Mød mig + sweet rabatkode

Jeg vil bare gerne have en kæreste.

charlotte

Jeg har lige kørt hjem med toget. Jeg sad med tyk frakke, hue og sweater og hatede kraftigt på vinteren, som kommer med hastige skridt. Og jeg som endda lige har været i Sydney, hvor er jeg dog forkælet. Men. Jeg hader de mørke timer, de korte dage, at lyset langsomt forsvinder, at man skal have lag på lag på lag på og så hader jeg, at jeg ikke har en, som kan varme mig og som jeg, kan tilbringe de mørke aftner sammen med. Jeg hatede også på de kærestepar, som jeg så. Som holdt i hånd selv med tykke vanter på og som rettede på hinandens fucking strikhuer. Heldige skiderikker.

Det er mærkeligt. Om sommeren, så savner jeg ikke som sådan en kæreste. Og alligevel så gør jeg – for jeg vil rigtig gerne have en kæreste. Ikke for enhver pris, slet ikke. Jeg vil gerne være forelsket i en mand og så må han også gerne være forelsket i mig. Men om sommeren, så savner jeg ikke på samme måde. Så går dagene og nætterne med lys, mere overskud, varme og rosé på græsplænen i Frederiksberg Have. Men nu, på denne årstid, så savner jeg. Jeg synes, at det er svært at være alene, når det er vinter. Det lyder måske mærkeligt, hvis du ikke har det på samme måde. Men dagene er så korte og jeg tilbringer mere tid hjemme, fordi det er koldt og fordi jeg ikke har nær så meget overskud, som jeg har i sommerhalvåret.

Så kan jeg nemt komme til at tænke, at alle har andre har en kæreste som de kan holde i hånden og jeg kan godt komme til at tænke, at jeg vil dø alene og ensom. Jeg har, sommetider, mistet håbet fuldstændig. Hvor skal jeg dog møde ham? Jeg møder tit mænd, som jeg finder tiltrækkende og søde, men de er jo fandeme altid taget. Jeg gider ikke at gå i byen, for dér har jeg aldrig mødt en kæreste og jeg gider ikke bare at lege nøgen-brydning med en tilfældig. Det siger mig ikke noget, længere.

Jeg kan ikke rigtig møde en mand igennem mit arbejde – der er ikke mange mandlige bloggere. Jeg gider ikke tinder mere. Jeg kan ikke date de, som skriver til mig på instagram eller på bloggen. Jeg synes bare, at det er lidt underligt. Altså ikke at de kontakter mig, det er ret sødt og jeg bliver altid glad. Men at date en, som følger mig? Jeg tror ikke det går. Jeg vil bare gerne have, at han kommer og banker på min dør og har mælk med til kaffen. Er det så meget at forlange? (ironi kan forekomme).

Måske er det bare fordi, at det er søndag. Måske er det bare fordi, at jeg fylder 30 år på onsdag. Dengang jeg var i starten af 20’erne, så tænkte jeg at 30-årige kvinder havde styr på deres shit. Jeg har styr på det meste, men mangler det vigtigste. Er jeg overhovedet i stand til, at forelske mig længere? Jeg har været forelsket én gang. Og det gjorde edderbrodereme ondt at komme af med. Og så har jeg været rigtig glad for en anden mand, som aldrig kommer til at ville have mig.

Kender du det? At singlelivet bider lidt mere, når vinteren og mørket banker på?

   

20 kommentarer

  • Pernille

    Dine fine ord rammer igen plet! Du er ikke alene, og du skal vide, at vi også er andre, som sender lange blikke efter kærestepar i striktrøjer og huer, mens vi fortsætter hjem til en tom lejlighed, hvor vi kravler under tæppet og drikker en kop varm the og drømmer om sol, sommer og lyse nætter. Kh. en singlekvinde på 24.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Jeg har det præcis på samme måde ! #duerikkealene single livet stinker dobbelt så meget om vinteren 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg kan virkelig kende mig selv i de ting.
    Åh, der er også de dage hvor det mest modbydelige i verden, er folk der kysser på gaden. Gå dog hjem! Hvorfor skal vi se på jer?

    Kan måske anbefale dating.dk hvis du er træt af Tinder. På dating kan en mand kontakte dig uden at du skal gøre noget. Du behøver ikke swipe eller noget. Bare oprette profilen og vente. Lade dem komme til dig. Ja, der vil være nogle du ikke er interesseret i som også skriver – men dating er også lidt mere seriøst. Du kan lidt hurtigere spotte de seriøse.
    Jeg har prøvet begge sider og de kan begge noget alt efter hvad man lige er til.

