Vinter indpakningen

10 ting der skete i mine 20’ere

26718_1332933515898_4095297_n 181514_1740215257687_5806072_n 205392_3834198525960_2131569390_n 304907_2138614417417_6796799_n

Ak. På onsdag fylder jeg 30 år. Jeg forstår det ikke rigtig. Jeg kan ikke forstå at 20’erne snart er forbi og at jeg træder ind i 30’erne. Jeg var jo lige teenager, gik rundt med en breezer og pralede af min mp3 spiller som kunne rumme 500 numre. Og som kørte på batteri. Men sådan går det jo. Tiden går. Jeg glæder mig til min fødselsdag, hvor der ikke skal ske det vilde. Sådan kan jeg bedst lide det. Jeg skal være sammen med mennesker som jeg elsker og jeg skal spise god mad. Og drikke vin. That’s all I need.

img_0543 nov-og-dec-024 at8v7728

13939301_10208675317332832_6590653710855754893_n-1 forside-2 img_5199

Det har dog fået mig til at tænke på mine 20’ere og hvilke højdepunkter, om man så må sige, der har været. Både de dejlige og de skrækkelige – men alle nogen, som jeg aldrig glemmer:

  1. (20 år) Min far tog mig med i hans træningscenter. Jeg blev forpustet, når jeg gik på trapper og havde ofte ondt i ryggen. Jeg blev bidt af træning, sved og det sociale som følger med og jeg har været det siden. Jeg blev spinningsinstruktør og jeg fandt det jeg godt kunne lide at lave – vægttræning og helst sammen med andre.
  2. (22 år) Jeg lavede en triathlon med min far. Det var ekstremt hårdt, men da vi holdt i hånden over målstregen, var det smerterne værd. Senere det år cyklede vi 100 kilometer sammen. Jeg gemmer de oplevelser helt inde i hjertet.
  3. (23 år) Jeg blev færdiguddannet pædagog med et 12 tal. Jeg har aldrig fået særlig høje karakterer og jeg har altid skulle knokle ekstra. Jeg var simpelthen så stolt den dag!
  4. (24 år) Jeg bliver gravid med min daværende kæreste og det er både planlagt og meget ønsket.
  5. (25 år) Jeg finder min lillebror død og der er nu et før og et efter.
  6. (26 år) Jeg finder ud af, hvor ubarmhjertigt livet kan være. Og det er ikke kun ment, som en skrækkelig ting. Det har givet mig så utroligt meget. Jeg bliver 30 år, men jeg føler, at jeg er så klog på livet, som en 88 årig. Jeg gik til psykolog, jeg gik i sorggrupper, jeg gik til sorgforedrag, jeg trænede som en besat og jeg var sjældent nærværende. Jeg gjorde alt for, at slippe for at mærke mig selv.
  7. (27 år) Jeg bliver single. Jeg køber min egen lejlighed og bor alene, for første gang siden, at jeg var 19 år gammel.
  8. (28 år) Jeg udgiver min første bog og det er stadigvæk noget af det, som jeg er allermest stolt af. Fordi jeg ikke kunne stave og læse, helt op til jeg var omkring 11-12 år gammel. Og fordi jeg elsker at skrive, særligt om alt det som er tabubelagt og fordi, at jeg så gerne vil fortælle dig, at du aldrig er alene.
  9. (29 år) Jeg siger mit job op og bliver selvstændig. Jeg lever nu af min blog og af foredrag. Jeg rejser, helt alene, til USA og til Australien og det giver mig, udover de vildeste oplevelser, virkelig meget selvtillid og mental styrke. Jeg finder ud af, at jeg ikke dør af at være ensom.
  10. (29 år) Jeg har skabt et forum for piger, som mangler en veninde. Jeg holder foredrag og workshops hvor temaet er selvværd, kropsopfattelse og hvor jeg fortæller om min baggrund og hvordan jeg lærte at holde af mig selv. Lige som jeg er. Jeg er blevet glad for at bo alene, jeg nyder faktisk at være alene. Jeg er igennem den værste del af sorgen og kærestesorgen og jeg er mere glad, end jeg er ked af det. Og det er så rart, at være dér.

