9 ting jeg bruger i min hverdag

Status på min status

img_4982

Forelsket..

Gid det var så vel. Jeg har det ambivalent med at være single. På den ene side (og de fleste dage), elsker jeg det og nyder friheden. Jeg kan arbejde så meget som jeg har lyst til. Jeg kan gøre hvad jeg vil. Jeg kan snorke uden at blive skubbet til (true story), jeg kan tisse med åben dør og jeg kan drikke rosé til solen står op en tirsdag, hvis det er dét jeg har lyst til. Og så kommer der dage og tidspunkter, hvor det sutter. Hvor jeg føler mig ensom, hvor jeg føler at jeg er den sidste single i København, hvor jeg overvejer at købe en kat eller endnu bedre (læs: værre) et kattehjem. Så er man da noget for nogen – agtigt. Kender du ikke det?

Siden jeg blev single, for snart 3 år siden, har jeg endnu ikke mødt en, som har sagt mig noget videre. Groft sagt. Jeg har mødt mange søde mænd (okay, ikke mange, et par stykker, resten var røvhuller). Jeg har datet lidt on/off. Jeg har været på tinder on/off (lige nu on og jeg hader den app en lille smule) og jeg har forsøgt at være “out there” og “tilgængelig” og “ej hvor vil jeg gerne lære dig at kende-agtigt”. Det har ikke rigtig virket. Enten ville manden rigtig gerne alt muligt og jeg bakkede – eller også ville jeg rigtig gerne, og han smuttede. Sådan er det jo – man skal jo kysse nogle frøer I guess.

Lige nu er planen således: Tinder når jeg magter det PLUS mindst én date om måneden. Det er lavt sat, det er jeg klar over. Men så er målet også overskueligt. For jeg bliver så akavet omkring det dating altså. Det bliver så stift og jobsamtale-agtigt for mig. Jeg ved godt at det er noget, som jeg skal arbejde med.

Følelsen af, at være forelsket er så langt fra mig, at jeg knap kan huske hvordan det er. Sidst jeg var forelsket, sådan sindsyg-i-hovedet-forelsket, var da jeg var 20 år gammel. Jeg glæder mig til, at forelske mig igen. Og jeg forsøger at kaste mig ud i dét. Stille og roligt.

Nu mangler jeg bare lige DIN hjælp: Har du en god historie med en god date? Så skriv den endelig, du kan sagtens være anonym i kommentarfeltet. Jeg har brug for at læse, at det er muligt. På forhånd tak!

   

45 kommentarer

  • Bettina

    Jeg mødtes med en bekendt i centrum. Vi gik på Barresso og senere en tur langs havnen. Vi endte på en bænk, hvor vi sad i mange timer. en af de bedste dates jeg har haft. Vi blev kærester efterfølgende, desværre holdt det ikke.
    Men har stadigvæk det og mange andre dejlige minder 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej Mathilde.
    Jeg har kun haft en rigtig kæreste og længerevarende forhold i min tid. Lige indtil jeg altså mødte min mand. Jeg har datet jeg ved ikke hvor mange gange og hver gang er det så ikke blevet til noget. Jeg havde prøvet nærmest alle datingsider (dating.dk, elitedating, partner med niveau osv.) indtil jeg prøvede single.dk. Her så jeg et billede af en fyr/mand hvor jeg tænkte at han egentlig ikke var sådan en jeg ville gå efter men han så virkelig sød ud så vi satte en date op. En date der varede i 7 timer og udviklede sig hurtigt. Det er nu godt 3 år siden og sidste sommer blev vi gift. Jeg var veninden som var evig single, hende der aldrig havde nogen med til familiefester og pludselig en dag ved et enkelt andderledes “klik” om du vil forandrede det alt. Jeg er i dag 29 år og mere lykkelig end nogensinde.
    Jeg håber denne lille sande historie kan inspirere og få dig til at fortsætte jagen på kærligheden. :-). Kh Susanne Gram (og nu også) Frandsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Da min mand og jeg lærte hinanden at kende var det gennem doid. Året var 2008 og han havde set mig da jeg arbejdede i den lokale kvickly og havde så set vi havde fælles bekendte på doid, så han skrev til mig og vi skrev så sammen et par måneder. Så gik der 2-3 mdr hvor vi ikke rigtigt snakkede og jeg så lidt til en anden fyr, og så skrev han pludselig igen og et par dage efter mødtes vi. Og jeg var bare blown away fra første sekund vi mødtes. En måned efter var vi kærester og resten er historie 😁 nu har vi været sammen i 8,5 år, har snart 5 års bryllupsdag og en dejlig søn på 2 😊 jeg tror der er flere eneste ene til os alle, man skal bare finde personen på det rette tidspunkt for begge 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg kender følelsen. Jeg skifter i mellem at nyde friheden og roen, og samtidig længes efter tosomheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Min kæreste og jeg lærte hinanden at kende gennem matchaffinity for 5 1/2år siden. I dag er vi forlovet og skal giftes til jul og har om lidt to børn. Vi skrev sammen i 14 dages tid inden vi mødtes. Første date lavede vi mad og drak vin i min lille københavnerlejlighed. Skrev og ringede sammen efterfølgende dagligt. 2. date inviterede han mig på løvernes konge i biffen og den 3. date stod den på 3. Retters hos ham og dagen efter var jeg ude at se ham spille fodbold, hvor jeg mødte hans familie og venner. Det føltes og føles stadig den dag i dag bare så rigtigt. Så Matilde det kan sagtens lykkes😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Kære Matilde,
    Først og fremmest; tak for dig!
    For det andet, hold ud, for det skal nok lykkes!
    Jeg giver dig ret i at der skal kysses mange frøer, som i mange! Det skulle jeg ihvertfald! Der har været mange dates, mange kys og vi-knalder-bare og en aktiv bruger på dating.dk.
    I sommeren 13′ så jeg en et par måneder, den første i mange år der var mere end kys og knald. Men jeg blev dumpet. Så du nok kender beslutter man sig for at så det vist også på tide med en pause! Så det gjorde jeg, indtil min veninde lokkede mig til en profil på badoo. Åh det var mange af de alt for klamme beskeder, men midt i mellem var der er en.
    Vi skrev sammen noget tid, han var kort tid inden blevet skilt, jeg startede med “som udgangspunkt er du et røvhul indtil andet er bevist”. I start 14′ tog vi på date, den varede hele dagen og var så hyggelig, idag er vi kærester på tredje år.

