Frokost til 4 dage for 71,81 kroner

Hurtige til Helse

mig1

Min instagram er spækket med direct-anmodninger. Jeg kan ikke følge med længere. Jeg vil så gerne svare alle og det har også været muligt indtil nu. Men nu får jeg typisk 50+ anmodninger om dagen på min instagram. Og jeg kan altså ikke hverken nå det eller finde rundt i det. Har du krise og føler dig komplet ensom, så send mig en mail. Dem ser jeg og det er et nemmere system.

Men. På det seneste har jeg fået mange anmodninger med de samme spørgsmål – så tænkte jeg at samle lidt op i et indlæg:

  • Hvem er Frank og hvorfor Frank? Frank er mine forældres hund og derfor også lidt min. Jeg må ikke have hund i min ejendom og jeg vil heller ikke have hund. Det er for stort et ansvar og jeg er ikke så tit hjemme. Men. Jeg elsker at have Frank som bonus-hund. Han er en jack russell terrier, han er 10 uger gammel og han hedder Frank, fordi at jeg måtte bestemme. Engang da jeg var 17 år var jeg til en fest, hvor en stor, sød, golden retriever hed Frank. Den var blid og jeg tror ikke rigtig at den vidste, hvor stor den var. Da naboerne kom ned og bankede på, fordi vi larmede (!), sagde ejeren: “Læg dig Frank” til hunden, som lagde sig i kurven. Man skulle nok have været der.. Men jeg grinede så jeg nærmest tissede i den lårkorte denim nederdel og siden har jeg elsket navnet Frank. Så kom Klovn og jeg elsker Frank Hvam. Jeg kalder dem jeg holder af for Frank. Det giver ingen mening. Det er mit kælenavn til folk som jeg holder af. Min mor reagerer på Frank, når jeg kalder på hende og jeg har en veninde, som jeg nærmest kun kalder for Frank. Virkelig skørt. Men det er historien om Frank.
  • Mine nye øreringe, som jeg bærer meget er fra Pico og købt i Norr, som er min favorit butik. Find den her og find Pico her.

pico

  • Mine vipper er ægte. Jeg bruger en serum, som jeg snart vil vise jer. Jeg har brugt den samme mascara i mange år – den er billig og jeg bruger den vandfaste version og du kan finde den her.
  • Mine favorit tights har i mange, mange år været fra Adidas. De er høj-taljede, de sidder flot på rumpen, de er fucking ikke til at slide i stykker (trods ihærdige forsøg med både sved, kalk og burpees) og du kan finde dem lige her.
  • Min gruppe, hvor du kan finde en veninde hedder “Find en veninde #dueraldrigalene” på facebook – og alle (hunkøn) er velkomne. Der er mange undergrupper, så søg bare “Find en veninde” i søgefeltet på facebook, så kommer de forskellige frem.

Har du flere spørgsmål, så send endelig directs, jeg ser dem – men det er ikke sikkert at jeg lige får svaret. Så samler jeg dem ind ligesom her!

   

6 kommentarer

  • Anna

    Jeg elsker dine Frank stories ❤️ min mor har også lige fået en Jack Russell terrier, der er 11 uger gammel og hedder Vera og det er også lidt min hund, føler jeg 🐶

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hello!
    Den serum der, hvornår afslører du det? Jeg er i serum-krise, jeg har brugt en i en længere periode, men nu er mine vipper knækket. Mega fedt. Det ser nemlig ikke dumt ud. Så, kunne man komme i nærheden af at få så flotte vipper som du render rundt med, så ville man da ikke klage!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvilken er det, du har brugt, hvor de så knækkede? Den vil man helst undgå 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Jamen det var M2 beaute, den virkede helt vildt godt, jeg fik ekstremt lange vipper, men så begyndte jeg at bruge den lidt on and off i en måned, og nu har jeg yderst korte vipper i midten af mit ene øje…😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Har du ikke engang haft eyelash extensions?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnSo

    Hej Matilde. Lidt hjælp ønskes mht. de tights, du linker til. Jeg har nemlig længe kigget misundeligt på dem, når du har dem på, så nu købte jeg dem altså. Men de var slet ikke højtaljede og alt for små og korte i str. S (er 160 cm), så tænkte, om det er mon de rigtige, du har linket til? Vil så gerne have dem præcis som dine nemlig. Det ser så flot ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frokost til 4 dage for 71,81 kroner