Jeg ser frem til mit nye årti. Jeg har så mange gode ting i vente. Hvad husker du mest fra de sidste 10 år?

 

   

9 kommentarer

  • Mie

    Hej matilde. Igen et meget sjovt indlæg hvor man virkelig kan se forskellen😄 det kommer dog bag på mig at du ikke har taget din medvirken i et DR1 program fra 2014 med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    De sidste ti år….
    For ti år siden, i 2007, blev jeg gift.
    I 2008 gik jeg fra min mand.
    I 2009 blev jeg 30, var alene med mine to piger og boede i en lejlighed på 43kvm. Havde en depression men havde ikke opdaget det endnu.
    I 2011 møder jeg ham jeg tror er mit livs kærlighed. I 2013 flytter vi sammen. Samme år uddanner jeg mig til massør. I 2015 har vi krise og beslutter at hvis vi stadig skal være kærester, skal vi bo hver for sig. Samme år er jeg færdig med at tage akupunktør uddannelsen.
    I julen 2016, 1.juledag, går min kæreste fra mig. Han har været utro, set en anden i et stykke tid. Jeg er stadig knust.
    I marts i år starter jeg mit firma med akupunktur, massage, japansk lifting og thai yoga massage op på deltid. I maj måned holder jeg konfirmation for min ældste datter. Det klarer jeg selv med hjælp fra familien. Her i oktober er jeg startet helt selvstændigt, klarer firma, to børn og alt det andet, selv. Mit hjerte er stadig knust, men jeg går støt og roligt fremad ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hvad er du indlagt for på det sidste billede? Kunne ikke finde noget tekst, der omhandlede det billede, men blev bekymret.
    Tillykke med fødselsdagen på onsdag! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorskja

    2007) rejste til Rom med 3.g. – havde aldrig været sydpå og aldrig rejst uden mine forældre. Jeg var ikke super tæt med mine klassekammerater, men jeg blev helt forelsket i at rejse og se nye steder 💖
    2008) afsluttede gymnasiet med et 9 tal i buen – som skoletræt gennem de seneste 5 år var det her ret stort. Sommeren blev brugt på festivaler af forskellige slags. Efterfølgende sejlede jeg med en fiskekutter med 12 mænd i 3 måneder og tog derefter tilbage til et gammelt køb som salgsassistent, da lønnen som fisker var for dårlig og ustabil – jeg var ellers ret glad for det 😁
    2009) pga besparelser på arbejdet står jeg uden job i påsken. De seneste år havde jeg rejst til DK hver påske og besøgt min søster, der læste til lærer. Jeg sagde til min mor at hvis jeg fandt et job indenfor en uge i DK, ville jeg flytte. Efter 5 dage havde jeg fået et job som tilkaldevikar på et nyopstartet bosted for udviklingshæmmede og jeg flyttede for første gang hjemmefra; fra Færøerne til en kollegielejlighed på Sydfyn, hvor min søster havde det ene værelse og jeg det andet (med tekøkken og bad, boede vi så på 34kvm😁). Hele året var en fantastisk tid med fantastiske mennesker. Jeg brugte bl.a. 3 uger af sommeren på at rejse med en udvekslingsstuderende fra slovakiet og en fra england, som jeg havde mødt via kollegiet. Vi rejste rundt i hhv Slovakiet og Østrig med enkelte smutture til Bulgarien og Polen.
    2010) flytter for første gang (som næsten 20-årig) ind i min helt egen lejlighed inde i en storby. Jeg starter på en Sosu-uddannelse og møder min første kæreste indenfor meget kort tid. Alle omvæltningerne gør, at jeg for første gang oplever, at jeg ikke kan alt det jeg vil, i den grad jeg vil. Jeg mister grebet og går ned med stress. Takket være en fantastisk bankrådgiver, kæresten og min kære omgangskreds, rejser jeg mig op igen.
    2011) hele året går ud på arbejdet/studiet og fester. Jeg føler mig fri og voksen, selvom jeg stadig har meget at lære.
    2012) jeg bliver færdig med uddannelsen, får drømmejobbene i form af vikariater på forskellige steder, hvor jeg brænder for alle specialer. Kæresten og jeg flytter sammen i en lille lejlighed.
    2013) vi finder ud af at vi gerne vil have børn. Vi flytter i større lejlighed og alt ser godt ud.
    2014) Jeg begynder at træne og løbe for at få afløb og for at forbedre chancerne for at blive gravid. Jeg bliver ringforlovet. Jeg rejser alene rundt i Europa og besøger bekendte og rejser på storbyferier med kæresten. Jeg bliver gravid – og mister ved en spontan abort. Da der er skruet ned for festerne, forsvinder mange relationer pludselig og jeg savner veninder. Kort efter at jeg mister barnet, dør min farmor, som jeg har haft en særlig relation til. Resten af året er jeg skrøbelig og føler lidt at verden bare er mørk.
    2015) Starter på sygeplejeuddannelsen og håber at nye rammer giver nye relationer. Jeg begynder at se solen igen. Jeg bliver gravid igen. Denne gang holder graviditeten. Jeg bliver gift. Jeg føder en dejlig dreng og et helt nyt kapitel starter.
    2016) barsel det meste af året. Jeg får nogle tættere veninder, nu tiden er til at pleje relationer og det ikke indebærer store mængder alkohol på larmende diskoteker, så samtaleemnerne bliver også dybere. Jeg starter på studiet igen, men manglende oplæsning, meget merit og en stor omvæltning i hverdagen resulterer i endnu en omgang stress.
    2017) efter kort orlov på studiet, en fantastisk vejleder og et fantastisk netværk, er jeg igen på benene. Jeg har en dejlig søn, går på drømmestudiet og håber på at være færdig om lidt over 1 år. Jeg har en dejlig mand som elsker mange af de samme ting som jeg og jeg er endelig ved at føle mig frisk og voksen igen. Jeg er velsignet med få, men fantastiske veninder og en stor familie.

