Overfladisk verden og hvorfor det kan gøre dig ked af det

10 røvirriterende ting som folk i Netto gør

netto

Du kender dem garanteret og du gør dem måske også selv: irriterende ting og røvhamrende irriterende adfærd når du handler dagligvarer ind. Jeg havde en tur i Netto i weekenden, hvor jeg seriøst fik lange patter af flere forskellige kunder. Det kan godt være at det handlede en smule om, at jeg selv var både træt og sulten – men folk (og sikkert også jeg selv) er pisse irriterende i Netto sommetider og jeg har samlet de 10 værste. Byd endelig ind med flere i kommentarfeltet, hvis du føler for det:

  1. Folk der går langsomt og blokerer gangen – måske de skal læse deres indkøbsseddel, måske de lige skal tjekke deres instagram feed – men de stopper op eller går langsomt og vi andre er nødsaget til at stå stille og vente på at de bliver færdige eller smutte akavet forbi med fyldt kurv. Ryk ind til siden blev der sagt!
  2. Folk der vælter ting på gulvet, kigger tomt på deres uheld og daffer videre uden at rydde op efter dem selv. Jeg synes at det er så flabet!
  3. Folk der ikke deler båndet op med den der vare-spreder (høhø) når de har lagt deres ting på båndet. Jamen det gør jeg da bare selv så, narrøv.
  4. Folk der skal tjekke ALLE avokadoerne. Mose dem og klemme dem i hånden, for at ligge dem tilbage fordi “den ikke er moden nok“. Nej men så køber jeg da bare din håndmoste avokado.
  5. Folk der har 7 poser med pant. Og man selv har 5 flasker. Og maskinen går altid i stykker, når du står der. Og har travlt. Ligesom bonrullen, som altid skal skiftes, når du har allermest travlt. Men på dage hvor du har alt for meget tid, der kører alting som smurt og du glider igennem køen. Det er klart.
  6. Folk der kører deres vogn ind i dine haser. Jovist – det sker ikke altid. Men det skete i weekenden, fordi utålmodig kvindemenneske bag mig i køen til kassen pressede på. Hun mente at jeg stod i vejen – jeg kunne ikke gå nærmere kassen, fordi der stod barn i noget der lignede en sukkerkrise og skreg og en dertilhørende desperat mor. Klassisk Netto situation.
  7. Folk som har glemt sin pinkode og standser alt aktivitet i køen. Som kun bliver længere og længere. Og som lige skal ringe til sin mor for at få den. Og som i øvrigt er en mand i 30’erne.. (true history).
  8. Folk som skal læse varedeklarationen på alt inden de stopper det i kurven. Og som ikke rykker sig imens.
  9. Folk der finder deres pung frem, fra bunden af deres kæmpe taske/rygsæk – når alle varerne er bippet ind og kørt ned af bånden. For vi er da ikke nogen som venter på dig og vi kigger da gerne på imens du finder betalingen frem. Efter at have taget alt op af din taske, fordi du ikke kan finde din skide pung.
  10. Folk der leger klodsmajor med deres varer på bånden og bygger tårne med mælken, havregrynene og rugbrød. Så den stakkels kassedame skal løfte og lege tetris når varerne ankommer til bipperen. Det er bare arrogant altså. Og ikke tidsbesparende, hvis det er derfor det bliver gjort.

BYD endelig ind – og husk, det er mest for sjov!

   

19 kommentarer

  • Tine andersen

    Hahah… den med at stoppe op og læse indkøbsseddel eller tjekke iPhone er mig 🙈🙈🙈🙈 (jeg bruger sommetider regnemaskinen når jeg handler, så jeg sikrer mig, at jeg overholder budgettet….!!! Jeps den slags struktur følger med som enlig mor 😅)..
    Derudover kan jeg tilføje de snedige pensionsister, som er fortrinlige til at lave snigeren og springe køen over… dem har vi mange af her i Helsingør… og når de pænt bliver konfronteret med deres handling, er det altid yderst “uskyldige” og gode til at sige “Åååh jamen det må I undskylde…. jeg havde ikke set jer andre i køen”!! 😆😆😆😆 RIGHT!! 💩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Nr 9 er de værste! Og der findes sååå mange af dem!!!!! Jeg bliver mærkelig når folk fortryder en vare og så bare ligger den fra sig et tilfældigt sted… især når det er køle/frost varer som så bliver dårlige og skal smides ud?! SÅ FRÆKT

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Folk der bliver sure på kasseassistenten, hvis prisen på en vare er slået forkert ind.
    Folk der bliver sure på kasseassistenten, fordi de ikke ved alt om hver en enkelt vare i butikken.
    Folk der ikke kender til, eller ignorerer, køkultur!

    Ja, jeg har været kasseassistenten…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne

      Enig! Jeg har også arbejdet i en Rema. Og flere gange fået “du har slået den her forkert ind” Nej det er så ikke mig der gør det, det er systemet. Og det er chefen, der står for at rette det. Men tak.
      Kunder der bliver sure over, at der ikke er mere tilbage af en partivare. Han kom på sidste dag af avisen, sent om aftenen. Og mente det var for dårligt, at der ikke var mere af den varer. Kære voksne mand. Det er en partivare, når ikke der er mere er der ikke mere. Prøv næste gang at vær her søndag kl 8.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Min hade person på indkøbsturen er altid den der, når køen er rigtig lang og vi alle venter pænt på at kasse 2 bliver åbnet, stiller sig ved siden af køen og springer alle over når den nye kasse bliver åbnet… -_- Det vil bare aldrig blive logisk at én person har lov til at springe resten af køen over… og hvorfor siger kassedamen aldrig noget ? Jeg koger altid inden i. Hehe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Fordi så kunne kasseekspedienter ikke lave andet end at lege pædagoger for folk der ikke selv kan finde ud af tingene, og få et møgfald med jævne mellemrum. Når det er sagt så kan man som kasseekspedient sige “jeg åbner for den næste i køen” 🙂
      Hilsen en tidligere kasseekspedient

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Folk, der insisterer på at pakke ALLE deres varer før de betaler. Så kan man stå der og vente på at samtlige 20.000 varer bliver pakket sirligt mens køen bare vokser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Enig med nærmest alle punkter – ISÆR den med avokadoer! Hvordan kan folk ikke vide at man skal mærke (BLIDT!!) på toppen af avokadoen om den er moden, ikke klemme/mase på den med klør fem så man ødelægger dem for alle andre kunder…armen come on altså 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Uhøflige/utaknemmelige folk!
    Jeg hader folk, der bevidst ikke svarer ekspedienten, ikke hilser, ikke siger “ja tak” eller “nej tak” til bonen eller ikke sige i lige måde til ønsket om en god dag. Helt ærligt, ekspedienten sidder der dagen lang – vær dog høflig, det redder seriøst humøret med et rart svar (been there!!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Folk der står og læner sig over båndet, så man ikke selv kan komme til at lægge sine varer op. Det ender med at der er et helt tomt bånd, hvor man kunne have lagt sine ting op – hvis ikke der var var for ham/hende som skal stå lænet op af båndet og glo på at alle deres egne varer bliver pippet! Dyt dig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Folk som absolut skal kigge deres bon igennem MENS de står og pakker i poser eller bliver stående ved båndet og kigger på deres bon, så man ikke kan komme til at pakke sine ting.
    Og folk der absolut skal stå og sladre midt i det hele og som ikke mener at de bør flytte sig lidt for andre.
    Og nå ja, dem som ombestemmer sig og smider køle/frostvare de mest random steder. Det er fucking madspild, provokerende og det sætter seriøst mit pis i kog!

    Nu er jeg helt frustreret… haha

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Ej, jeg er normalt ikke en person der bliver irriteret. Men når folk springer hele den lange kø over fordi der bliver åbnet en ny kasse. For fanden – hvorfor er din tid mere vigtig end min? I så fald….. spørg mig! Mon ikke jeg ville lade dig købe din mælk før mig.
    Jeg er engang blevet råbt op i ansigtet “NY KASSE, NY KØ!!” fordi jeg konfronterede en ældre dame med hendes kø-hopperi. Okay lady, men ikke din tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Folk der står længst nede i køen der løber op foran køen når en ny kasse åbner! Og pænt forfjamsket laver en undskyldning på vej op for at retfærdiggøre deres overhaling!
    KØ KULTUR FORHLEVEDE! Vi andre venter fandme også til der bliver vores tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Enig i køhopperen! Men…
    Nu skal jeg passe på, for jeg ved selvfølgelig godt, at det er dejlig nemt lige at åbne den der snack til sin lille musse, så de er beskæftigede på resten af shoppeturen. Men det der med at åbne og spise varer før den er betalt….. der tænker jeg altså, at man kunne have haft noget med hjemmefra. Det er røvirriterende for kassedamen, når papiret er helt fedtet ind i mussens savl. På samme måde med ispinde, der bliver åbnet før de er betalt, og resterne fra isen smelter ud over båndet. Not nice 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg håber de fleste ting i indlægget er sagt i sjov – som du også skriver. For en af de mest irriterende ting ved danskere, er sgu vores evne til, at have vildt travlt også selvom vi måske ikke skal nå noget. Nogen gange drejer det sig om 2 sekunder, før pungen er oppe af tasken. Tag en chill pill i køen og smil til hinanden (ikke at jeg er over menneske og har bestemt også mine mugne dage, men prøver at tage mig selv i det, når jeg er ved at hidse mig om over uduelige netto kunder 😄)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sophie

      Så enig!! 🙌🏻

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      enig.. kan vi ikke bruge vores tid på noget andet end at brokke os! Kig lidt på himlen og træk vejret ned i lungerne vennerne 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg synes du glemmer den vigtigste!

    Folk der står med næsen 10 cm fra dit baghoved, når du står i kø! Jeg HADER det! Og jeg kommer altid til lige at træde et skridt baglæns – hovsa!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Synes næsten det værste er dem, der stiller sig HELT oppe i nakken af én, i køen ved kassen. I need my personal space!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overfladisk verden og hvorfor det kan gøre dig ked af det