Purple & silver

Løb Margueritløbet sammen med mig!

Sponsoreret af Politiken

img_5072 img_5063

Du kender mig nok, siden du er kommet forbi bloggen – hvis ikke så kan jeg fortælle dig at jeg løber, men jeg løber hverken langt eller stærkt. Jeg løber helst med en veninde og jeg løber fordi jeg synes at de korte distancer er sjoveste. Jeg får nok aldrig et marathon diplom til skrabbogen – og det er helt okay. Løb skal være sjovt – og i min verden betyder det altså korte distancer og snak med veninde undervejs.

Jeg skal i år løbe Margueritløbet som løber af stablen søndag d.24 september klokken 11.00. Løbet er arrangeret af Politiken. Der bliver løbet i hele landet fra 32 startsteder (jeg løber fra Sydhavn) – du kan derfor vælge imellem mange ruter og måske endda dit nærområde – eller opdage en ny del af landet. Det er andet år at Margueritløbet finder sted – der findes mange løb landet over, hele året rundt – men dette løb adskiller sig væsentlig fra dem. Dette løb er en “naturoplevelse” og det handler ikke om præstation. Derfor bliver der heller ikke taget tid. Alle kan derfor være med – børn, unge, voksne, ældre. Personligt er jeg vild med detaljen at der ikke bliver taget tid – for det er jo ikke det, det handler om i dette løb. Det handler om at se natur og nye steder og sammen med folk som du holder af. Selv skal jeg løbe med min gode veninde Josefine – og vi ævler hele turen lang, så det er perfekt at stemningen er så afslappet!

blomst

Margueritløbet har navn efter Margueritruten – som du måske kender. Selv husker jeg at jeg som barn ofte så de små fine, grønne skilte med en marguerit på. Jeg vidste ikke hvad det var, før min far forklarede mig at det var en rute som mange cyklede om sommeren. Med masser af natur.

Margueritløbet koster 56 kroner (inkl.gebyr) og børn til og med 15 år er gratis. 20 kroner af billetprisen går til lokale foreninger – du kan på hjemmesiden se, hvilken du støtter afhængig af, hvilken rute du vælger.

Meld dig til lige her – det kan være at vi ses og ellers så håber jeg at du får en god tur!

Sponsoreret af Politiken

   

2 kommentarer

  • Karina

    Årh det skal jeg da også! -super fine billeder i øvrigt. Ved du om det nuttede sæt tøj kan købes nogle steder?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hej Matilde, lige et spørgsmål (som ikke handler om løb🙈) men hvilket kamera bruger du på bloggen og insta?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Purple & silver