Kjolen til julefrokosten

Mænd som jeg har været forelsket i

dsc02833

Hvor mange gange har du været forelsket?

Engang troede jeg at man enten var forelsket, eller også var man “bare” betaget eller fuld af begær, efter en anden person. Men med alderen har jeg lært, på egen krop, at der kan være forskel på forelskelse. Jeg har været vanvittig forelsket én gang i mit liv. Men jeg har været forelsket i andre mænd, dog på en anden måde. Her er listen over de mænd jeg har været forelsket i, i mit liv. Jeg håber at listen bliver længere. Dels fordi der ikke findes noget bedre end at være forelsket, dels fordi jeg i den grad savner at have en kæreste. Det indrømmer jeg blankt.

Note: Jeg havde ret mange kærester i børnehaven og i de tidlige år i skolen, dem har jeg undladt. Der var jeg ikke forelsket, der var vi tit bare kærester fordi det enten var sejt, eller fordi hans mor altid bagte boller, som man kunne få kørt ned, mens man besøgte “sin kæreste”. Jeg var ikke længe om at regne dén ud.

Ebbe Langberg. Ham var jeg forelsket i. Og så alligevel ikke rigtigt. Jeg har jo aldrig mødt ham. Men kun set ham på en skærm. Jeg elsker gamle, danske film. Dirch Passer er det store idol, men ham har jeg aldrig næret varme følelser på, på dén måde. Han hænger i øvrigt i mit soveværelse. På en plakat, vel at mærke. Ebbe var noget ganske andet. Han var smuk og altid sød i filmene, som jeg gerne så som barn og som ung. Mit hjerte blev knust da det gik op for mig, at han var død og i øvrigt også var ret meget homoseksuel, mens han levede. Se ham her.

Så blev jeg teenager og blev forelsket i Daniel. Han var min første alvorlige kæreste. Vi var vist kærester i 5 år. Noget on and off, husker jeg. Jeg blev forelsket i ham, første gang jeg så ham. Og var dødforelsket i ham i næsten to år, før han endelig så mit fregnede fjæs. Jeg var i mellem tiden blevet hapset af hans bedste ven, men da Daniel erklærede mig sin kærlighed, så var jeg solgt. Med Daniel var der mange første gange – og jeg glemmer ham aldrig. Det kan være, at jeg viser ham frem på bloggen en dag, det må jeg lige spørge ham om ved lejlighed.

Jacob. Min anden, seriøse kæreste. Ham var jeg i Vietnam med, en rejse som jeg aldrig glemmer. Vores forhold var også noget turbulent, vi var 18-19 år gamle og lettere forvirrede – som man jo er i den alder. Hvilket både er forbandet og fantastisk. Jacob var nok den mest romantiske kæreste, jeg har haft. Det kunne jeg faktisk godt lide. Vi var vist begge både for stædige og temperamentsfulde til at kunne være kærester, men Jacob har også en særlig plads i mit hjerte.

Oliver. Der var jeg forelsket, som jeg ikke har prøvet før – eller siden. Jeg var syg i hovedet – sådan seriøst. Jeg sov 1-2 timer om natten og mærkede det ikke. Jeg levede i en lang periode af vand og Ben & Jerrys is. Og øl. Jeg havde fysisk ondt i mine kinder, fordi jeg smilede konstant. Jeg har aldrig været så lykkelig og så bange. Sådan er det med forelskelse – lykkelig fordi du har fundet lykken og samtidig angsten for, at miste det. Miste ham. Jeg kunne ikke andet end Oliver. Han havde det heldigvis, på samme måde som jeg. Jeg var 20 år og jeg glemmer det aldrig. Jeg var forelsket i ham, dog på en mere afslappet måde i alle de år, vi var sammen. Dét vil jeg gerne have igen.

Mr. X. Lad mig kalde ham det. Han er det tætteste jeg har været på, at være forelsket efter Oliver. Men jeg har aldrig fortalt ham det. For det skal ikke være os og det ved jeg godt. Det er nemmere at lade være, det er nemmere at jeg lige kommer over ham, uden at han ved, at jeg er ved at komme over ham. Jeg har været ked af det længe, fordi jeg lige netop skulle blive glad for ham. Men på den anden side, så fortæller det mig også, at jeg rent faktisk er i stand til, at blive forelsket efter mit livs sorg. Dét giver mig håb.

Jeg glæder mig til min næste forelskelse. Jeg håber bare, at det er gengældt <3

Hvor mange har du været forelsket i? Er du forelsket lige nu? Del i kommentarfeltet, det er så hyggeligt at læse. Særligt sådan en grå søndag.

