Klik, klik, køøøøøbt

Tyk og slap på 4 dage

img_4602

Det er nok ikke gået din næse forbi, at jeg tilbragte weekenden i Svendborg, hvor min allerbedste veninde bor. Vi har kendt hinanden i mange år og noget af det eneste som kan få mig til at slappe af og være mig selv – er tid med hende. Det havde jeg brug for, så jeg tog afsted torsdag og kom hjem igår aftes. Vi har spist god mad, gået ture, badet (vejret blev pludselig hamrende varmt lørdag, så vi blev dyppet i iskoldt vand), drukket øl, danset, sovet længe (seriøst, jeg sov til 11-12 stykker hver dag!) og ævlet og grint. Vi har grint rigtig meget, det er vi nemlig rigtig gode til.

Jeg har intet fysisk lavet. Udover at gå lidt ture i Svendborgs gader, ned på stranden og i min venindes fine kolonihavehus (man ved man har veninder på 30 år, når de har et kolonihavehus!) og så har vi danset solen sort. Udover det, har jeg ikke fået pulsen op. Den stiger vel, når man griner højt i adskillige minutter, men jeg har ikke svedt som jeg gør, når jeg løber eller træner crossfit. Og hvor har det været skønt! Jeg har virkelig haft brug for det.

Før i tiden, blev jeg ofte helt bekymret efter fridage, hvor jeg ikke havde trænet. Jeg blev bekymret for, om jeg var kommer i elendig form og havde taget på. Nu slapper jeg helt af i det. Krop og hjerne har kun godt af, nogen dages pause. Restitution, afslapning og fokus andre steder – dét er sundt for mig. Og det er det også for dig. Så hvis du stresser over at du måske skal ud og rejse eller holde ferie i Danmark og ikke kan træne på samme måde, som du plejer – så tag det roligt. Det går nok. Du kan hurtigt komme tilbage til udgangspunktet og det er sundt for din krop og for dig, hvis du er vant til at træne meget. Jeg har netop trænet her til morgen og jeg kunne ikke mærke forskel. Jeg ved godt at jeg kun har holdt nogle dages fri, men jeg har altså virkelig givet den gas med både alkohol, fed mad og masser af søvn. Skidt pyt – det går nok. Du trænger til ferie og jeg håber at du kan slappe af i dét. Sommeren er så kort, nyd den!

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klik, klik, køøøøøbt