Greenpeace

Don’t put baby in the corner

single-forever

Det her kunne så snildt være mig. Jeg danser omtrent lige så engageret og gerne med blikket sat på “uendelighed med et twist af semi-aggression“. Jeg ser simpelthen så dum ud, når jeg danser. Derfor gør jeg det kun sjældent. Hvis du ser mig danse – så ved du at min promille er over det som klæder mig. Men det her indlæg skulle ikke handle om mine danse skills. I så fald ville indlægget slutte her.

Dette indlæg er et opråb. Til dig som er single. Du kan også læse det, hvis du har en kæreste eller er gift. For du husker måske de 6 små ord, som måske ramte dig midt i ansigtet til firmamiddagen, ramte dig midt i venindehyggen, slog dig hjemme hos dine forældre, nede i Netto og når helt fremmede mennesker mente, at du fortjente de 6 små ord.

Hvorfor har du ikke en kæreste?

Disse 6 ord hører jeg usandsynligt tit. Og jeg ved udemærket at det sødt ment. Jeg ved at det er sagt, for at være sød og det er ment som en kompliment. Men jeg bliver så voldtræt af de ord. Jeg får lyst til at spørge: “Hvordan har du en kæreste?“, “hvad kan du godt lide ved ham/hende?“, “er du stadig forelsket i ham/hende?“. Hvis jeg er tilpas irriteret har jeg lyst til at spørge, om det stadigvæk er spændende at knalde ham/hende. Hvorfor skal det være normale at være “sat”?

Tidligere svarede jeg, at det var fordi jeg ikke var klar til, at have en kæreste. Nu er jeg egentlig klar, men jeg vil ikke rigtig. Eller det vil jeg nok godt, hvis jeg bliver forelsket. Men jeg gør intet aktivt for, at dét sker. Og jeg har, for første gang i virkelig lang tid, det rigtig godt med at bo alene. Jeg kan bestemme alting jo! Jeg kan indrette mig som jeg vil, jeg skal gå i seng når jeg vil, uden at tænke på, om jeg vækker nogen. Eller om nogen vækker mig. Jeg kan gå i seng med dem jeg vil. Jeg kan lade være med at handle, hvis jeg ikke magter det – og spise havregryn og halv-sur skyr 3 aftner i træk. Jeg kan det hele – uden at nogen “venter” hjemme. Og tosomhed er da dejligt og fantastisk og jeg elskede at være en del af dét, da jeg havde det. Men det her – som jeg har LIGE nu – det er altså også ret fedt. I øvrigt synes jeg ikke at jeg har tid til, at have en kæreste. Og det ville jeg selvfølgelig skabe mig, hvis jeg faldt pladask for en mand. Det ved jeg jo godt.

Men lige nu vil jeg så gerne andre ting. Jeg vil gerne drive min veninde gruppe endnu længere, jeg vil gerne lave arrangementer, jeg vil holde workshops (afholder denne d.11/11), jeg vil tale tabuer ihjel, jeg vil vise alle unge piger og kvinder, at det er fedt at være almindelig og det er almindeligt at være ensom. Jeg vil ikke ikke (ja, der skal være to ikke’er) have en kæreste, men jeg leder ikke.

Og når jeg så får spørgsmålet, som jeg så ofte får: “Hvorfor har du ikke en kæreste?“. Så bliver jeg lidt træt indeni. Måske også udenpå. Jeg siger ikke noget. Men jeg har lyst. Det er jo ikke fordi, at jeg vader i mænd. Det er jo ikke fordi, at de ligger i kø ude foran min dør og at jeg skal træde over dem, når jeg skal ud. Det er jo ikke fordi, at jeg sidder i en prinsessestol og swiper mænd a la “duer ikke, væk!“. Jeg har ikke en kæreste, fordi jeg ikke er forelsket i nogen. Længere er den ikke. For mig, i hvert fald. Og jeg tror også at spørgsmålet provokerer mig, fordi jeg føler at jeg er forkert – fordi jeg ikke er en del af et par. Single er altså ikke lig med at være bund ulykkelig, grædefærdig og ensom. Sommetider, jo. Men det gælder jo også for dig som har en kæreste.