   

21 kommentarer

  • Jeg har været sammen med min kone i 8 år, og jeg er stadigvæk forelsket. Ikke nyforelsket, men jeg føler mig som den heldigste i hele verden, hver eneste dag med hende! Hun fuldender mig og gør mig til den jeg er. Jeg tvivler aldrig på, at uanset hvad der sker, så skal vi blive gamle sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lind

    Min ex kæreste og mig slog op i december, og siden da har jeg været på en masse dates, men aldrig rigtig nogen der blev helt seriøse eller hvor jeg følte mig mig forelsket i dem. Lige indtil for en måned siden, hvor jeg bare mødte den dejligste mand, vi har været ude flere gange. Men så for en uge siden stoppede han med at svare og jeg er ved at blive sindssyg over at tænke på ham, og hvorfor han lige pludselig har mistet interessen, jeg havde endelig fundet en jeg blev glad helt indeni over. Så søndagen bliver brugt på at binge kærlighedsfilm på Netflix og spise chokolade

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Danielle

    Jeg har været sammen med min kæreste i 6,5 år og er stadigvæk smask forelsket i ham! Selvfølgelig på en anden måde end da vi mødte hinanden, men jeg smiler fortsat ofte af sms’er fra ham, savner ham efter ganske kort tid og bliver gladere og gladere for ham for hver dag der går. Jeg føler mig virkelig som verdens heldigste kvinde!
    Jeg håber og tror på, at du finder kærligheden igen Matilde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så mange år siden at jeg næsten har glemt det, jeg var meget forelsket I R (jeg kan ikke sige hendes navn, det vil være dårlig stil af mig )og det var vidst gengældt, det er 12 år siden snart, siden da har jeg været betaget af en række piger, men jeg er håbløs romantiker og jeg føler mig for gammel til den tid jeg lever i, selvom jeg kun er 26.
    Jeg vil gerne opleve gengældt forelskelse igen på et eller andet tidspunkt inden jeg dør, men det er lidt svært når jeg stadig en gang imellem dagdrømmer om et 12 år gammelt forhold.
    Kærlighed gør ondt når den kun er en envejs ting.
    Men jeg fylder min tid med andre ting, det er muligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vanja

    Jeg har nok været forelsket to have i mit liv.
    Den ene gang, var da jeg var 9år. Jeg var altså bare vild med ham, han var dig noget ældre, og alle pigers drøm 😂 min faktisk rigtige forelskelse skete i folkeskolen. HOLD op det var vildt. At se han kunne redde min dag, at få en SMS af ham, kunne få mit smil frem i flere dage. Når han sagde hej, var jeg ved at falde om. To år var jeg SMASK forelsket, desværre ikke gengældt! Der røg mange tårer. Men så skete det, han så mig og vi har siden at været uadskillelige. Vi fejrer vores ti års dag næste måned, selvom vi blot er 25år. Min første kæreste og absolut største kærlighed på jordkloden. Så jeg må nøjes med den ene, men det kan jeg vidst godt leve med ;-)! Håber du snart finder den rette, jeg tror helt sikkert på det! Og når han kommer, vil det føles som om han altid havde været der. ❤️ Kærlighed til dig. Tak for din ærlighed og altid skønne indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der har haft et crush på Ebbe Langberg.

    Jeg har, efter en årrække med uheldige mænd, valgt at holde en pause. I mellemtiden har jeg haft overnattende besøg af min kammerat, og jeg er bange for at, der er ved at blomstre nogle følelser op. Det ville aldrig fungere. Så jeg skal vist også “bare ovenpå igen”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg har kun prøvet, at være sådan helt 100% forelsket to gange. Første gang var jeg 14 år – min aller første rigtige kæreste. Han var det sødeste menneske og nogle år ældre end mig, så jeg husker ikke vores forhold som useriøst som det jo ofte er i den alder. Han var bare the one! Men efter noget tid, så forsvandt hans følelser. Han har senere hen kontaktet mig og spurgt hvordan jeg har det. Aldrig har jeg været så knust, han var simpelthen det bedste.

