"Jamen du har da ikke noget at være ked af" og om at blive i sine egne sko

3 ting

19145813_10211517448744341_5957107080988384677_n

Måske er det i virkeligheden det spørgsmål jeg oftest får stillet: Hvordan lærer man ikke at give en fuck?

Her er 3 ting som jeg gør, for at undgå at gøre alt det, som andre forventer. For at undgå at leve op til alt muligt jeg ikke kan eller vil. 3 ting, som fucker med idealet:

  • Åben dit klædeskab om morgenen og tag det på, som først falder dig ind. Uden at tænke på, hvad andre vil tænke, uden at tænke på hvad andre vil mene, uden at tænke på mode og tendenser og sæsoner og hvad ved jeg. Tag det på, som du har lyst til – som kun du har lyst til. Sommerferien er måske en god tid at “øve” sig på, hvis du altså er så heldig at have ferie. Start med at gå rundt hjemme hos dig selv, hvis du lige skal samle mod. Gå en kort tur i Netto. Kør en tur på din cykel. Væn dig langsomt til, at du skal have det tøj på – som du har lyst til og som gør dig glad. Jeg tager altid det tøj på, som jeg har lyst til. Uanset dresscode (fucking hader sådan noget) og andres mulige eller umulige forventninger. Det er mig som skal have tøjet på. Derfor er det også mig som bestemmer.
  • Gå din “følger” liste igennem på instagram. Hvem giver dig glæde, hvem giver dig mindreværd? Vælg fra. Det er dit ansvar. Følg dem som giver dig noget, som giver dig glæde, som får dig til at føle dig okay. Eller som i hvert fald ikke får dig til at føle det modsatte.
  • Jeg griner enormt højt. Så højt at folk vender sig om, på gaden. Seriøst – det er ikke noget jeg finder på. Og jeg lader ikke være med at grine af dén grund. Måske du har noget, som du ikke er så glad for ved dig selv eller den måde du er på. Fuck det. Vær dig selv tro. Grin højt, vær klodset, hav meget sminke på, hav ingen sminke på, løb 100 kilometer om ugen, sid på sofaen 100 timer om ugen. Gør hvad der passer dig – gør det som gør dig glad. Så kan andres mening være fuldstændig ligemeget. Vær dig selv tro – ingen andre kan gøre det end dig selv.
   

6 kommentarer

  • Det med at klæde sig som man selv vil hjælper virkelig! Det virker måske som en lille ting, men det er befriende. Jeg har tænkt, at jeg kunne da ikke gå i lyserøde kjoler, fordi jeg i forvejen ser meget yngre ud end jeg er. Men fuck om folk tror jeg er 16 selvom jeg er 26 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg vil tilslutte mig det med påklædningen; for bare et år siden så du mig KUN i sort/grå. Nu har jeg en sjælden gang imellem sorte jeans på, ellers er ALT med farver og mønstre. For man bliver bare gladere… I dag står den på gule tasseløreringe, en lyserød sløjfe i håret, en hvid blondetop og en lyseblå nederdel, jeg altid har syntes, mine hofter så store ud i – god dag, god sommer og FUCK idealet 😍☀️ i øvrigt tak for alt den inspiration til farver og mod, den er udelukkende din fortjeneste Matilde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det hjælper virkelig at gøre overskridende ting, for efter et par gange er det ikke overskridende mere. Jeg har nogle meget farverige og blomstrede bukser, som jeg har haft i mit klædeskab længe. Jeg gik aldrig rigtig med dem, fordi jeg syntes, de var lidt for iøjenfaldende. Men nu er jeg så vant til at have dem på, så jeg tænker slet ikke over, at de er farverige mere. Det samme med rød læbestift. Jeg synes, det er SÅ flot, når kvinder har læbestift på, men jeg syntes det var for grænseoverskridende og for iøjenfaldende til at jeg brød mig om det. Jeg havde det på offentligt et par gange, og nu synes jeg ikke det er ligeså svært.
    Så jeg er helt enig!

    Derudover griner jeg også meget højt. Folk kigger også ofte mærkeligt på mig. Jeg registrerer det sjældent, for jeg griner og hygger mig. Mine venner derimod kan godt synes det er pinligt – både på mine og deres vegne. Jeg har også gennem min opvækst tit fået kommentarer på mit grin, og folk syntes jeg skulle grine anderledes. Men fuck det! Jeg ændrede aldrig mit grin på trods af diverse kommentarer, og det er jeg fandens glad for nu! 😀 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tusinde tak! Det her er er guld . Dine indlæg giver mig lyst til skynde mig ud i verden og bare være mig. Det er ikke nemt alle dage, at være ligeglad med de 5 eksta kilo og stækmærkerne, men du har hjulpet mig godt på vej? igen idag! 🙌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Mit grin har jeg også fået kommentarer på, men jeg griner nu engang som jeg gør. Og det er også højt 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen Sofie

    Tak! Det her indlæg var lige, hvad jeg havde brug for at læse!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Jamen du har da ikke noget at være ked af" og om at blive i sine egne sko