Tilbageblik

Gode råd til mental styrke

Annonce for Renault
willpower_influencers_day1-6 willpower_influencers_day1-9 willpower_influencers_day1-18
For et par uger siden tog jeg til Stockholm – for at køre en Renault Kadjar med min mentale styrke. Jeg var skeptisk – men jeg blev klogere, læs mere lige her!
Jeg synes det er interessant at tale mere om mental styrke. Der er stor fokus på det ydre, på mange måder – men også når det handler om styrke. Hvordan musklerne ses og hvor meget vi kan løfte. Sådan er det i hvert fald i crossfit verdenen, hvor jeg jo kommer fra. Men der er meget lidt fokus på mental styrke. Og det er jo dén, som kan flytte bjerge.
Jacob spurgte mig, hvornår jeg har brug for min mentale styrke og hvordan jeg bruger den. Jeg skulle tænke lidt. Jeg synes egentlig ikke, at jeg er særlig stærk i toppen, om man så må sige. Men så igen – jeg har lige sprunget faldskærm. På den anden side af jorden. Og det er kun en lille, bitte ting når man tager min fortid i betragtning. Jeg har rejst mig, efter at have mistet min lillebror, som døde for snart 5 år siden. Det må da være mental styrke. Jeg blev tilbudt “lykkepiller”, sovemedicin og krisehjælp – og jeg takkede nej. Jeg kan huske at jeg, få dage efter hans død, tænkte at jeg havde to valg: blive liggende i fosterstilling og lade livet gå eller rejse mig og kæmpe. Jeg valgte, de fleste dage, det sidste. Og det er mental styrke. Men hvordan træner man dén?
Jacob gav nogle tip og dem vil jeg gerne dele med dig:
  1. Forestil dig én fysisk egenskab, som du ønsker at forbedre. Det kan være at sparke til en bold. Placer dig selv et roligt sted og skab et indre billede af situationen. Forestil dig at du er med i din egen film. Gør dét ofte, gerne flere gange dagligt. F.eks. lige inden en træning.
  2. Træn dine øjne og hjernens evne til at afkode de signaler, som øjnenen modtager. Øvelsen du skal lave besåtår i bevidst at stille skarpt på forskellige objekter omkring dig – f.eks. din tommelfinger, bordet, håndvasken og prøv at være mere bevidst fokuseret på ting omkring dig. Gør det på 5-10 elementer (f.eks. i din lejlighed) og giv derefter slip. Gør det flere gange dagligt.
  3. Hvis du gerne vil være bedre til noget – ligegyldigt hvad det er, så skal du gøre det dagligt. Den daglige fokus på at koncentrere dig om en given opgave, vil skabe strukturelle ændringer i din hjerne, som vil give dig ro og afstresning.
  4. Download en app, der kan hjælpe dig med at rette din mentale opmærksomhed på en given opgave. Headspace kan anbefales.
  5. Skab udvikling i din mentale kapacitet ved at finde nye udfordrende tankeeksperimenter. Hvis du hver dag laver den samme visualisering, vil din hjerne blive vant til det, og fremgangen vil stoppe. Derfor, når du øver dig, så hav fokus på en simpel udfordring. Og når du mestrer den, så øg sværhedsgraden. Jo tættere på den reelle situation du er, f.eks. foran bolden, klar til at sparke. Jo større overførbarhed har det til virkeligheden.

Når jeg rigtig gerne vil noget, så tænker jeg meget på dét – og når jeg tænker på det, så tænker jeg også sætningen “det kan jeg og det gør jeg“. Det virker for mig. Hvad virker for dig?

Annonce for Renault
 
   

1 kommentar

  • Virkeligt fint indlæg, for er meget enig i, at den mentale styrke er den der skal bære os gennem hele livet, for at kunne overleve i dagens Danmark.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbageblik