været klar til at have en kæreste de sidste 5 år, men har aldrig haft en. Jeg har været forelsket 3 gange i mænd, der viste sig ikke at ville mig på den måde. Det gør ondt aldrig at have været lykkeligt forelsket, og især når jeg ser på de sociale medier hvordan bekendte og veninder bliver gravide, forlovede og gift i ét væk. Jeg har det dårligt med at indrømme det, men jeg kan blive en lille smule lettet, når en af mine veninder bliver single, for så er jeg ikke den eneste længere. Den eneste, der ikke skal på sommerferie med min dejlige kæreste, som ikke har nogen at kysse på og sidde til bords med til nytårsaften, til at holde om mig når jeg skal falde i søvn. Jeg under mine veninder alt det, for de er dejlige, dejlige mennesker, men jeg ønsker ofte at der var delt lidt mere ud til mig fra den godtepose. Jeg er ikke sikker på, at “alt godt kommer, til den der venter” og “det kommer, når tiden er inde” holder. Det er lidt nogle floskler i mine ører, for jer tror ikke, at kærlighed baaare kommer. Det handler om at to mennesker skal møde hinanden OG blive forelsket i hinanden på samme tid vel at mærke. Hvis man som jeg har svært ved at blive forelsket virker det som et rimeligt usandsynligt udfald… men derfor håber jeg selvfølgelig stadig på, at det sker. Jeg tror bare ikke på garantier.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Hvor jeg husker følelsen af at være “bagud” da jeg selv var single. Og jeg oplever den faktisk stadig, selvom jeg ikke længere er single. Det er primært når det kommer til forlovelser og bryllupper. Jeg drømmer om noget om, at min kæreste gennem 4 år vil fri. For mig er det den ultimative kærlighedserklæring. Og det har jeg sagt til ham mange gange, så det er ikke fordi han ikke ved det 😉 Så det giver et stik i hjertet hver gang folk bliver forlovet og gift, specielt hvis de har kendt hinanden i kortere tid end os 😞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Vi sad netop og talte om det samme herhjemme, min voksne datter og jeg.
    Rigtig mange bliver gift og får børn pt.
    Både i omgangskredsen og her i blogland.
    Min datter fik jo alvorlig leukæmi, så skred hendes kæreste gennem mange år, han gad ikke at hun var syg og nu sidder hun og oplever alle omkring sig blive gift og få børn.
    Jeg forstår godt dine følelser, de er nok lidt ala min datters.
    Men den der venter, venter ikke forgæves og vinder noget rigtig godt i sidste ende:-)
    Og sikke et smukt billeder af dig i vinden:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Kæreste Mathilde. Først TAK for dig, din ærlighed, sårbarhed, menneskesyn og skønhed! For 2,5 år siden gik jeg fra en fyr som jeg havde hus med og været sammen med i 10 år. I en alder af 27 år, hvor alle blev gravide, blev gift osv. Hver gang jeg gik på Facebook fik jeg et forlovelsesring eller scanningsbillede i fjæset. Omend alle fortjente det, så hadet jeg det! Nu, 2,5 år efter er jeg blevet gift, købt hus og venter en baby. Husk du ved aldrig hvad morgendagen bringer. Der jeg blev single som 27 årige troede jeg, at jeg ville blive en ensom kattedamer (ej, måske ikke latter, er pisse bange for dem). Jeg havde aldrig tænkt, at jeg nu som 30 årige ville være her. Pludselig og når du allermindste venter det, står din kærlighed der, og det bliver din tur til ” den store pakke”. Jeg har så meget respekt for din evige ærlighed. Du fortjener al lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denice

    Hvor kan jeg bare genkende det hele, og er du sindssyg hvor jeg deler din frustration! Jeg er 31, single på 2. år og synes livet er dybt uretfærdigt lige nu. Jeg havde en smuk drøm om mand, hus og 2 børn inden jeg blev 30… Og jeg har skam været tæt på det hele. Men “nogen” fik kolde fødder, og så står man der igen. På kødmarkedet. På jagt efter noget med indhold og mening. Det virker bare som en tabt kamp, så håber virkelig du har ret, når du siger det nok skal komme til os en dag – så pyt med at det ikke lige blev før 30 – bare det da for pokker dukker op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    TAK! Bare helt vildt meget tak. Du skriver det på præcis den måde jeg har det og jeg har også tænkt der må være andre der har det på samme måde og at det vel også må være okay at have det sådan. Jeg synes det er pisse svært, så tak fordi du siger det højt. Det havde jeg egentlig bare vildt meget brug for at nogen gjorde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    TAK! For at sætte ord på mine tanker, jeg har det på præcis samme måde som dig. Af samme årsag lukkede jeg for nyligt min FB ned for en periode. Hele tiden at blive påmindet om kæreste, barn, nyt job osv. – det kan godt gøre ondt.
    Jeg er selv super-single, jobsøgende, barnløs, venindeløs – og lige om lidt 35 år. Så lige nu, synes jeg det hele gør ekstra ondt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Det kunne have været mig der skrev det (bortset fra, at jeg glæder mig mere til at danse til deres bryllupper end til at holde deres babyer 😉) Udover alt det du skriver, er jeg også bekymret for, hvis (når