    Det er faktisk vildt at se, hvad man kan nå på 10 år, når man opstiller det sådan. Og hvor er jeg benovet over, hvor heldig jeg har været, at jeg har haft så få nedture, der har printet sig fast, på så lang tid 💖 jeg ved at der er mange flere nedture, både personligt og på andre måder, men de bliver overskygget af de gode ting 💖

    Stort tillykke med fødselsdagen på onsdag 🌷

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anemette

    Respekt til dig <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    “Lad aldrig solen gå ned over din vrede”
    Det er du en sandt eksempel på!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg vil blot sige at jeg synes du er blevet smukkere og smukkere med alderen (du var også smuk før, misforstå mig ikke :-). Her taler jeg både om fysisk, men i den grad også din udstråling. For ja, jeg synes du stråler. På trods af de hårde ting du har været igennem i livet allerede.
    Du har et hjerte af guld og bare tænk på hvor mange piger du hjælper, når tingene er ekstra hårde engang i mellem. Du gør en forskel <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    2007 (17år) – flytter hjemmefra og væk fra den plejefamilie jeg ikke har trives i i 10 år.
    2009 – bliver student og går fra min kæreste gennem 4 år. – vi forbliver hinandens nærmeste og bedste venner.
    2010 – møder min psykopatiske ekskæreste som jeg desværre falder pladask for – de 1,5 år af mit liv er totalt kaos.
    2011 – førnævnte eks og bedste ven dør i en arbejdsulykke – jeg er knust.
    2012 – jeg kommer ud af det voldelige forhold og rammer en alvorlig depression. Samme år finder jeg min nuværende kæreste og starter op på min uddannelse.
    2014 – færdiguddannet og får mit første voksne drømmejob og køber hus med min kæreste.
    2015 – vi står med færdigt drømmehus og jeg er endelig helt færdig med mine videreuddannelser
    2016 – bliver headhuntet til nyt drømmejob
    2017 – min mor dør, som er det sidste familiemedlem tilbage. Jeg rammer min den største livskrise og presser mig selv med job mv. – Ender med en sygemelding….
    Livet er op og nedture.. Desværre for mange nedture indimellem, selvom jeg føler jeg ekstremt priviligeret over det jeg har idag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du er simpelthen så sej. Jeg beundrer dig virkelig. Særligt du har rejst både til USA og Australien alene. Du har givet mig blod på tanden til selv at prøve at rejse med EF Danmark. Jeg skal bare lige finde modet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinter indpakningen