    Det kommer, når du aller mindst venter det 🙂 kys og kærlighed din vej!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Efter at ha’ været single 1 år, besluttede jeg mig for at jeg ville finde en kæreste. Der var jeg rent faktisk klar til det, og på en måde, bestemte jeg mig for det. Jeg røg på tinder (min teenage datter, syntes at det var mega pinligt, at mor på 43 var på tinder 🙂
    Min 1 date..Nu et år efter og. Han er her stadig, vi er stadig kørende kærester og jeg er stadig pisse forelsket og vild med ham <3
    Knus og god jagt når du er klar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hej Matilde
    Min kæreste og Jeg, mødes på tinder og var på første date, han var slet ikke min type, han er en kontor dude og ikke håndværker. Og iflg. Ham snakkede jeg alt for meget. Vi fik fra dagen og så ikke hinanden i 7 måneder og tænkte begge det var ikke noget. Men lige pludselig efter 7 måneder skrev han om en anden date og nu har vi kendt hinanden i 3 år snart, har lige solgt vores lejlighed og køber hus. Så man kan ikke altid forudse hvem man ender med ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stinw

    Jeg mødte min kæreste igennem tinder, havde egentlig afvist ham, fordi han slet ikke var noget.
    Men så en dag kedede jwg mig og skrev til ham, og så blev det ved.
    Vi mødtes og har været kærester i 3 år nu, bor sammen og arbejder på er barn 😉
    – det kan godt lade sig gøre, men jeg tror oprigtigt ikkw man skal være for desperat eller opsøge det for meget. Pludselig står han der 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Mathilde,
    Selvfølgelig kan det lykkes – og lykken kommer til den, der venter. Den, der ikke går på kompromis, men hviler i sig selv og dermed får en super attraktiv udstråling.
    Min mand og jeg – som er en del ældre end dig, men ikke desto mndre – mødte hinanden via nettet for snart 10½ år siden – i næste uge har vi 9 års bryllupsdag.
    Tro på det, vær tålmodig og nyd dit liv – og vælg så med både hjerte og fornuft.

    KH Jeanette

    PS. bliv ved med at være sej til at gå udenom røvhullerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Jeg mødte min mand på Dating.dk (findes det mon stadig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Hej Mathilde,
    Min bedste veninde gik på efterskole med en sød fyr, som hun havde et crush på. Da vi nogle år senere stødte på ham online, ville hun gerne kontakte ham – men turde ikke. Så jeg gjorde det på vejne af hende. Det ledte til en masse chat, fjolleri og en skønt venskab online mellem ham og jeg – dog ændrede mine føleleser sig langsomt, og heldigt for mig – også hans. Vores første date var stille og rolig, gåtur rundt i min by, snakken … vi var (er nok stadig) en del forskellige, men har alligevel tilbragt 16 år sammen, gift i 9, har 2 børn, 2 hunde, 1 kat og en håndfuld høns … Nogen gange handler det bare om at lade sig falde, og vide du bliver grebet ❤️ …. Hop ud i det 😘 …