Spørg mig hellere: “Hvad bruger du din fritid på“, “Har du gode veninder?“, “Er du glad for at være single?“. Det ville være så meget federe.

   

14 kommentarer

  • Kirstine

    Når folk stiller mig de seks ord og forventer et svar, så siger jeg “Det er fordi jeg har en hæslig personlighed”. Så griner vi lidt indforstået af det.

    Man bliver sgu lidt træt ja haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnSo

    Kender det alt alt alt for godt. Jeg siger, det er fordi jeg er en stakkel og at ingen vil have mig, og jeg nok dør ensom og alene. Så tier de som regel stille…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    TAK. ÅH hvor blev jeg glad, da jeg læste det her indlæg. Det er seriøst spot on sådan jeg har det når folk spørger mig. Ofte er det den veninde, der ALTID har en kæreste, som går fra den ene kæreste til den anden. Af og til har familien også gjort det, når jeg pt ikke er den, der tager kæresten med til fællesmiddagene.

    Jeg har præcis samme holdning og ’svar’ som dig. Jeg vil ikke ikke have en kæreste, men jeg jagter det ikke. Kommer der en fyr, jeg falder for, tager jeg det som det kommer. Jeg har det kanon som single, og det er – i min optik – også pisse vigtigt at kunne finde ud af at være alene.

    Og det med at man nærmest føler sig ‘forkert’, kan jeg også bare nikke genkendende til. Som om jeg er unormal, fordi jeg er single og mit største mål lige nu ikke er at finde en kæreste eller date nogen hele tiden…

    Familien stoppede dog med at spørge, da jeg engang jeg havde en dårlig dag svarede “Har du overvejet, det kunne være noget, jeg selv er mega ked af? Så er det ikke fedt at skulle forholde sig til på den måde.”

    Så stoppede det 😉 Det var ikke sådan jeg havde det. Men af og til – alt afhængig af hvordan der bliver spurgt – synes jeg ikke blot, det er sådan irriterende. Det er egentlig også lidt ufølsomt. HVIS nu man netop gik og søgte ihærdigt efter kærligheden og bare IKKE kunne finde den.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Jeg er så enig i, at det er vigtigt at kunne være alene. Jeg er single med stort S, og jeg synes virkelig at nogle af mine veninder swiper på tinder og søger en kæreste bare for at have en. Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke kan finde glæde i at spise en pizza og se en film fredag aften alene. Det er selvfølgelig også hyggeligt at gøre med en anden, men jeg synes virkelig, at der er mange skønne singler, som simpelthen ikke hviler i sig selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvad er dit formål med den der gruppe? Jeg synes den mister sin troværdighed, værdi og intimitet ved at du presser den til at have så mange følgere som muligt. Jeg føler, det gør det endnu sværere at finde et fællesskab med nogen, når der er 10.000 + i en gruppe. Det bliver bare til endnu én af de der “girl problems” grupper, der florerer på Facebook for tiden….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maren

      Hvorfor spørger du på sådan en bisset måde? Det er hendes hjertebarn, og hun vil have den til at blive stor, fordi den så rækker ud til mange flere ensomme piger. Der er jo også lavet undergrupper delt op i byer, og så bliver det selvfølgelig nemmere at finde en veninde. Hvorfor skal du tale den ned? Synes du kun gruppen skal være for de hurtige og heldige første 500 piger?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      <3 Tak!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Nu spørg jeg måske dumt, men hvordan kom du til det stadie hvor du begynde at kunne lig single livet? Jeg hader single livet, føler mig så uendelig ensom pt, jeg har masser af skønne veninder men. Når jeg aften efter aften kommer hjem til en Tom lejlighed bliver jeg ofte rigtigt ked af det. Så kære Mathilde hvordan dælen kommer jeg til at holde af mit single liv? Også held og lykke med rejsen i morgen 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ak

      Jeg tror det handler om tid, tilvænning og at sætte pris på alt det der er fedt ved at bo alene. Da jeg flyttede hjemmefra for mange år siden følte jeg mig så meget alene og var ked af det hver aften, jeg kom fra et hjem med fire søskende og dermed en masse larm he he… så pludselig at være helt alene med sine tanker, skulle jeg virkelig vænne mig til. Der kom pludselig også ting op til overfladen som jeg aldrig havde fået bearbejdet tidligere, tro mig det tog lang tid at komme til der jeg er idag. Men jeg har lært så meget om mig selv og kan faktisk virkelig godt lide mit eget selskab:) For som Mathilde skriver så kan man bestemme alt selv og skal ik tage hensyn når man bor alene og det er da faktisk ret lækkert;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • E