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Dejligt indlæg. Det er så dejligt at blive mindet om, at jeg ikke er alene om at have det på den måde. Jeg bliver snart 30 og tankerne om, at jeg ikke er der, hvor jeg havde håbet at være som 30-årig fylder uendelig meget. Ligeledes de åndssvage tanker om aldrig at få børn og at skulle leve mit liv alene. Jeg er sikker på, at jeg kunne nyde singlelivet, hvis jeg vidste, at det fik en ende. Lige nu er det svært at overbevise mig selv om, at jeg forsøger at få det bedste ud af det for det er ikke længere sådan jeg har det. Jeg synes bare det hele er urimeligt for tiden😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dan

    Ja ja kan se nogen af jer tænker at 2.5 år som single er længe. Det er det måske også men når man rammer 6 år som single og 6 år uden sex så kan i begynde at syntes det er laaaang tid. Velkommen til mig liv. Jeg er fyr og stort set eneste single i hele min omgangkreds/familie. Selv min fætter som stort set aldrig har haft en kæreste fandt en sød pige som han nu er gift med og har en datter. Det er sååå nederen at være eneste kollega på et nyt hold på 2 mand der er single. Ingen sex får og ingen børn har.

    Jeg er konsekvent begyndt at snakke åben om det. Jeg erkender blank ikke at have fået sex i over 6 år og folk måber helt vildt. Det forstår folk slet ikke at man kan leve uden men bliver man jo nød til når man ikke vil købe sex og ikke kan finde en pige der ønsker at have sex med mig. Man lære at leve uden får det er jo ik noget man dør af ikke at få.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg er der. Jeg troede og følte jeg havde det hele. En fremtid med den dejligste mand, vi har en skøn lejlighed og begge i gang med hver vores uddannelse. Men lige pludselig blev det hele hevet væk. Han ville ikke mere, jeg havde ikke set den komme, jo godt nok har vi skændes, men det hører med når man har været sammen i 4 1/2 år. Jeg sidder her nu, knust, single, alle mine drømme taget fra mig, med hus, hund, forlovelse og babybule. Alt det havde vi i planerne, men nu kan jeg også bare sukke over al den kærlighed der sker omkring mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Tak for lige netop dette blogindlæg! Det er SÅ rart at vide man ALDRIG er alene med de ting man bøvler med! De her “late 20’s” som single er svært, netop når ALLE veninderne får styr på deres liv – og ja, det er fedt for dem. Men også svært at føle man bliver efterladt på sidelinjen og ikke selv føler der sker en fløjtende fis når det kommer til kærlighed. Og når der gør, ender det med at det gør ondt! Men tak for det og tak for dig Mathilde! Du er en en’er!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • LM

    Tak!!! De er jo alle steder – suk – og jeg er lige blevet barselsvikar for en af dem…

    Og sikken glød de fleste af dem har!

    I aftes fik manden (Ja, ham har jeg dog) og jeg at vide at vores bedste kammerat og kæresten venter nr. 2 som en lille juleaftensbaby! Jeg er OVER THE MOON for dem. Deres 1. er nok omtrent den mest bedårende lille klokkeblomst! Ever! Studieveninder overhaler mig indenom med skønne babyer osv.

    Har været sammen med manden i over 13 år. For os, var planen, at jeg skulle have uddannelse, så job og dernæst være gravid. Studiet træk ud og da specialet endelig blev afleveret i marts sidste år – blev alt udskudt.

    Min verden ramlede og alt blev sat til side. Manden var kommet ud for en alvorlig arbejdsulykke. Alt var mindre vigtigt, end at han genfandt styrke og kom til at gå igen. Der er stadig operationer – men vi er taknemmelig for at han lever!

    Vores planer er udskudt på ubestemt tid. Alt imens det lykkedes for andre. 2016 stod på genoptræning og operationer på skift. Jeg er ramt af det som min psykolog kalder “Den stille sorg”. Hun har speciale i personer ramt af hjerneskade og deres pårørende. Tænk at have det som speciale?! Men nøj hvor er hun guld værd!!