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg var på en rigtig god date for 1,5 år siden, hvor vi tog på en bar/bodega og drak øl og spillede spil, og så er vi endt med at blive kærester (vi mødte også hinanden gennem tinder)! Vi datede tre måneder, så vi kunne lære hinanden godt at kende, før vi blev kærester. Han er tre år ældre (31) end mig, og for mig endte det godt med at prøve en, der var lidt ældre og samme sted i livet med samme ønsker for fremtiden.
    Din mand er derude et sted, og det ligner, du nyder tiden fuldt ud nu 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    For 2 år siden var jeg på en tinderdate der sagde mig usandsynlig lidt. Ikke sådan at han var frastødende. Han var bare ikke lige noget for mig. Troede jeg. For 2 mdr senere da jeg mødte ham tilfældigt i byen og jeg “var lidt ensom”, synes jeg han var en helt anden. For JA. Daten var røv kedelig og tør dengang vi sad sammen og der var alt for meget stilhed. Men den aften var det hele ligesom lidt mindre “opsat” og han var en helt anden. Nu bor vi sammen, og har gjort det i 2 år 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Åhh gud, hvor er det sjovt det her. Eller sjovt er måske et forkert ord, og dog. Nu har jeg fulgt dig herinde i et godt stykke tid. Det er primært dine tanker om træning og ikke mindst kærlighed jeg har været tilhænger af. Jeg har været single i halvandet år, og tro mig jeg havde i de mange måneder aldrig troede jeg skulle komme til at skrive den her kommentar, men heldigvis at den kommer. Klar til en roman? Hva’ fanden, dem skriver du så mange lækre af selv, sååå 😉 Jeg kom på Tinder for 2 uger siden, fordi jeg ligesom dig søger kærligheden igen, og man må gøre noget for det selv. Jeg følte Tinder var rigelig aktivt til at starte med for mit vedkommende.
    Efter en uge matchede jeg med en hammer lækker fyr. Vi skrev en uges tid, og var på det der DATE halløj i lørdags. Det havde jeg aldrig prøvet før, fordi jeg ligesom dig har haft tænkt det var skide akavet og klamt. Nå, men jeg kom afsted, for den frygt skulle overvindes, som du siger. Og hvor var det godt! De første 15 min var akavet, og vi skulle lige finde hinanden, men det gjorde vi så også! Daten var en succes. Han var en lækker fyr med en endnu mere lækker personlighed. Vi skal ses igen i morgen, og vi er allerede lidt skudt i hinanden. Du spurgte om daten god, og det var den, så må jeg vende tilbage til dig om resten også falder på plads. I hope! Kh herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg mødte min nuværende kæreste for lidt under halvandet år siden. Jeg var lige flyttet til “djævleøen” og var egentlig på tinder for sjov og for at se hvad udvalget var herovre ift Aalborg. Mads min kæreste i jeg matchede på tinder og blev enige om at mødes i Helsingør til en kop kaffe. Vi gik rundt i Helsingør, havde god kemi, grinte meget sammen og endte af alle steder på cafe Vivaldi – han gav en kop kaffe og da klokken blev 19, blev vi enige om at vi enten skulle sige tak for i dag, eller have aftensmad sammen. Vi skulle have aftensmad sammen, for der var ingen af os, der kunne tage øjnene fra hinanden. Da vi havde bestilt maden valgte jeg at betale og sagde at han kunne give aftensmad en anden dag.
    Det er nu blevet til et dejligt forhold og vi har boet sammen i snart et år. 😊
    Håber du finder kærligheden igen, for den er jo fantastisk når den endelig er der ❤️🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg er gift med min tinder-date og det er TO af mine veninder også = kærligheden kan godt findes på tinder. Men ja vi satte forventningerne ned og tog altid bare datene for hvad de var kaffe og en hygge-snak. VED det nok skal lykkes for dig!!!
    og du er sej og god! bliv ved det med det du gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hej Matilde. Først og fremmest vil jeg gerne sige TAK. Jeg elsker at følge med i din verden, og jeg er kæmpe fan af dit budskab. Dit livssyn. Bare dig. Du gør en forskel for rigtig mange mennesker, mig selv inkl. Jeg ser på mig selv på en helt anden måde efter at jeg har taget dine ord til mig. Så bare; tak!
    Derudover kan jeg fint relatere mig til dine single-tanker. Jeg har været single i 10 år, og er 28. De fleste af mine veninder er i forhold, gift eller har børn. Jeg har i mange år følt mig “forkert”, og gransket meget i hvad der da var galt med mig siden jeg ikke kunne finde en god mand! (Har, ligesom dig, bare heller ikke mødt en der slog benene væk under mig).
    Jeg har downloadet og slettet Tinder utallige gange, og har ofte været usandsynligt sur på den fucking app. Indtil for en måneds tid siden. Der begyndte jeg at skrive med en mand, som er lidt ældre end mig. Jeg tænkte at jeg skulle udfordre mig selv ved at gå på flere dates, da jeg aldrig har været fan af at møde mænd på den måde…men hvad fanden, det skulle da prøves. Har været på enkelte Tinder-dates, så gav det et skud igen denne gang. Umiddelbart var der gevinst; vi ses stadigvæk og er i den fase, hvor vi er ved at lære hinanden at kende…intet label endnu. Men kæft hvor er det hyggeligt! Og fantastisk! Uanset hvordan det ender, så er jeg glad for, at jeg overvandt min frygt for at date. Så jeg vil bare sige, at hvis jeg (med min skepsis og ind imellem pessimistiske dating-tankegang) kan opleve noget så lækkert, så hepper jeg på, at du snart oplever det samme🙌🏼 Beklager den lange smøre, men følte lige det var på sin plads😉
    Tak igen; for dig og for det du gør❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Efter at have oplevet svigt på svigt fra en eks kæreste befandt jeg mig i en tilstand jeg ikke havde oplevet meget af – at være single!! Det er en særlig verden, og jeg forstår godt dine frustationer! Her er min søde historie:
    Min kæreste og jeg gik på samme studie. Jeg kunne slet ikke få øjnene fra ham og forsøgte virkelig at finde ham på Facebook mm – uden held! Jeg overvejede den kiksede med at give ham mit telefonnummer på en seddel, men droppede hurtigt tanken. Sådan en lækker mand måtte have en kæreste 🙂
    8 mdr efter havde jeg været på tinder on/off i et halvt år, været på en masse ligegyldige dates og talt med mange søde mænd, som bare ikke var den rigtige for mig. Pludselig fik jeg et “superlike” fra en fyr og gæt hvem det var? Han skrev, at han havde set mig før, og jeg måtte fortælle ham hvor.
    Om en måned burde vores første barn komme til verden, og vi er simpelthen så lykkelige sammen. Samme værdier, drømme og tanker om livet – det kommer man langt med 🙂 Han gør mig efter to år stadig ør i knæene, og vi griner utrolig meget!
    Mathilde, man kan sagtens “øve” sig i at date – pludselig står han der – det er jeg slet ikke i tvivl om!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh den bloody kærlighed søde Matilde 🙄💔
    Jeg har heldigvis selv fundet den/ham. Altså ikke den den, men den, kærligheden du ved. Den den fandt jeg senere 😉
    Men for pokker da også, hvor var det ikke lutter lagkage. Okay, han er godt 18 år ældre end mig. Jeg var 19 på det tidspunkt og han 37. Ja, du kan nok gætte dig til at mine forældre var glade (læs: rasende), især efter at jeg, et halvt år inden, var gået fra min daværende psyko kæreste, der også var en del år ældre end mig.
    MEN min nuværende kæreste mødte jeg på et diskotek på Rømø, hvor jeg var afsted med en røvfuld dejlige stive damer, og han med en god kammerat. Jeg var chauffør og skulle derfor ikke drikke, men en fest skulle vi holde alligevel.
    En af mine veninder ser så Palle, ma’ boyfriend, og siger at han er lige noget for mig. Jo, han er vel fin nok tænker jeg, men jeg var afsted for at have en skøn aften med pigerne, så hankøn gad jeg slet ikke at fokusere på.
    Senere ser vi ham så igen, hvor pigerne begynder at pirre mig og spørger om det er fordi, at jeg ikke tør at gå hen til ham og bang, et væddemål er sat igang.
    Jeg går derfor hen til ham, præsenterer mig selv og siger at vi faktisk ikke behøver at tale sammen, men at jeg bare skulle bevise over for pigerne, at jeg ikke var en kylling. Men vi falder i snak, og det ender med at han får mit nr.
    Godt 4 år senere sidder vi her med hinanden, et redskabsskur rigere og ingen kvaler ved at slå en prut over for hinanden ❤️🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fielykke_