    For seks år siden møder jeg så den her fyr helt tilfældigt og tænker “ja ja, vi kan godt kysse lidt, men så skal vi altså ikke mere”.. Han slog benene totalt væk under mig og vi venter nu vores første barn til foråret. Han har været lige foran næsen på mig siden folkeskolen – den aller bedste beslutning jeg tog, da jeg skrev til ham. Også selvom jeg ikke havde tænkt det skulle ende ud i hus og baby 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg har kun været forelsket en gang. Jeg vidste det i sekundet jeg så ham. Han startede i parallelklassen i 5. Klasse. I 8 klasse blev han endeligt også forelsket i mig. Vi har været sammen lige siden. I dag har vi to børn og er blevet gift. Jeg elsker ham, og jeg er stadig meget forelsket i ham 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Jeg har været forelsket 5 gange i mit 30 årige liv.. de sidste 11 år i min kæreste, (halvandet år i vores datter).. 😋 og ellers en i gymnasiet og 3 gange på byvang/kingoskolen.. ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg blev forelsket for første (og eneste) gang da jeg var 16 (nu 22) og gik på efterskole. Vi har heldigvis været sammen lige siden. Måske jeg elsker ham mere, end jeg er forelsket i ham. Uanset hvad, kan jeg ikke forestille mig et liv uden ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • June

    Jeg var forelsket, da jeg var 16 år. Jeg brugte mindst 10 timer om dagen foran min computer, så vi kunne holde kontakt på msn. (Msn! Jeg føler mig gammel 😂) Vi blev kærester. Da det lakkede mod enden, var jeg allerede forelsket i den næste. Så blev jeg kærester med ham.
    Nu har jeg fået mig en ny kæreste – som jeg ikke har været forelsket i, men som jeg elsker.

    Og udover kæresterne, har jeg i nogle måneder været forelsket i én fra mit studie, i 11 år i én jeg er i familie med laaaaangt ude (det går 6 generationer tilbage), en perifer ven, og en god håndfuld skuespillere. Suk. Nogle gange bliver jeg forelsket på et splitsekund, og uden nogen synderlig god grund. Nåhja, og så er der også en dreng, jeg gik i folkeskole med. Ham drømmer jeg jæcnligt om om natten. Det er weird. Men han fylder i mine tanker af og til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Hvor sjovt. Jeg er 11 år ældre end dig, og havde samme forelskelse i Ebbe Langberg, da jeg var pige 😉 Dirch Passer var jeg meget facineret af (af gode grunde), men som dig ikke forelsket i.

    Min første forelskelse kom i 3. klasse. En dreng fra min klasse, som hedder Henrik. Vi var bare gode venner og kælkede sammen hele vinteren. Tror vi var lige vilde med hinanden, men ordet kærester kom aldrig. Og kort tid efter var jeg forelsket i en ny dreng fra klassen.
    Jeg har i øvrigt været forelsket mange gange i folkeskolen i min klasses drenge. Det var sådan lidt på skift.
    Så nåede vi 7. klasse, og efter et helt års oprigtig og inderlig forelskelse, opnåede jeg endelig, at han også faldt for mig. Fik mit livs første kys som knapt 14 årig den sommer. Husker tid, sted og dato stadig 😉 Thomas som han hed, var jeg sammen med i 5 år, og jeg var vild med ham, selvom han hver sommer de første 2 år slog op med mig og fandt nye kærester. Da jeg efter 5 år sammen med Thomas, forelskede mig i en anden, slog jeg op. Jeg voksede fra Thomas, og fandt ud af, at der var andre, der synes, jeg var dejlig og omvendt.
    Siden kom Simon og Johnny som faste forhold. Simon var jeg vildt forelsket i. Alt handlede om Simon. Men han var mig utro mange gange (jeg kendte “kun” til én gang, men fandt senere ud af, at det var sket mange gange med flere forskellige), og efter 5 år, kunne jeg ENDELIG få det over mig selv at give slip pg sige stop. Så kom Johnny. Ham var jeg aldrig vildt forelsket i. Til gengæld elskede jeg ham dybt. Det gik galt. Jeg voksede fra ham på mange måder, og måtte videre og give ham plads til at finde den rette, som jeg vidste, ikke var mig.
    Som 29 årig faldt jeg pladask for Kristian. Mødte ham på en ferie på Rhodos. Ham er jeg gift med i dag, og vi har 3 børn sammen. Vi har haft umenneskelig hård modgang. Det værste var dog, da vi mistede vores første barn, en lille søn ifm. fødslen. Det forandrede os fuldstændig (og især mig) som mennesker på godt og ondt, og havde nær skilt os ad. Men vi fandt sammen i sorgen, giftede os og kæmpede sammen. I dag er vi forældre til 2 børn mere, som gudskelov er hos os 💞
    Kristian er jeg stadig dybt forelsket i. Han er min bedste ven, min soulmate, min elsker, min top lækre mand! Håber at blive ældgammel sammen med ham ❤❤ I august havde vi kendt hinanden i 12 år. Til maj havde vi 5 års bryllupsdag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sophie

