100 grunde til at leve

Got milk?

img_4709 img_4717
Mælk. Ordet kan nemt starte en diskussion. Dét er jeg ikke interesseret i – jeg skriver, som altid, hvad der virker for mig og hvad jeg gør i mit liv og min færden. Og mælk indgå i min hverdag, og det har det gjort længe. Jeg drikker sjældent et glas mælk, men jeg hælder altid mælk over mine havregryn (som er obligatoriske inden crossfit!) og i min kaffe. Ingen kaffe uden mælk. Line og jeg er aktive piger og i en aktiv livsstil er der brug for protein. Jeg har aldrig troet på, at man skal måle og veje sine proteiner – jeg går mere ind for at man spiser efter sin fornuft. Jeg kan ofte mærke, hvad min krop har brug for. Jeg ved at jeg skal have kulhydrater inden træning, for at kunne træne hårdt, længe. Det hjælper havregrynene mig med – og mælk giver mig protein. Jeg drikker altid minimælk eller skummetmælk, da jeg synes det smager bedst. Sødmælk i kaffen får jeg kun, når jeg besøger den lidt ældre familie og det er altså virkelig kræs.
Line og jeg mødtes en solskinsdag i H.C. Ørstedsparken og legede med mælkeskæg og træning. Træning skal være sjovt, ellers gider jeg ikke. Jeg træner altid kun sammen med andre, med mindre jeg løber en tur, som jeg godt kan lide at gøre for mig selv. Line havde i øvrigt nemmere ved at holde mælkeskægget end jeg, det grinede vi meget af. Jeg håber at du kan lide videoen – den er ikke selvhøjtidelig, dét hader jeg nemlig og det skal min træning aldrig være. Det skal være sjovt at være sund!

   

7 kommentarer

  • Tanja

    Hvor er det ærgeligt at se at du blot laver sådan et opslag, fordi det er sponsoreret af mejeriforeningen – øv!
    Kan man stole på dit indlæg når det er sponsoreret – nej!
    Havde du skrevet dette indlæg uden samarbejde med en eller anden forening, ville det vise at du skrev det fordi du havde hjertet vag, men du skriver det alene fordi det netop er sponsoreret.. mejeriforeningen har nogle budskaber som de vil frem med, og det gør de bedst ved at folk som dig, fortæller andre at det er i og så godt at drikke mælk.
    Igen, havde dit indlæg ikke været sponsoreret, h så kunne man stole på at det du skriver rent faktisk er sandt, og at det giver noget godt for dig.. rigtig ærgeligt 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Hej Tanja. Jeg skriver udelukkende indlæg som jeg kan stå indenfor. Om de er sponsorerede eller ej. Jeg siger nej til rigtig meget – men mælk er en del af min hverdag og derfor sagde jeg ja til dette samarbejde. Det bliver det ikke mindre troværdigt af 🙂 God aften!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tanja

      Hej Matilde.
      Jeg forstår hvad du siger. Men har du overvejet hvad mejeriforeningen for ud af at du laver sådan et indlæg? Jeg mener, de betaler jo for det, og det gør de jo ikke uden en årsag. Årsagen er at du inspirerer andre, og taler mejeriforeningens sag. Jeg går ud fra at du ikke er klar over den store dyremishandling der tager sted, for at du kan få din mælk. Er du ligeledes klar over at du kan få diverse plantemælke, fx mandelmælk, havremælk osv, som har samme indhold af protein som komælk. Indslaget om at det er godt at få komælk pga proteiner giver derfor ingen mening, og deraf min pointe om at det er utroværdigt. Du er betalt for at sige at komælk er “nødvendigt” hvis man træner og vil have proteiner.. og det mener jeg er virkelig ærgeligt..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Hov Tanja, du er vidst kommet til at læse noget som slet ikke står i Matildes opslag. Der står faktisk slet ikke det er nødvendigt. Matilde skriver hendes krop har brug for proteiner, og hun vælger at få den fra minimælk. Med din viden om diverse andre protein kilder, så skifter du jo bare komælk ud med det du ønsker.
      Hvis man gerne vil leve vegansk er der jo heldigvis mange andre blogger på det store internet hvor man kan hente inspiration.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Hov Tanja, du er vidst kommet til at læse noget som slet ikke står i Matildes opslag. Der står faktisk slet ikke det er nødvendigt. Matilde skriver hendes krop har brug for proteiner, og hun vælger at få den fra minimælk. Med din viden om diverse andre protein kilder, så skifter du jo bare komælk ud med det du ønsker.
      Hvis man gerne vil leve vegansk er der jo heldigvis mange andre blogger på det store internet hvor man kan hente inspiration.
      God dag

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Hvis du drikker mælk pga proteinerne, så kan du ligeså godt drikke sojamælk. Det er en ligeså fin kilde til proteiner. Og uden dyremishandling 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

100 grunde til at leve