    Jeg var sammen med en da jeg gik i 7. Klasse til slutningen af 9. Da jeg lidt havde “glemt” en jeg tidligere havde haft et crush på, jeg var single i 3-4 år, følte mig ensom, alene, ikke god nok osv. Jeg følte at jeg bare skulle være blevet hos ham og indordnet mig efter hvad han ville have.. Jeg følte at han var den eneste rigtige og den eneste der ville mig.. Men i 10. Klasse begyndte mit tidligere crush at skrive, dog ente det med at han skrev med min roomie og jeg skrev med hans okay flotte ven😏 Men da jeg gik i 1. HF begyndte vi at skrive igen og i 2. HF (første gang jeg gik i 2. HF🙄) mødtes vi så lige inden sommerferien sluttede da han og min roomie skulle mødes, så vi tog til 1. Maj, tog ud og spiste Sussi sammen og sådan lidt, og jeg var selvfølgelig med hver gang, da de begge var lidt generte – men min bedste veninde/roomie havde ikke nogen interesse i ham alligevel, men jeg fik mine gamle sommerfugle i maven tilbage og i dag har vi sku været sammen i 25 mdr🙈😍 og jeg er på ingen måde alene, ensom eller ikke god nok!😍😍 #dueraldrigalene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Min første “date” med min nuværende kæreste bestod af mad i hans (nu vores) lejlighed. Vi så film, endte med at kysse og have skøn sex. Det var en helt vildt fantastisk aften ❤️😃 Før ham var jeg også ret skeptisk omkring at blive forelsket igen, da jeg havde været i et usundt forhold i et par år. Min nuværende kæreste kom ind i mit liv, da jeg mindst ventede det😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Ååhh de der dating-Apps! Jeg hader dem på trods af, jeg faktisk har mødt nogle stykker den vej. Men aldrig nogen der var klar et et forhold – klar til mig. Lige så godt de virker ift. at møde nye mænd – lige så mange fristelser giver de mændende (de fleste har jeg erfaret) og får dem til at tro, at græsset er grønnere et andet sted, frem for der hvor man passer, plejer og gøder det! Jeg er netop blevet droppet af en jeg datede gennem 4 måneder – en jeg faktisk troede var ‘ham’, og det har været umådelig hårdt… Jeg er nu nået det til, hvor jeg bare ikke kan holde til det der game længere – vel vidende at jeg SKAL holde ud, hvis jeg vil give mig selv en chance for at finde ‘ham’. Shit hvor er det bare svært at skulle samle sig selv op igen og igen – og fastholde troen på at det nok skal lykkes…
    Kh den ulykkelige

