Mit blæk

Kan du se, at jeg er itu?

img_9819

Billedet er taget af dygtige Emily

Jeg delte i sidste uge et billede på min instagram – du kan se det lige her. Jeg delte det, fordi jeg igennem længere tid, har fået beskeder fra kvinder, som mener, at jeg er blevet et dårligt forbillede. Fordi jeg, efter sigende, skulle have tabt mig. Det er der vist noget om, jeg blev i hvert fald vejet da jeg skulle smides ud fra en flyvemaskine og der sagde vægten 65 kilo. Jeg vejede 70 kilo for få måneder siden. Så der er røget 5 kilo. Det er der mange årsager til. Jeg har for det første været skadet og har derfor ikke kunne træne, som jeg plejer. Jeg er begyndt at løbe og dét smelter musklerne altså af. Så har jeg haft voldsomt travlt og i de perioder er jeg dårlig til, at få noget ordentligt at spise. Jeg har ikke tabt mig bevidst. For at slå dét fast.

Jeg er glad for, at jeg anses for at være et forbillede. Det gør mig glad – fordi jeg ser mig selv som værende ret almindelig og du kan se en pige som mig, nede i din lokale Netto. Jeg er glad for, at vise unge piger og kvinder noget andet, end det som ellers ses på de sociale medier. Men jeg bliver ked af det, når jeg bliver beskyldt for at være for tynd. For det er jeg ikke. Jeg er lige præcis som jeg skal være. Jeg er 165 centimeter “høj” og vejer 65 kilo. Dét er vist ret almindeligt og normalt. Og jeg har tabt mig – men det gør mig ikke til et dårligere forbillede. I min optik.

Jeg modtog en mail. Som er dén, som fik mig op af stolen. Og som gjorde mig ked af det. Når jeg bliver ked af fremmede mennesker ord, så går det mig ikke på så længe, som det har gjort tidligere. Men jeg bliver stadigvæk ramt. Sådan har alle det vel, når fremmede og ikke fremmede – uopfordret – kommer med deres ærlige mening. I mailen stod der, at det var latterligt, at jeg skrev om kropsidealer og direkte grinagtigt, at jeg bruger hashtaggene #fuckidealet og #jegerheltalmindelig.

For mig handler det ikke altid om det ydre, når jeg skriver at idealet er sygt. Det handler lige så meget om, at vi skal blive bedre til, at tale om de ting som er svære. Som ikke er smukke, som er lort. Sorg, krise, traumer, død, ødelæggelse og så videre. Du kender sikkert til mine temaer, hvis du kigger med herinde i ny og næ.

Det kan godt være at du tænker, at jeg ikke burde være ked af noget på min krop. Sådan kan jeg også tage mig selv i at tænke, når jeg kigger på dig. Tænke “gid jeg så sådan ud, hun må være lykkelig“. Men hvad fanden ved jeg.

Kan man se sorg på en krop? Kan man se et knust hjerte, ved kun at kigge på smilet? Kan man se bekymringer, ensomhed, tristhed, traumer og frygt? Måske hvis du kender hende eller ham, som du kigger på. Men det kan jo ikke rigtig ses. Kan du f.eks. se på billedet, at jeg har fået mit hjerte knust og at jeg savner min lillebror hver eneste dag? Og kan du se, at det faktum at jeg skal savne ham resten af mine dage, nogle dage er ved at kvæle mig og kan give mig lyst til at give op? Nej.

Jeg ser ud som jeg ser ud. 5 kilo fra eller til. Jeg taler om at fucke det satans ideal. Det handler ikke altid om det ydre. Det handler også om, at det er okay ikke at være okay – for sådan er livet. Ligesom livet også kan være smukt og nemt.