    Jeg har været forelsket mange gange, flere end jeg måske har tal på.
    Den første jeg husker var Dennis, jeg var nok 8 år. Det var ikke gengældt. Jeg var også forelsket i Nikolaj, i flere år i folkeskolen. I gymnasiet var jeg forelsket i Rasmus. Og senere Mads. Mads var min første gang. Og siden og har haft sex et utal af gange. Men vi blev aldrig kærester. Senere kom Hjalte, ham datede jeg i er halvt år, og efter vi stoppede det, fik han en kæreste en måned senere, jeg tænkte ofte “hvad var der galt med mig”. Jeg var forelsket i Michael og Martin og Rene og Martin og Allan og Morten og Daniel. Alle mænd jeg har datet i et stykke tid, men som jeg aldrig ee blevet kærester med. Senest var jeg forelsker i Christian og kærester med ham i 1 1/2 år. Jeg sluttede det, fordi han ikke var forelsket i mig.
    Jeg har aldrig oplevet at en mand var forelsker i mig og jeg i ham. I dag er jeg 27 år. Jeg har lidt mistet håbet. Min sidste forelskelse var den stærkeste, nogen gange gør det stadig ondt at tænke tilbage på alle de gode stunder vi havde som aldrig kommer tilbage.
    Jeg tror jeg nemt bliver forelsket, derfor har jeg ikke datet i 2 år (siden jeg blev single). I den tid har jeg dog været sammen med er par af de mænd der står på min forelskelses-liste 😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg har været forelsket tre gange. Jeg er kun 21, men den første jeg tæller med stammer også fra da jeg var 11-12 år. Jeg gik i klasse med en som jeg tænkte på HVER dag, i 2 år. Da jeg blev 14 blev jeg forelsket for anden gang, han gik også hen og blev min kæreste. Vi var kærester i 3-4 år meget on/off. Det tog mig lang tid at tage tilløb til at give slip, men da jeg endelig gjorde det fik jeg det mega godt. Jeg begyndte faktisk at synes at han var irriterende frem for at savne ham.. selvom jeg troede jeg aldrig skulle komme videre. Så mødte jeg min nuværende kæreste (min tredje forelskelse selvfølgelig) og på trods af der lige gik et år fra vi mødtes til alt faldt i hak, og til vi blev kærester, så er det nu den bedste følelse! Jeg er glad for han ikke er min første kærlighed, for så tror jeg jeg ville have sværere ved at vurdere tendenser i forhold, perioder og vaner osv. Altså hvad jeg synes der skal være og ikke være. Jeg elsker min kæreste og jeg er mega forelsket i ham! Og ikke fordi jeg går og sammenligner ham med min ekskæreste til daglig, men fordi mit tidligere forhold var så usundt for mig, så kan jeg mærke alle de gode ting i mit nuværende forhold ekstra meget, føler jeg. Jeg sætter ihvertfald pris på være glad: både på den rationelle måde og på sommerfugle-i-maven-måden <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg er 22 og fik min første kæreste for et lille halvt år siden. Jeg er virkelig glad for at have mødt ham, for indtil da tænkte jeg faktisk at jeg nok ikke var i stand til at falde for nogen (nok også derfor at han skulle “kæmpe” i godt 2 år før han fik mig på krogen). Det var jeg så (heldigvis) alligevel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Må jeg spørge, hvad der skete mellem Oliver og dig, siden I endte med at gå fra hinanden?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg tror kun jeg har været helt oprigtig forelsket en gang. Men du får lige de andre gange også;
    Jeg var 14 og 15 ved de to første kærester. Det var sådan rigtig puppylove. Det var sødt, uden drama men heller ikke vanvittig kærlighed.
    Da jeg var knap 16 mødte jeg den første kæreste jeg skulle have i 3 år. Ham troede jeg at jeg var forelsket i. Men jeg tror jeg var afhængig af ham. Han var flot (dengang) og det bundede nok i dårlig selvværd. Følte ikke jeg fortjente en som ham. Måske var jeg rigtig forelsket? Jeg ved ikke. Jeg tror ikke. Husker det ikke som en rar periode, men en periode der var præget af hvordan han havde det med mig og ikke så meget hvordan jeg havde det med ham.