      Jeg byder lige ind også, for jeg er single på næsten 3. år og har boet alene i min lejlighed i 1,5 år nu – og jeg ELSKER mit liv. Det er noget jeg har kæmpet for at komme til, men nu; nu er jeg kæmpe fan af min helt egen hverdag. Jeg elsker at jeg kan lave en masse socialt uden at skulle have dårlig samvittighed over at nogen venter der hjemme, jeg kan indrette min lejlighed lige netop som jeg vil og jeg kan spise mærkelige ting til aftensmad uden at nogen dømmer 😉 For mig handler det om selvforkælelse…prøv at gøre noget ud af at hygge om dig selv, de dage hvor du er alene hjemme om aftenen og ikke har nogen aftaler. Tænd nogle stearin lys, køb det lækre mad og snacks du elsker, se din ynglings serie, lav et lækkert fodbad og smør dig ind i nogle lækre cremer. Alle rare ting hjælper…nu er jeg som person rigtig god til at være alene og det er noget jeg altid har værdsat, så på den måde har jeg selvfølgelig et godt udgangspunkt…men jeg tror på at alle kan komme til at nyde sit eget selskab og i min optik er lige netop den egenskab det bedste fundament for et forhold…jeg har nået et stadig hvor jeg så absolut ikke behøver en mand for at føle mig fuldendt eller lykkelig, men jeg vil gerne have en mand i mit liv (på et tidspunkt).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    AMEN og tak for at sætte ord på mine tanker!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • T

    Tusind tak for dig og dine ord! Jeg er blevet single for et halvt år siden og venter bare på at den sætning begynder at rulle ind, når folk mener at det er passende at jeg begynder at lede igen. Men jeg har ikke behov for at blive forelsket lige nu, jeg har det så godt i mit eget selskab 👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg tænker altid, når folk taler om det satte parforhold, at det kunne være dejligt hvis vi snakkede om, at man også kan være kærester på andre måder. Jeg har været sammen med min kæreste i halvandet år og vi bor ikke sammen, vi ses et par dage om ugen og sover sjældent sammen. Alt sammen af valg og med en helt klar plan om, at det ikke skal være anderledes. Jeg tror det er vigtigt at forstå, både som single og i det der forhold, hvor man bor sammen og IKKE kan æde gammel skyr og stå op, når man vil – at der er så mange forskellige måder at leve på. Jeg ved godt, at det ikke har så meget med din pointe at gøre, men måske kan det også godt påvirke, hvordan man anskuer sin situation, at man er i stand til at forestille sig et spektrum. Hvor der er asketisk eneboer i den ene ende og vi-gør-alting-sammen ægtepar i den anden ende. For mig hjælper det at tænke på, at jeg laver mine egne regler i mit parforhold. Man behøver ikke stille det op som to modpoler, bare fordi mange andre gør det. Der er tydeligvis nogle ting ved parforholdet, du savner, men der er tydeligvis også nogle ting ved det, der ikke er din kop te. Og måske handler min kommentar bare om, at man ikke behøver drikke den kop te, hvis man kan finde ud af at finde den balance i sit kærlighedsliv, man har brug for.

    Og! Jeg brugte i alle mine år som ikke-kæreste-haver (og i øvrigt 3-4 år uden sex) begrundelsen, at jeg ikke havde mødt nogen, jeg ville være sammen med. Det er i mine øjne den mest legitime grund, man kan have.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Tusind tak for at sætte ord på det! Jeg har selv haft svært ved at forklare andre hvorfor jeg var single. “Du er jo sådan en sød pige, hvorfor er du single?” Som om det er en dårlig ting at være det. Nu har jeg været single i næsten otte år, med kun korte flirts og en enkelt kæreste.. Og det fungerer jo ret godt for mig, så hvad er der galt i at være alene ? Ingenting💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Greenpeace