   

5 kommentarer

  • Clara

    Du har nogle rigtig fine tanker om livet! Min opfattelse er at folk har travlt med at putte deres egne meninger ned over hovedet på andre folk. Jeg har f.eks. altid været undervægtig, det er et kæmpe stort issue for mig, men folk får på en eller anden måde altid sagt at jeg burde da være glad og så kan jeg spise lige hvad jeg vil. men det er jo ikke det det handler om? Ja, man skal lære at holde af sin krop for du har kun den ene og du kan lige så godt lære at holde af den, for du skal have den hele livet. men derfor kan det godt nogle gange være svært og så har man ikke brug for andres mening, men bare en der lytter og viser forståelse. Vi tror altid græsset er grønnere på den anden side, men i virkeligheden er græsset lige så grønt på din side, måske er det bare overskyet eller regnvejr lige den dag og så er det svært at se noget overhovedet. Jeg vil gerne høre mere om dine tanker om livet, jeg holder af at læse det og jeg er vild med dine hashtags <3 Kærlighed herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Føler næsten at du bliver nødt til at retfærdiggøre dine hashtags ved at skrive at du altså især også fokuserer på det indre, men det skal du slet ikke. Du har ligeså meget ret til at bruge de hashtags og skrive de ting du skriver som alle andre. Vi lever trodsalt i et frit land 🙂 selv med end lavere BMI end dig vil jeg også gerne have lov til at sige Fuck idealet. For jeg er træt af at jeg skal føle at min lår er for store, mine hofter med og til tider også min mave. Det er sådan jeg ser ud. Og selvom jeg tager ti kilo på kan man stadig se mine riben. Det kan jeg ikke gøre for. Og samtidig siger BMI ikke en skid og musket og fedt og man kan ikke bruge vægten til det store da den heller ikke skildre imellem de to! Synes du er så sej. Det er mega fedt det du gør. Folk skal lære at passe sig selv. At være et forbillede handler ikke om at være til den store side. det er synd at det lyder til at mange af dine læsere føler det sådan. Og som du skriver er det helt klart det inde der tæller og der har vi jo alle vores helt egen unikke historie. Hvis vi dog bare vi var bedre til ikke at pege fingre af andre og starte med os selv. Er ked af at de kommentare du får påvirker dig, selvom jeg tror det er menneskeligt. Vi kan jo for fanden ikke gå at være glade hele tiden! Synes du virker virkelig skøn og er glad for at der findes sådan nogen som dig som prøver at sætte fokus på problemerne i samfundet og gør noget ved dem. Håber du får en dejlig uge 💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Skønneste Mathilde…Du skal tage de der dumme mails og stikke dem op hvor solen ikke skinner! Du er så stort et menneske og det har intet at gøre med din vægt, eller dine flotte billeder eller dine seje træninger….Det har noget at gøre med dit store hjerte. Har du trukket vejret dybt og virkelig ladet det synke ind, hvor stor en succes det er med dit tiltag på Facebook om at finde veninder? Har du læst alle de positive tilkendegivelser folk fra hele verden kommer med? Gør det smukke! Nyd dem, tag dem til dig og så ud med resten…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    1. Du er ikke et dårligt forbillede. Tvært imod – du promoverer positivitet på alle mulige leder og kanter og hvis det ikke er forfriskende, så ved jeg fandme ikke hvad er. Jeg kigger aldrig som sådan på din krop når du poster noget, jeg læser dine ord og dem har jeg det med godt at kunne lide. Fordi de er ærlige og positive.
    2. Jeg kan godt forstå at du gør det, men du skal ikke forsvare dig selv over de der typer. De har ingen ret til at bestemme hvad du skal skrive om, hvilke holdninger du har og hvilke hashtags du bruger. Ikke at de får ram på dig, det ved jeg godt at de aldrig gør.

    Jeg fik mit hjerte knust i går af en jeg var meget forelsket i. Og noget af det første jeg gjorde, da jeg tørrede mine øjne igen, var at klikke ind på din blog fordi jeg vidste at der ville være en post som jeg kunne relatere til og det havde jeg virkelig brug for.
    For ikke at nævne at jeg fandt din blog efter jeg selv havde mistet min far og jeg igen, kunne relatere til din sorg og de ting du havde på hjerte i den forbindelse.

    Det er let for mig at sidde og sige, men glem de der fjolser. Bloker dem, de er pisse træls.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er bestemt ikke et dårligt forbillede, det er du ikke. Hellere ikke om du vejer for lidt eller for meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit blæk