Lidt om der hvor solen sjældent skinner

10 irriterende ting ved Sydney

skilt

Jeg elsker Sydney. Ingen tvivl om dét! Jeg elsker også København, men der er ting i Købehavn, som jeg finder vildt irriterende. Og det samme er gældende i Sydney og den liste kommer her (og du må, som altid, gerne fortsætte listen og give dit besyv med!):

  1. Jeg gik meget rundt i Sydney og jeg lærte hurtigt, at jeg skulle sætte meget mere tid af, end jeg gør, når jeg går rundt fra A til B i Købehavn. Og det skyldes én ting. Deres lyssignaler. Der er ingen mening med dem eller system – men du kan til gengæld regne med at stå 4-8 minutter hver gang der er rødt. Og der er i øvrigt grønt i noget der ligner 8 sekunder. Uden at lyve. Jeg skulle over 3 lyssignaler, for at komme til min destination (efter at være gået i 20 minutter) og bare de 3 signaler tog et kvarter. Seriøst.
  2. Jeg lærte, knap så hurtigt, at der hersker en venstre-lov i Sydney (og resten af Australien). Du skal f.eks. stå til venstre på en rulletrappe, hvis du ikke har i sinde at gå op eller ned af den. Det fik jeg fucket op i, mere end én gang. Trafikken er også omvendt og jeg fattede aldrig rigtig, hvilken vej jeg skulle kigge, når jeg skulle over en vej.
  3. Der er cyklister overalt! Der findes ingen cykelstier, som der gør i København (læs min hadeliste her), så de cykler på gaderne og på fortovene. I starten blev jeg små irritereret på “forbryderne“, men fandt hurtigt ud af, at det handlede om overlevelse. Jeg ville også vælge fortovene frem for gaderne som cyklist – billisterne kører semi aggressivt.
  4. Vandet i hanerne smager af lunken pool. Der er hældt klor i (formoder jeg) og det smager rædselsfuldt. Jeg er dog både for nærig og for miljøbevidst til, at købe (alt for mange) vand på flaske og jeg vænnede mig også til smagen. Men det smager modbydeligt!
  5. Sydney er så gigantisk (på størrelse med Bangkok!), så togstationerne er selvfølgelig også større end dem jeg kender fra København. Jeg boede nær Central Station og selvom jeg tog toget dagligt, så præsterede jeg at komme ud af en ny udgang hver eneste gang. Og fordi stationen er så stor, så havde det ret stor indflydelse på, hvor langt jeg så havde hjem til mit værelse. Èn af gangene blev turen 10 minutter længere!
  6. Der er regler og regler og regler. Og afgifter i en lind strøm. F.eks. skiltet ovenfor. Hunde er simpelthen ikke forbudte, men TOTALT forbudte. Hvad er meningen? Tror de at folk er debile? Og hvis du ryger under 10 meter for en offentlig dør, så får du en afgift på 400 dollars og hvis du drikker en øl, men er beruset så kan du risikere at få en bøde på 5.500 dollars. Slap nu af! Afgifter og bøder på alt!
  7. Sydney oplevede meget ballade og gade uorden, så hvis du går ud for at trække lidt luft eller ryge efter klokken 01.30, så kommer du ikke ind igen. Heller ikke hvis din jakke ligger derinde og dørmanden har set at du bare har trukket frisk luft. Det er altså for firkantet!
  8. Du må ikke drikke shots efter midnat, når du er på bar. Så får du en afgift og du bliver garanteret også smidt ud.
  9. Stikkontakterne er anderledes og jeg måtte fluks ud og købe adapter, selvom at jeg havde en med fra Danmark, men den passede åbenbart ikke længere.
  10. Det kan være svært at vælge, hvilken strand du skal besøge… Okay, det er ikke irriterende. Det er misundelsesværdigt. Bryggen og Amager Strand gange en milliard og så med 28 grader. Det er faktisk små irriterende info at have nu, hvor jeg ved, hvor dejligt og smukt det er. I wanna go back. Mate.

2 kommentarer

  • Carina

    Kander/drikkedunke med kulfilter er vejen frem. Det fjerner klor smagen fuldstændigt. Det brugte vi da vi biede derude

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op, de er godt nok strenge derover.

    Jeg vil nok anbefale en drikkedunk med kulfilter. Jeg har hørt det skulle være godt mod klorsmagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om der hvor solen sjældent skinner