    Vh den anden sidste singlepige

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Åh, hvor du rammer hovedet på sømmet lige nu Matilde. Du beskriver præcis hvordan jeg har det i dag. Jeg kigger også på kærestepar og bliver misundelig, ligesom jeg også oplever, at alle de gode er taget – hvilket uden tvivl ikke er rigtigt. Jeg har bare svært ved at forstå, hvordan alle andre kan få det til at fungere, og hvordan det kan være, at jeg virkelig ikke kan. Jeg føler dig, helt ind i hjertet. Du er ikke alene <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Du rammer så spot on, Matilde.
    Det er søndag, jeg har tømmermænd, det er koldt og blæsende udenfor og det er 2 uger siden min kæreste gennem 7 år og jeg gik fra hinanden. Det er meget svært at se lyset i mørket lige nu.
    Men tak fordi du sætter ord på det svære.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Ja, ja og JA !!! Hader de mørke måneder og føler mig uendelig ensom. Derfor fylder jeg mine dage og weekender med alt muligt, så jeg til sidst er totalt presset 😂 What to do

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henning

    Tænkte det samme forleden da jeg kom hjem efter den skønneste tur til Kroatien med 25 grader sol og stranden hver dag. Lyder dem der bor der til daglig det lige så meget som os blege vikinger ? Skal livet være surt for at vi også oplever det fucking awesome nogle gange ? Ved det ikke men måske 😳og lige som det er allerværst for man lige en ekstra time 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Du er langt fra alene om, at have det sådan. Med mørket er længslen kommet, og vokset, og jeg synes efterhånden, at den har slået sig ned på min sofa, i stedet for ham den søde, der skulle sidde der og nusse mig i håret. Og ærlig talt, så ved jeg ikke, hvorfor vinteren er værre end sommeren, og sen-tyverne værre end pre-25.. men jeg ved, at vi sgu nok skal klare den alligevel, og han vel er et eller andet sted derude. Og før vi ved af det, så banker han på døren med sukker til kaffen. Og indtil da, må vi trøste os med, at vi i det mindste ikke er alene (om at føle sådan).
    De aller største efterårskram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hele det her indlæg er som taget direkte ud af mit hovede: Tilsat lidt angst for aldrig at få børn og at jeg mister alle mine venner, fordi de bliver en del af en tosomhed, og jeg derfor kommer helt i baggrunden. Det er næsten det værste, at jeg også bliver bitter på at mine veninder finder lykken og kærligheden. For det er slet ikke en følelse, jeg har lyst til at have!

    Men så husker jeg bl.a. på, at jeg aldrig er alene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Vil bare sige, at jeg har det PRÆCIS som dig. Samme tanker.
    Og på sådan en blæsende, kold søndag gør det lidt mere ondt.
    Men, det er nu fint at vide, at man ikke er den eneste i hele universet som har det sådan. Synes jeg 🙂

    God aften på trods!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Åh, du skal have en krammer, søde Matilde! Tak for dit indlæg. Sommetider føler jeg, at jeg er den eneste i verden der har det sådan. Det er jeg selvfølgelig ikke, men det kan man virkelig godt føle, når man (endnu engang) sidder alene, i sin lejlighed, en søndag aften. Uden kæreste. Det er lidt befriende at blive bekræftet i, at man ikke er den eneste. Lad os sende kærlighed og krammere ud til hinanden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg mener, at jeg engang læste en undersøgelse, hvor de havde fundet ud af, at de fleste forhold starter om vinteren, så jeg tror bestemt ikke, du er alene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg tænker det samme!! Jeg hater også på kærestepar – selv min egen storebror, som næsten lige har fået ny kæreste (et år siden, but still). Min tanke er også: “hvor faen finder man lige den mand, som rent faktisk har lyst til noget seriøst på længere sigt?” Nej, man finder ham ikke i byen. I netto måske..? Men hvordan…
    Jeg er selv 27 og kan se på mine forældre, som havde børn og deres liv på plads som 30 årige, at tiderne har ændret sig. *suk! Det er ikke nemt! Især ikke når man er lidt introvert og tager tingene meget personligt. Så random nøgen brydning (for at bruge dine termer), det er ikke noget for mig lige pt. Men på den anden side, vi har vel alle et basalt behov for intimitet – bare ikke med hvem som helst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Feel ya Girl. 💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har det ligesom dig, så du er ikke alene 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Jeg er PRÆCIS det samme sted! Jeg gik rundt og hylede for mig selv i går, fordi jeg blev lammet af den følelse. Oven i det med den manglende kæreste, så vil min krop heller ikke lave baby lige nu – endnu mere lammet! 😭😭 Føler mig som en total fiasko… og nej, 30’erne er heller ikke det årti man får styr på sit shit. 30’erne er de nye 20’ere – på godt og ondt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det kunne lige så vel have været mig, som havde skrevet dette. Den følelse/tanke kender jeg alt for godt. Vi må være optimistiske: han er derude et eller andet sted og han dukker op før eller siden. Han behøver bare ikke at være SÅ længe om det. Griner 🙂 Husk at nyde singlelivet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Jeg forstår lige, hvor du kommer fra. Jeg havde en lang periode som single, mens alle mine veninder havde kærester og det er bare ikke særlig sjovt.
    Men hey, du skal da give dem, der følger dig her og skriver en chance?! De synes jo, du virker sød og har lyst til at lære dig at kende helt ægte, der findes vel næppe et bedre udgangspunkt for en date!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg vil også have en kæreste! Noget så gerne! Ikke fordi jeg har brug for en, men fordi det ville være så fantastisk rart! Kan du ikke opfinde et eller andet smart, noget alla venindegruppe, bare til kærestesøgning? 😍😍🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Jeg kan vist ikke rigtig beskrive hvordan jeg selv har det pt bedre end du gør i dette indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød mig + sweet rabatkode