Så meget skade tog min form af en uges ferie

100 grunde til at leve

image5

Forleden faldt jeg over en playliste som hed “100 reasons to live” – sangene var dog desværre overhovedet ikke mig, men titlen var så fin. Jeg har tænkt meget over den titel siden. Og jeg vil finde på 100 grunde til at leve. Ikke fordi jeg ikke føler, at der er grunde nok og slet ikke fordi jeg har mistet lysten til livet. Men den mistede jeg da min lillebror døde. Og genfandt den. Og for 2 år siden, mistede jeg den igen. Og denne gang blev den hos mig længe. Faktisk så længe, at jeg blev vant til, at være ligeglad med om jeg levede eller ej. Når jeg kørte på cykel og måske var tæt på en bil, tænkte jeg ofte at den bare kunne ramme mig, for jeg var pisse ligeglad. Det var skræmmende at have det sådan. Og samtidig gjorde det ikke engang ondt, der var bare helt tomt indeni.

Jeg har fundet lysten til livet igen. Jeg ledte længe efter den, men det sidste halve år, har den været der. Nu vil jeg lave en liste med 100 grunde til at leve. Du får de første 11 her:

  1. Mor.
  2. Far.
  3. Mine veninder. Maja, Jeanne, Vibe, Cathrine, Maria, Charlotte, Josefine, Pernille, Karen, Michella.
  4. De dejlige børn, som jeg stadig ser og er i daglig kontakt med, trods jeg ikke arbejder på skolen længere. Når jeg får en besked hvor der står “jeg savner dig, skal vi ikke snart i bio igen?“, så har jeg lyst til at græde af lykke.
  5. Min kusines børn. Nyeste skud på stammen er Ida, som jeg har lyst til at pakke ind i vat og have i lommen for altid, så der ikke sker hende noget.
  6. Min lejlighed. Ja det er noget materielt, men jeg føler mig simpelthen så hjemme. Efter den er blevet renoveret er den bare blevet så lækker. Jeg har alt hvad jeg har brug for og det hele er mit. Det giver mig en stor tilfredshed og glæde.
  7. Musik. Jeg elsker musik og det kan gøre meget ved mit humør. Både positivt og negativt. Jeg er evig fan af Coldplay (Gravity bor i mit hjerte).
  8. Mad. Jeg lever for at spise, aldrig omvendt. Jeg elsker mad i alle afskygninger. Særligt min mors mad og mad som Vibe laver til mig (trods hun sviner mit køkken til og hælder sovs i mine skuffer).
  9. Nye bekendtskaber. Jeg elsker at møde nye mennesker og jeg elsker at lære nye mennesker at kende. Og tale med dem og lære noget nyt. Og måske give dem noget af mig tilbage.
  10. Cykelture igennem byen. Gammel Kongevej er jeg glad for og så igennem Indre By, hvor der altid er flotte kvinder at kigge på og lade sig inspirere af.
  11. Træning med mine piger. Det giver mig enormt meget livskvalitet og grin og glæde. Jeg har ofte mareridt og jeg sover rigtig skidt i perioder. Så er træning tidligt om morgenen altid forløsende og trøstende. Så kan jeg klare dagen.

Hvilke grunde har du at leve for?

   

12 kommentarer

  • B

    Åh en fin liste, omend på et trist grundlag. Dejligt at høre du er ovenpå igen. <3
    Og netop cykling på Gl Kongevej er noget af det jeg har savnet mest efter at flytte fra byen – og en af grundene til at vi rykker tilbage. 🙂
    På min liste står bla. også:
    Mine børn
    Bøger!
    Smukke blomster
    Rejser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Fantastisk med sådan en liste! Det sætter nogle tanker i gang. Her er nogle af mine grunde:
    1. Min kæreste
    2. Vores lille datter, der kommer til verden om en måned
    3. Vores hund
    4. Min familie
    5. Vores hjem – har aldrig nogensinde følt mig så tryg og “hjemme”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fint med en taknemmelighedsliste (:
    Familie, kæreste, solskin, duften af flæskesteg, at danse til åndsvagt musik, bøger, venner, medvind på cykelstien og gratis smagsprøver er på listen her.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    1. Venner
    2. Forældre og bror
    3. Sport
    4. Min cykel
    5. Min venindes søn
    6. Musik
    7. Festival

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    1. Smil
    2. Solnedgange
    3. Bøger (dem, der får en til at græde)
    4. Alle omkring mig
    5. Alt det jeg ikke ved endnu
    6. Lyset i mørket
    7. Kram
    8. Regn
    9. Imorgen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • P

      “Alt det jeg ved ikke endnu” det er simpelthen det fineste, den vil jeg helt sikkert tage med mig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Så mange gange tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg har haft det nøjagtigt, som du beskriver. Jeg mistede min lille søn ved fødslen i 2012, og efter dette vendte jeg ryggen til livet, som jeg følte det gjorde til mig. Jeg var så ligeglad med alt. Ligeglad med om jeg døde – tanken var en overgang en lettelse. Jeg gik aftentur på landet i mørket med min hund. Normalt ikke noget jeg er fan af.. Men kom der en og overfaldte mig eller værre, var jeg lige glad.
    Sådan havde jeg det lidt over 1 år efter.
    Pludselig en dag vågnede jeg om morgenen, og havde en ny, men tidligere velkendt følelse i kroppen: jeg havde lyst til at leve!