    Men så kom ham jeg tror jeg har været mest rigtig forelsket i. Jeg var 19. Vi holdte i to år. Fik et barn med ham. Jeg fløj. Jeg kan huske jeg i starten – de første uger efter at have mødt ham, sagde til en veninde at jeg ikke turde “let go” at jeg var bange. Hun spurgte hvorfor, hvortil jeg svarede “jeg føler jeg flyver. Jeg flyver højere og højere og det er fantastisk. Det er skønt. Men jeg er bange for at på et tidspunkt så holder jeg op med at flyve. Så går det op for mig jeg falder. Og jeg vil falde dybt og til sidst vil jeg lande rigtig hårdt. Og jeg ved ikke om jeg tør” og jeg landede hårdt. Det tog 4 år før jeg turde overveje at få en kæreste. Jeg har været uden ham nu i 6 år. Jeg har et barn med ham. Men jeg har næsten ingen kontakt med ham. Jeg har ikke været forelsket siden. Jeg blev lidt glad for en på et tidspunkt. Men forelsket..? Nej.
    Jeg savner at være det. Forelsket. At have en kæreste. Jeg tror ikke jeg får det igen.
    Jeg har været alene i 6 år. De første 4 har jeg brugt på at blive mig igen. Glad for mig igen. De sidste to har jeg brugt på at møde mennesker. Forsøgt at bevise overfor mig selv at der kan være gode mennesker for mig. Men tror ikke jeg gør. Mine veninder siger jeg har en hård facade. At man måske ikke tør at gå hen til mig. Det er ensomt. Jeg tror ikke jeg bliver forelsket igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste der er småforelsket i Ebbe Langberg! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Dejlig tråd at læse! Vil også gerne bidrage. Jeg er 23 år på onsdag, har været 3x forelsket.
    1. gang i min første kæreste som 15-årig. Inden da havde fyre kun interesse som venner og lidt uskyldig flirten. Vi blev sammen i næsten 3 år, og ham oplevede jeg mange første gange med, men vi var alt-alt for forskellige mennesker, og det led forholdet under.
    Et års tid efter det brud mødte jeg nr 2. Det var bare lidt sjov i byen, men pludselig var vi typerne, der forlod festerne for at ligge en hel nat og snakke sammen og kysse. Han blæste mig helt bagover, men han havde det ikke på samme måde og behandlede mig lidt respektløst (kan jeg se i dag). Mange tårer og drukture senere, endte jeg med at kysse på en gymnasiekammerat, jeg aldrig havde overvejet som mere end en ven. Men han har så mange ting at byde på og overrasker mig igen og igen med sin kærlighed. Så ham holder jeg på, lige så længe jeg kan, for ingen af de andre ville kunne måle sig med ham, og hvis det en dag ikke holder (vi er alligevel ret unge, og jeg er pessimistisk skilsmissebarn), har jeg svært ved at tro, jeg vil elske en lige så dybt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg har været forelsket for alvor 2 gange. På den der måde hvor man bare VED at man vil det andet menneske fra første øjeblik. Jeg forelsker mig ikke let, men når jeg gør så gør jeg det hårdt. Måske også for hårdt. Den første mødte jeg på en festival, og flyttede tværs over atlanten for at være sammen med ham. Vi gik dog fra hinanden da praktikaliteter krævede hver vores tilstedeværelse forskellige steder i verden. Han er i dag lige blevet gift, og jeg ønsker ham det bedste i verden. Han er et fantastisk menneske – og hun er en heldig pige. Det tog længe før jeg overvejede om der var andre derude, men så mødte jeg en fyr, som jeg faldt pladask for samme aften som vi mødtes. Det var gengældt og vi havde et stormombrust forhold – aldrig har jeg elsket nogen så dybt. Men begge med lig og knækkede relationer i bagagen. Aldrig har jeg været så knust som da vi efter gode, men krævende år gav op. Aldrig så langt nede. Jeg får stadig knuder i maven af at tænke på ham og det der gik i stykker. Der er gået flere år siden vi gik fra hinanden, men jeg har endnu ikke mødt et menneske der har ramt mig på dén måde. Jeg tør ikke give efter, det er jo ikke fordi jeg ikke har mødt søde dejlige mænd. Men jeg stoler ikke på, at jeg ikke ender dernede igen. Selvom jeg jo godt véd at man må tage nogle af de der tanker…
    Men i går mødte jeg faktisk én. En mand der gav mig en god fornemmelse i maven. Én der vækkede en interesse. Det er rart at vide den stadig kan opstå – for jeg har sgu næsten mistet håbet om at der nogensinde vil trænge én igennem mit panser af forsmåede følelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kjolen til julefrokosten