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg havde prøvet Tinder, følte mig lidt røvrendt af en som gab mig kyssesyge (man er vel ung og havde ikke så meget tålmodighed) så han røg ud til højre og jeg var færdig med mænd, for altid!
    Meeeeeen så kom sommeren, prøvede lige det dersens Tinder en gang til.. swipe swipe swipe.. Den ene røvsyge type efter den anden, men altså lige pludselig dukkede der en op. Efter lidt overvejelse gav jeg ham en chance og en besked. Det fortsatte i 5 mdr med daglige skriverier og mine overvejelser om hvorvidt jeg had en date (jeg var jo færdig med mænd?!).. Men det er nu 2 år siden. Jeg har i dag den sødeste, pæneste og ikke mindst mest fantastiske kæreste, som dagligt bekræfter mig i, at jeg vil ham resten af livet. Troede Tinder var umuligt, men åbenbart ikke helt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Dette var også før Tinder-tiden, men netdating. 🙂 En fyr skrev til mig. Han var 31, og noget ældre end den grænse på 28, jeg havde sat (jeg var selv 22). Vi skrev sammen og han sendte et billede. Jeg syntes, at han så lidt ældre og lidt for “pæn” ud (jakkesæt til hverdag), end de fyre jeg var vant til. Så jeg skrev det, som det var, at han nok ikke lige var min type. Han var ihærdig og blev ved (heldigvis). Han sendte nogle billeder, hvor han havde iklædt sig en hættetrøje, og spurgte om jeg mon var tilfreds nu. 😉 Jeg syntes, det var lidt sødt, og jeg blev mere interesseret for hver dag. Vi mødtes, og han viste sig at være drømmefyren, som jeg ellers havde afskrevet ud fra et billede og en alder!? Tænk engang, hvis han bare havde skrevet “okay, det var ærgerligt”. Vil jeg helst ikke tænke på 😉 Men det er jo lidt det samme med Tinder, hvor man swiper ud fra meget få indtryk og oplysninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg mødte min fyr over Tinder.
    Vi matchede, og jeg holdt ham hen i to måneder, før vi endelig mødtes. På et tidspunkt i løbet af de måneder var det ved at fade lidt ud, men heldigvis konfronterede han mig og var sådan ‘hallo, har vi stadig kontakt eller har du mistet interessen?’
    Da vi endelig mødtes klikkede vi bare! Ugen efter blev vi kærester. To måneder efter flyttede vi sammen. Og efter 7 måneder sammen friede han til mig. Så det kan sagtens lade sig gøre 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • DenEvigeSingle

    Du beskriver sådan ca. mit datingliv! Jeg ved godt, at du efterspurgte gode historier – jeg vil bare gerne lige byde ind med at være den “sidste single på Fyn”, og dermed sagt: Du er ikke alene 😉
    Krydser fingre for at de dér (gode!) mænd dukker op snart. Gerne én til os hver 😀
    Hilsen hende singlen på 4. år..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Efter af have fået mit hjerte knust mange gange, blev jeg en dag enig med mig selv om at hvis jeg skulle begynde at date igen, skulle det kun være hvis ham jeg mødte var oprigtigt interesseret og lod være med at play the dating games (kender vi dem ikke alle?) Måske 2 uger efter jeg havde sat mig dette for, ser jeg den flotteste mand gå ind på en bar hvor jeg selv sidder. På en eller anden måde kommer vi i snak og han får mit nummer. Et par dage efter ringer han og inviterer mig ud. Nu er vi gift og jeg er stadig smask forelsket! Han kom virkelig da jeg mindst ventede det, og jeg værdsætter ham hver eneste dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AV

    Haha! Ja! Den ultimative historie! 😍
    Mig og mine veninder havde altid joker med, at man skal til det jyske for at finde en mand.. vi havde det på samme måde som dig! – også med tinder!
    Vi havde besluttet og for at tage en roadtrip gennem Jylland og besøge de større byer: AA, Aarhus, Esbjerg osv… men det blev aldrig en prioritet før to af os (ud af 4) valgte at flytte derover! … midlertidigt! Hhv grundet sport og uddannelse i to forskellige byer..
    Man kan sige meget om Jylland, men vi fik begge (ganske uventet) nogle mænd pp krogen i den tid vi boede der!
    Jeg dyrkede tinder meget – ny by – nye mennesker – dét kan man også bruge det til… så jeg var single og ready to mingle! Efter blot 3 mdr i det mørke, møder jeg verdens sødeste fyr – også gennem tinder! Først havde han ikke fanget min interesse og langt fra endda.. men en lidt snappy kommentar omkring min manglende/ligeglade tilstedeværelse i vores samtale, gjorde at jeg fik øjnene op for at ham her ville jeg gerne møde!
    Slet ikke min type og man har jo sine forestillinger om hvordan sådan en ser ud og er (mit råd her er: smid den Forestilling ud i din skraldespand og hæld opvaskemiddel over den – Miranda-style!

    Jeg valgte at mødes med denne fyr, 4 dage før jul, dvs vejret var lort og det var pisse koldt! Fra jeg så ham og til han tog hjem fra vores date SVEDTE vi begge som svin – altså sveden piblede af os begge to…. og der var minusgrader udenfor.. så pinligt, men vi fik grinet lidt af det og satte os – romantisk som det nu kunne være med to svedende mennesker – ved byens smukke sø og snakkede indtil vi havde svedt af og tog hjem og hørte jazz og drak hvidvin hos mig (… kvinden). Vi sad bare og snakkede og grinede, så da han skulle hjem (/nå det sidste tog) var der gået 8 timer! Alting gik så hurtigt og han stak mig et hurtigt kram og skred – sådan et kram hvor man tænker “JEG ved godt hvad sådan et kram betyder! Han vil aldrig se mig igen – men jeg forstår det ikke……” osv osv… du ved, den sædvanlige kvinde-mølle! Den mølle som en kvinde der HAR taget sin tørn af mænd har oplevet igen og igen…
    Da jeg var ved at ryge ud af en tanke-tangent som ikke burde være lovlig, viser det sig at han – nærmest hvad der svarer til 100 år efter (læs 2 min) i en SMS, skriver at han vildt gerne vil mødes igen… meget beskedent – han skulle jo heller ikke gå hen og miste sin manddom i tilfælde af for meget begejstring…. (!)