    I dag – et lykkeligt liv og mor til 2 levende børn – er jeg næsten bange for at dø!
    Kærligheden kan få os ud på kanten – både på den ene og den anden måde.

    1. Kærligheden til mine børn
    2. Min mand og far til mine børn
    3. Min bror og hans 2 piger
    4. Folk der elsker mig.
    5. Nye oplevelser.
    6. Solnedgange.
    7. Gåture med min hund.
    8. Samvær med mine heste.
    9. Alt det jeg ikke har lært endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg har haft det nøjagtigt, som du beskriver. Jeg mistede min lille søn ved fødslen i 2012, og efter dette vendte jeg ryggen til livet, som jeg følte det gjorde til mig. Jeg var så ligeglad med alt. Ligeglad med om jeg døde – tanken var en overgang en lettelse. Jeg gik aftentur på landet i mørket med min hund. Normalt ikke noget jeg er fan af.. Men kom der en og overfaldte mig eller værre, var jeg lige glad.
    Sådan havde jeg det lidt over 1 år efter.
    Pludselig en dag vågnede jeg om morgenen, og havde en ny, men tidligere velkendt følelse i kroppen: jeg havde lyst til at leve!

    I dag – et lykkeligt liv og mor til 2 levende børn – er jeg næsten bange for at dø!
    Kærligheden kan få os ud på kanten – både på den ene og den anden måde.

    1. Kærligheden til mine børn
    2. Min mand og far til mine børn
    3. Min bror og hans 2 piger
    4. Folk der elsker mig.
    5. Nye oplevelser.
    6. Solnedgange.
    7. Gåture med min hund.
    8. Samvær med mine heste.
    9. Alt det jeg ikke har lært endnu.
    10. Galop på min hest igennem skoven og på stubmark

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • For Søren altså. Matilde har du set serien på Netflix der hedder 13 resons why eller på dansk døde piger lyver ikke. Jeg mener helt seriøst den burde være pp skoleskemaet i alle folkeskoler…. også lidt ala hvorfor skal man leve🙂 men sidespring så så jeg sin instar historie med dine tanker om ‘bootcamp for selvværdet… Og det er så fandens det selvværd ikke. Jeg har hvis du tjekker min blog ud som ikke er opdateret i lang tid. Gået fra 90 kg til 54 kgbikinifitness på scenen. Tror helt seriøst at det tidspunkt jeg havde det værst var da jeg var tyndeste og blev målt og vejet på mit udseende. Tog masser af kg på igen. Spiste igen😉 og stoppede fra den ene dag til den anden med at træne. Nu træner jeg igen. Er sund og stærk. Har lidt for meget på sidebenene men elsker mig selv lidt mere. Du er en kæmpe inspiration. Og skal vi så finde noget at være taknemlige over.
    1. Mine børn. Jeg har selv lavet dem og de er ved at blive nogle fantastiske unge mennesker.
    2. Mit arbejde. Jeg elsker, elsker det arbejde.
    3. Kærligheden som gør en glad og lykkelig
    4. At ha høns i haven. Total lykke.
    5. Mine forældre. Skylder dem alt.
    6. Hundebarnet ved mine fødder.
    7. At jeg endelig i en alder af 41 fik taget det jagttegn.
    Knus heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Følelsen af ikke at have nogen grund til at leve – en følelse jeg kender alt for godt og en følelse jeg nu har gået rundt med i over et år. Det er simpelthen utroligt, at et menneske kan have så stor indflydelse på ens liv, at det hele kan ramle med den ene person. Efter 9,5år i et forhold, kan min krop simpelthen ikke finde ud af at være alene og selvom min logik siger til mig, at jeg skal forsøge at komme videre, skriger alt indeni mig, at lykken kun ligger sammen med ham. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrabe 100grunde sammen, men det hele føles så evigt ligegyldigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Kære Natasja. Det gør fysisk ondt at læse dine ord – for jeg kender dem. Skriv mig en mail (sweetytilde@hotmail.com), der er nogle ting jeg gerne vil skrive til dig, hvis du har lyst <3 du er aldrig alene!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så meget skade tog min form af en uges ferie