    Måske om et år vil det lykkedes. Vi har ikke prøvet at blive gravide endnu og der spæner en masse tanker rundt i hovedet på mig. Kan det lykkedes lige så nemt som for nogle andre? Har traumet, strålerne og medicinen ødelagt hans sædkvalitet? Kan jeg klare det i det hele taget?

    Jeg vil jeg kan og jeg skal! Som andre jeg har mødt sidste år sagde. Inspirerende mennesker som kæmper for at komme tilbage til livet fra forskellige skader på hjernen el.a. skavanker. De er min inspiration og de har lært mig at jeg kan og at jeg skylder livet, at gøre en indsats. Men hvor er det hårdt!

    Ligesom dig er jeg så vanvittigt glad for at det lykkedes for de andre. Jeg skulle bare være én af dem…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Micha

    Tak for dette indlæg, Matilde. Det er som skrevet ud af mine tanker. Jeg føler mig ærligt også lidt alene, da alle omkring mig netop bliver gift og får børn. Jeg kan nogle gange få den tanke, om jeg bliver hende der “den evige single”. Det er så skræmmende en tanke, for det jeg ønsker allermest er netop manden og børnene.
    Det sjovt du skriver det med, at det er okay, så længe man bare vidste hvor længe det varede før det kom til én selv. Igen tak for at bryde dette tabu. Jalousi er ikke altid en grim ting. Man kan sagtens være pisse jaloux og samtidig unde ens nærmeste det bedste i hele verden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Micha

      Altså sjovt i den forstand, at det præcis er noget jeg selv har gået og tænkt over. Det ville være så meget nemmere at “vente” så. 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Kender det så godt og har det meget på samme måde. Jeg er i slut 30’erne og synes også at det hele spidser til lige nu. Tror det er vigtigt ikke at falde i den mølle med at tro ens liv ikke har værdi hvis ikke man kan sætte kryds ved alle de ting. Når der er noget man ønsker sig brændende, men ikke kan få, så gælder det virkelig om at nyde de ting man har fået her i livet. Livet er ikke retfærdigt. Det har det aldrig været. Jeg er sikker på at I allesammen har et eller andet som vi andre kan misunde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Ej hvor er det befriende at der er en der tør sige det højt, føler mine venner kigger skævt til mig hvis jeg nævner det.
    Hvorfor er du ikke bare glad? det er jeg vel egentlig også, men derfor mangler jeg stadig noget.

    Tak for det, rart at vide (desværre) at man ikke er den eneste med de tanker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    35 her. Single. Alle, alle veninder er i forhold/har barn/børn. Sådan kan det jo udvikle sig. Alt kan dog heldigvis ske meget hurtigt, det er set gode, men jeg ved på egen krop, at man kan blive noget så træt. Du ser i øvrigt hammergodt ud på billedet Matilde – fyrene må da stå i kø på diverse datingapps eller hvad du nu bruger. Held og lykke til os alle sammen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Jeg ved ikke om jeg “må” skrive det jeg gør nu, But here goes. Jeg har en kæreste som jeg har været sammen med i rigtig mange år. Vi fandt hinanden da vi begge var teenagere så vi er blevet voksne sammen – vi har dog hverken hus, stationcar, forlovelse eller børn. Vi vil rigtig gerne have alle de ting, men jeg føler aldrig at vi kommer videre og tager det næste store skridt. jeg føler mig klar, men jeg bliver også utroligt ked af andres kommentarer om vi ikke snart skal have børn, giftes osv. Det er vores liv, vi tager det i vores tempo. Dog kan jeg heller ikke lade være med at blive påvirket af daglige opslag på sociale medier omkring forlovelse og graviditet.

    Tænk på alle de dejlige ting, vi har at glæde os til. Hvornår det så bliver ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kære Matilde. Tak fordi du har lyst til at sætte ord på det som (tilsyneladende) mange kender til). Jeg kender det virkelig godt. Indtil slutningen af sidste år var jeg sammen med en kæreste hvor vi både havde planer om hus og børn. Det drømmer jeg stadig om, og indimellem gør det ekstra ondt. Og så hjælper det ikke at de har fået 117 likes og 120 kommentarer. Det hjalp lige at læse din blog. Keep goin 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Det er præcis sådan jeg også har det. Er glad for ikke at være alene ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alex

    Tak fordi du sætter ord på det! 🙂
    Troede efterhånden kun det var mig som sad tilbage, og følte den slags.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grillsæson