    Det skal siges at vi boede i hver vores ende af Jylland, hhv det nordligste og mest sydlige punkt i Danmark. Selvfølgelig… jeg havde sat min radar på 1 million for tænk hvis jeg gik glip af den helt perfekte mand…

    I dag har tingene løst sig, jeg, som oprindeligt er fra København, er tilbage i København, og ved siden af mig ligger den søde mand, som fangede min opmærksomhed med en snappy kommentar til min “jeg har lidt for travlt og er LIDT for sej til at skulle svare dig på mine tinderbeskeder”-attitude… I dag elsker jeg ham og der er gået knapt to år. Nogle vil tænke “ej okay elsker man efter to år?!” Og svaret er JA, for jeg eæskede den her mand før vi blev kærester! (True story) Ganske heldigt blev han ikke skræmt væk, men noget jeg lærte af hele den her oplevelse var, ikke at være bange for ikke at ramme rigtigt eller sige noget forkert.. Sænk barerne og vær dig selv 100%, ellers kommer din date til at forelske sig i en illusion ❤️ Møs

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Belinda

    Jeg skulle have lavet badeværelse, og havde derfor hyret en murer. Mureren nævner han kan anbefale en VVSer hvis jeg ikke allerede havde fundet en. Jeg takker ja til VVSeren kan komme ud og give et tilbud. VVS’eren kommer, og jeg tænker ” nej hvor er han bare flink og sød at forklare “. Han nævner han skal ud og kigge på mit badeværelse igen, og giver en pris, som jeg synes er for dyrt i forhold de andre tilbud. Så han får ikke jobbet. Nogen måneder efter skriver han om jeg har fået lavet mit badeværelse og han gerne vil invitere mig på en kaffe. Jeg tænker ” han har et barn, og han er ryger”. Det er ikke noget for mig, men efter overtalelse fra mine veninder tænker jeg ” okay jeg gør det, den kaffe tager jo bare en times tid, så er det ovre”. Jeg mødes med ham, vi pludrer fra 1 minut og taler sammen i 6 timer. Vi må gå fordi cafeen lukker, aftensmad har vi glemt alt om. Han spørger om en ny date og efterfølgende blev vi kærester ❤️💙🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Min nuværende kæreste og jeg mødtes også på tinder… Jeg var også nået til det punkt, hvor jeg gav op i at finde en fyr eller opleve “the spark”, så jeg tog til Frankrig for at stå på ski.
    I bussen sidder min veninde og jeg på tinder for at udvide vores sortiment (læs: alle pæne fyre helt fra Århus ned gennem Tyskland og Frankring 🙄😂)
    Efter et par dage med både fester, alkohol og ski (De to sidste samtidigt til tider) vælger en skuffet lille mig efter en bytur at åbne tinder igen.
    *Bum* Der var en sød besked fra en fyr, der spurgte pænt ind til min sport (læs: dermed praktisk talt hele mit liv) og samtalen fortsatte..
    Det endte med, at vi aftalte at mødes, når jeg kom hjem.
    Ved hjemturen tog en eksflirt kontakt til mig for at svine mig til over, at jeg allerede var videre og jeg blev kaldt alt muligt, hvilket fik min nuværende kæreste til at skride til handling. – Det skal siges, at vi alle dyrker samme sport og alle kender alle i forbundet.
    Men han kørte kl 4 om morgenen fra Sønderjylland og op til mig for at hente mig ved bussen i Århus. Han endte med at sidde med mig det meste af dagen og holdte mig om natten.. Ingen sex (!!)
    Nå.. Vi blev kærester, eksflirten er hadet af mange og det havde vist en fairytale ending…
    Indtil videre.. Men der findes gode fyre derude.. Og det klassiske er nok, at man bare finder dem, når man mindst venter det. Det er jo der, man forventer mindst af hinanden og kan overraske positivt på alle måder!
    Held og lykke Matilde.. Der er nok en derude endnu, som ikke ved, hvor heldig han bliver engang ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    For 2 år siden mødte jeg en fyr i byen. Han var ikke den type jeg normalt gik efter. Han var sød, sjov og gik meget op i sine venner/familie. Han mindede meget om mig selv. Vi var på en Date sammen. Jeg hyggede mig og havde det vildt sjovt sammen med ham. Der blev kun kysset den aften! Et stykke tid efter skrev han, at han havde meget at se til. Han var presset på studiet, og desværre ikke havde tid til at date lige nu. Jeg blev ked af det. Han virkede super sød, så jeg blev skuffet, Jeg var inde i en periode hvor jeg tænkte, “Alle mænd er svin….”, så det kunne også være ligemeget.
    1,5 år senere så jeg ham på Tinder igen. Herefter begyndte vi at skrive sammen igen. Efter et stykke tid inviterede han mig på date og 1 til, og 1 til….
    3 måneder senere blev vi kærester og vi har det så dejligt sammen! 🙂 <3 Jeg er rigtig glad for at jeg tog mig sammen til, at skrive til ham igen! Og at han faktisk var ligeså sød og dejlig som jeg huskede 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg har været dronningen af dårlige dates og forhold. Jeg nævner i flæng: Ham der “båttede” mig på brysterne idet vi siger pænt farvel efter første date (det blev ikke til flere!). Ham med glasøjet der skelede og hvor jeg aldrig helt kunne finde ud af hvor jeg skulle kigge hen for at skabe øjenkontakt. Ham der havde en fodfetich og spurgte om ikke jeg ville tage til spinning og komme hjem til ham bagefter uden at have været i bad så han kunne slikke mine tæer (!). Ham der på date nr 2 gave mig en “gave” i form af en bunke billeder af ham selv som 5 årig på besøg på en går med børnehaven – og hvor jeg blev bedt om at udpege ham på de forskellige billeder. Ham hvor jeg var på date på en cafe 1 time en lillejuleaften og hvor han simpelthen bare var så enormt mærkelig, snobbet og ubehagelig at jeg allerede efter 10 min overvejede om jeg skulle fake et epileptisk anfald eller gnave min egen arm af og kaste efter ham for at slippe væk. Jeg er blevet “ghostet”, “benchet” og “friendzoned”, fået sendt dickpics indenfor de første 5 sætninger på messenger og fået sms’er kl 3 om natten med beskeden “er du i byen?” fra folk jeg ikke havde datet i flere år. Jeg har været i et forhold til en religiøs fyr som jeg troede var min drømmemand, indtil han pludselig vendte på en tallerken fordi hans forældre efter lang tids bearbejdelse endelig havde fået ham overbevist om at han ville ende i helvede hvis han var kæreste med mig. Jeg har oplevet utroskab (og har selv været utro) og haft lange perioder hvor “alle mænd var svin”.
