Helse på el

Mad i skraldespanden og hvordan du undgår det

Annonce for Københavns Kommune

img_6589 img_6594

Jeg hader madspild! Det gør jeg primært fordi, at det er penge lige ud af vinduet. Faktisk smider vi 1/5 del af vores mad ud. Jeg hader det! Jeg husker tydeligt fornemmelsen første gang jeg smed mad ud, som jeg selv havde købt, kort tid efter jeg var flyttet hjemmefra. Det gjorde nærmest ondt. Jeg hadede også at smide mad ud, da jeg boede hjemme, men fornemmelsen var anderledes, når jeg nu selv havde betalt for det. Jeg hader det hver eneste gang. Jeg kan nærmest se kontanterne ligge nede i skraldespanden og samtidig får jeg dårlig samvittighed og tænker altid, at det mad skulle have været spist. Enten af mig eller af en, som trængte. Derfor forsøger jeg virkelig kraftigt på, ikke at smide mad ud. Og jeg er blevet bedre til det. Jeg smed mere mad ud, da jeg boede sammen med min daværende kæreste. Nu hvor jeg bor alene og er aleneforsøger, om man så må sige, så tænker jeg langt mere over det. Og så er det bedre for miljøet og jorden, når jeg spiser det mad, som jeg har handlet ind.

  • 6 ud af 10 københavnere planlægger først hvad de skal spises til aftensmad samme dag eller i supermarkedet på vej hjem. Jeg er en af dem, som ikke er så god til at planlægge. Dét skal jeg arbejde på!
  • Kun 6 % af københavnerne laver madplaner. Jeg er også en af dem, som ikke laver madplaner. Jeg synes det er svært – jeg lever ret spontant, i og med at jeg er single og derfor tit tager ud og spiser med veninder og mange gange er det spontant. Og så synes jeg at det er svært, at lave madplan til én person. Men det skal jeg begynde på! Gør du det?

 

Jeg så denne video i biografen i weekenden, den er altså ret skæg!

Det kræver faktisk ikke så meget arbejde, for at undgå madspild. Jeg øver mig i, at tænke over hvad jeg har derhjemme. Jeg kan også godt finde på, at tage et billede af mit køleskab, med min telefon. Så kan jeg, når jeg er nede og handle, kigge og se hvad jeg har liggende derhjemme. Derudover har jeg et lille klistermærke på én af mine hylder, som er til de madvarer, som ikke har langt igen. Så kigger jeg på dén hylde, når jeg skal lave frokost og aftensmad. Du kan hente et post med klistermærket på alle biblioteker. Jeg laver restemad og det er slet ikke så tosset. Jeg føler nemlig både god samvittighed overfor min økonomi og for miljøet og jordkloden.

img_6596 img_6601 img_6606

Kender du forskellen på “bedst før/mindst holdbar til” og “sidste anvendelsesdato”?

  • Bedst før/mindst holdbar til kan i mange tilfælde sagtens spises, efter datoen er overskredet, brug din lugtesans og dine øjne og tjek maden ud.
  • Mad som er mærket med “sidste anvendelsesdato” skal altid smides ud, når datoen er overskredet. Du kan blive syg af, at spise den.

I lørdags kom min veninde Jeanne forbi og vi lavede restemad. Det blev til omelet a la kast i hvad du har på din reste-hylde:

23336263_10212738910000109_659861532_o

  • 6 æg,
  • ½ løg,
  • en bønnesalat som sang på sidste vers,
  • broccoli som var lidt slattent,
  • tomater som var lidt bløde,
  • peberfrugt som var lidt stødt,
  • kartofler som var kogt og lidt kedelige,
  • squash som jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle bruge til,
  • oksesteg skåret i tern, som min mor havde givet mig med hjem,
  • tørt rugbrød (som blev ristet i smør),
  • en håndfuld basilikumblade blev til pynt.

Disse rester blev til omelet – Jeanne var dygtig til at lave sin, jeg har aldrig kunne mestre det. Men det smagte godt. Og der var mad til to dage. Af mad som jeg ellers havde smidt ud.

Det vigtigste redskab du kan gøre brug af, når du skal tjekke om en madvare er mad eller affald – er din lugtesans. Brug din sunde fornuft og lugt til maden. Du kan ofte lugte, om madvaren er for gammel eller kan bruges.

Hvad gør du for at undgå madspild? Den endelig i kommentarfeltet, jeg vil så gerne lære fleste tips og tricks! Du kan også bruge hashtagget #spisdethele på de sociale medier, når du laver restemad eller på anden vis undgår madspild.

Annonce for Københavns Kommune

   

4 kommentarer

  • Katharina

    Fan af det her indlæg! Håber flere får øjnene op for at reducere madspild 😊
    Og god idé med at tage et billede af køleskabet, så man kan huske om man allerede har varen derhjemme 👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hvis man har slatne grøntsager man gerne vil have sprøde igen kan man sætte den i en skål med KOlDT vand; evt. I køleskabet eller en skål ned vand og is. I en times tid. Så er de sprøde igen. Det giver selvfølgelig mest mening hvis man vil spise dem rå 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg prøver at lave madplan hver lørdag og så købe ind om søndagen. På den måde spare jeg en masse penge på alt det fristene når man står ned i supermarkedet om eftermiddagen, spare en masse penge og har minimalt madspild. Jeg spiser også gerne rester til frokost dagen efter.
    Jeg elsker at der bliver sat mere fokus på madspild. Og som du selv skriver er det jo winwin, flere penge til sjov og ballade.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg laver ikke rigtig madplan, da det ikke fungerer for mig. Jeg tænker over hvad jeg gerne vil spise. Jeg tænker også over hvad jeg skal købe. Jeg er blevet ret god til at ikke smide meget ud som førhen og være kreativ med maden af hvad jeg har i køleskabet/skabet. Det kan sagtens holde til 2 dage, og der sparer man også penge.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Helse på el