    Og så møder jeg ham. Efter dusinvis af dårlige Tinderdates matcher jeg med ham der interesseret spørger ind til mig og mine billeder på min Tinderprofil. Ham der bare er en “ping pong” med fra første besked. Ham der fatter mit hint og inviterer mig på date allerede dagen efter. Ham hvor jeg bliver overrasket over hans højde da vi mødes (han er 2 cm højere end mig – jeg var vant til mænd der var mindst 15 cm højere end mig) hvor vi har den klassiske gåtur rundt om søerne i Kbh og hvor jeg bare lidt har opgivet “spillet”, sænker alle parader og fortæller om mig selv, hvad jeg har været igennem og hvad mine ønsker er for et forhold og for fremtiden. Ham der ved slutningen af vores 7 timers marathon date spørger om lov til at kysse mig. Ham som efter 6 ugers dating tager med på en spontan storbyferie med mig og spørger mig om jeg vil være hans kæreste. Ham som 2,5 måned efter vi mødtes, da jeg leder efter nyt sted at bo i Kbh, tørt konstarer at de 8-10.000 kr det snildt kan koste i husleje for en lejlighed kan man jo bruge til mange rejser hvis jeg i stedet for flytter ind i hans (1 værelses) lejlighed. Ham som bare accepterer mig og elsker mig for lige præcis den jeg er. Ham som har den samme dårlige humor som mig og er så super kvik at han fatter de jokes som mange andre ikke er hurtige nok til at regne ud. Ham som synes jeg er perfekt, at min store numse er det lækreste han har set og som altid vil sige sin mening hvis jeg (en sjælden gang) er lidt urimelig over noget. Ham hvor jeg VED at uanset hvad, vil han aldrig nogensinde holde op med at hele tiden arbejde sammen med mig på vores forhold og som ved at i livet går tingene op og ned og at man ikke bare skrider hvis det i en periode er svært. Ham som jeg lige har købt et hus sammen med. Og ham der om små 6 måneder skal være far til mit barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg mødte min kæreste da jeg var 15 år gammel, på min arbejdsplads. Han havde på daværende tidspunkt en kæreste, og selvom jeg var rigtig ung og ingen erfaring havde, har vi nu været sammen i snart 3 år. Tror man skal passe på med at opsøge kærligheden alt for meget, som nogle af de andre skriver så står han der lige pludselig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Kære Matilde.
    Jeg tog til wonder festival på bornholm med et par veninder. Det er en lille hyggelig intim festival med de sødeste mennesker og den bedste stemning. På vej til festivalen mødte vi to gutter i bussen som grinede lidt af os og al vores oppakning. De tilbød dog at hjælpe med at bære vores tasker og derfra tog kærligheden ligeså stille fart. I dag bor vi sammen og har snart været kærester i 2 år 🙂 Jeg er sikker på at der er en sød fyr til dig derude <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg var en smule tyk. Det var han også. Så vi meldte os begge to ind på madlog.dk. Tilbage i 2010 var der et forum hvor man kunne diskutere mad og motion. Vi lagde begge to mærke til
    Hinandens profilbilleder og snakkede lidt i det der forum. Men en dag sendte jeg ham en privatbesked. Vi snakkede om løst og fast indtil vi en dag i juni 2010. Vi endte med at blive kærester. Vi flyttede sammen. Og har nu hus og jeg fødte vores barn i januar 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Kære Matilde. Jeg mødte min kæreste for 1 år og nogle mdr. siden på tinder. Vi mødtes en aften og jeg besøgte ham en måned senere, i Italien hvor han på det tidspunkt boede, og hvor vi blev ekstremt forelskede og kærester. Få mdr. efter flyttede vi sammen og har det stadig ligeså fantastisk. Kærligheden rammer når man mindst venter det. Kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hej Matilde. Jeg kan godt forstå dine frustrationer omkring dating. Jeg har både været på Tinder og Happn, og selvom der også findes mange useriøse typer, fiindes der heldigvis også mange dejlige mænd, der leder efter noget seriøst. Jeg har været på mange gode dates den vej igennem og endte også med at møde min nuværende kæreste på Tinder. Så det er bare at kaste sig ud i det – lige pludselig lykkes det sgu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Jeg er kærester med en tider date på 2+ år..
    jeg havde besluttet mig for at holde pause fra tinder eftersom jeg ville koncentrere mig om min træning (mål om newcommers – som alle andre), men jeg havde skrevet lidt med en fyr, så han havde fået mit nummer. Jeg besluttede mig for, at han var den sidste der fik en chance ret datemæssigt. Første date kom han for sent, eller det vil sige, vi er ikke helt enige om, hvornår vi havde aftalt 😉 det var en lidt so so date, han var meget stille og sønderjyde, så jeg fattede ikke vildt meget – han fortalte blandt andet, hans far var død, da han var mindre. Det fandt jeg ud af senere – for jeg forstod det åbenbart ikke på første date. Efter første date var jeg lidt usikker på om vi skulle ses igen. Men han var ikke mere end lige gået ud af døren før han skrev og spurgte, hvornår han kunne se mig igen.
    Efter ca. 3. date begyndte han at rykke ting ind hos mig – totalt grænseoverskridende for mig, som har været vant til at kæmpe for det.
    Efter 3 måneder blev vi kærester. Nu bor vi sammen og har gjort det i et år, har kendt hinanden i 2,5 år. Han er der for mig på trods af jeg kæmper med noget sygdom <3
    Prinserne findes stadig blandt frøerne! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg mødte min kæreste på tinder for et års tid siden, hvor jeg egentlig havde afskrevet app’en. Nu venter vi vores første barn sammen – så der er håb ;)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    I januar var jeg gået fra min (idiotiske utro kæreste) og var så færdig med røvhuller (som jeg har tendens til at samle på åbenbart). Slut februar tog jeg på tre tinderdates på en uge for at komme igang igen, men havde ingen forventninger og var i gang med at finde en psykolog, der kunne fortælle mig hvorfor jeg samlede på røvhuller af fyre. Nr. tre date på ugen var rigtig sød og vi snakkede indtil vi blev smidt ud af restauranten. Vi begyndte at ses og han var ret hurtigt klar, men jeg slikkede stadig sår og syntes også han var lidt for sød (og kan man i det hele taget være det), men nået gjorde jeg blev ved og pludselig gik det hele stærkt og jeg var sindssygt forelsket. Han er det mest omsorgsfulde, betænksomme, sjove og perfekte menneske jeg kender og efter tre måneder vidste jeg at det er ham jeg skal giftes og have børn med og den følelse har jeg aldrig haft før. Så måske passer det med: når du mindst venter det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mis

    Jeg skulle IKKE have en kæreste. Jeg skulle bolle en masse og være sammen med alle dem med sixpack, for det jo det alle piger ville have… Jeg troede ikke jeg var “kæreste-typen” når de blev for glade for mig, tændte jeg totalt af og stoppede forholdet. Og så var der ham.. ham der oprigtigt var så røv ligeglad og arrogant. Ham der var for intelligent og vigtig til at have sixpack. Jeg skulle ikke være hans eneste… bare den han bedst kunne lide. Jeg havde sat mig for at jeg nok skulle “knække” ham også og så ville jeg afvise den skiderik med det samme. Det lykkedes mig efter fire måneder.. problemet var bare at den aften han spurgte “er du forelsket i mig?” (Uden fucking at røbe noget som helst i hans stemme i et helt mørkt rum!!!!), ja.. så måtte jeg jo krybe til korset.. jeg havde tabt til ham og jeg svarede ærligt med musestemme og angst for at han ville vise mig døren “ja”. Og så sagde han det: “jeg er forelsket i dig”, og jeg smilede uden pis non-stop med mine grimme tænder og det hele i fucking et kvarter.. det var godt at det var mørkt i det rum haha. Vi har været kærester i 2,5 år på trods af store forskelligheder og uoverensstemmelser og vi bor sammen. Jeg elsker min arrogante skid af en akademiker og han elsker mig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julia van de Voort

    Mit råd: stop med at lede. Bare nyd livet, tag i byen engang i mellem, brug tinder til at se på flotte fyre eller bare for sjov, og smil til alle på gaden så fyrene kan forelske sig i dig. Så snart jeg stoppede med at lede og jeg bare nød singlelivet (endnu et tip: find dig nogle single-veninder!) fandt jeg min eneste ene (Cheasy i know, but true). Dit liv bliver 10 gange nemmere af det, når man ikke går og forventer at “skulle” finde en mand nu og her, selvom det selvfølgelig er ok at savne det. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Da jeg mødte min kæreste var jeg lige kommet ud af et forhold og skulle absolut ikke finde en mand. Men…. Jeg mødte ham her den 21 årige (jeg var 29 og mor…!) så det gav sig selv at det ikke skulle være andet end weekendhygge… Men han var og er det dejligste menneske jeg nogensinde har mødt – og det bedste af det hele er, at vi ikke hovedkulds forelskede os i hinanden. Istedet voksede der ligeså stille en forelskelse og en kærlighed imellem os, eftersom vi fandt ud af hvem hinanden var. Vi blev forelsket i hinanden – ikke en kemisk reaktion eller flyvske følelser, men et helt gammeldags solidt: “jeg elsker den person du er” – og aldrig har jeg følt mig så elsket som jeg gør nu. Så mit råd – slip idéerne om hvem og hvordan, for livet kan i dén grad overraske❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej Mathilde, og alle jer andre. Jeg er “fornyligt” blevet single. Min eks kæreste er langt over mig, og var på dating efter en måned. Jeg græder stadig snot. Men nu vil jeg gerne lave andet end det. Jeg elsker at følge med på din blog og alle de gode enmer du tager op. Og jeg elsker at læse dine læseres kommentar. Jeg kan se at det er på tinder vi i dag skal mødes med vores kommende nye mænd.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 ting jeg bruger i min hverdag