Jeg overhaler de fleste

Pigen der aldrig gad

phoebe

Som så mange andre af mine blogindlæg, så har jeg længe tænkt over dette. Vendt og drejet det. Tænkt på det mens jeg cyklede. Når jeg skulle sove. Når jeg var i bad. Nu bliver jeg nødt til at få det ud af fingrene. For du kender hende sikkert.

Hende som aldrig rigtig gider noget.

Jeg kender sådan en pige. Hun er skøn. Hun er ikke min veninde, men en sød bekendt. Jeg møder hende et par gange om måneden og hun er altid ugidelig. Der er altid et eller andet, som hun ikke gider. Jeg bliver så træt af, at være sammen med hende. Altså ikke sådan, at jeg  synes hun er irriterende, men jeg bliver drænet. Hun har en tung energi og jeg bliver også en smule ugidelig, når jeg er sammen med hende. Så gider jeg pludselig ikke noget. Så er jeg pludselig træt.

Og hun er ikke den første, som jeg møder. Og jeg vil også virkelig understrege, at jeg selv er hende den ugidelige, engang imellem. Selvfølgelig er jeg det – det kan alle nok genkende. Men hende her, hun er altid ugidelig. I hvert fald altid når jeg møder hende og når jeg hører om hende. Hun er aldrig rigtig glad eller tilfreds. Hun sukker, trækker på skuldrene og siger ting som “det gider jeg bare ikke“, “jeg orker ikke“, “årh hvor det er uoverskueligt!“. Kender du hende? Måske du kender hende i dig selv?

Det må være anstrengende, at have det sådan. Jeg har selv haft det sådan. I perioder, hvor jeg ikke magtede så meget, som at vaske en kaffeplet af mit stuegulv. Men jeg oplevede det også, som værende selvforstærkende. Jo mere jeg ikke gad eller magtede, jo mere træt og ugidelig blev jeg. Jeg tog en beslutning om, at lave det om. For udover at det var virkelig trættende for mig selv, så kunne jeg godt mærke at andre også blev lidt trætte. Kan det blive en vane? Eller er der bare “nogen mennesker” som altid ikke rigtig orker noget og som altid brokker sig lidt over tilværelsen?

Hvad skal jeg sige til hende? Hvis jeg overhovedet skal sige noget? Hvad ville du sige, hvis nu din gode veninde var som hende? Ville du italesætte det overfor hende? Ville du undgå hende? Lade som ingenting? Skal man overhovedet blande sig eller skal jeg egentlig bare passe mig selv? Byd endelig ind!

   

7 kommentarer

  • Lea

    Jeg havde en veninde der var på samme måde hun gad ingen ting og snakkede altid negativt om alting. Hun sad bare der hjemme eller var hos kæresten. Jeg spurgte hende hvad der var galt og hun var bare træt af at have søgt så mange jobs men aldrig hørt noget tilbage eller at være til afskillige jobs samtaler uden af få noget. Så hvis hun bliver ved med at være sådan ligger der nok noget bag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julle

    Wow ja, har også sådan en veninde og hvor er det rigtigt! Mit bedste-steste råd er at italesætte det, gør det selv ved hjælp af sarkastiske bemærknings “Hold da op, du har meget mod på tilværelsen” 😉 med et glimt i øjet. Men man skal dog også kende sit publikum, har en anden veninde det døjer med en svær depression, så hendes ugidelighed er forståelig i modsætning til “den-dovne”-ugidelighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Kan godt forstå din tankegang, men du kan jo i princippet ikke vide, om din “dovne veninde” OGSÅ har en depression, er ramt af stress, angst eller andet. Min erfaring er, at der tit ligger noget bag. Og jo mere vi putter folk i kasser, jo mere forbliver de der.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Matilde

    Uha den er rigtig svær…. jeg ville i første omgang tænke, at det er da ufatteligt synd for hende, at hun føler, at alt går imod hende. Jeg ville spørge hende, om hun var okay. Om hun sådan oprigtigt var okay, eller om hun havde brug for hjælp eller omsorg af den ene eller anden form – professionel som uprofessionel. Et lille ekstra kram, en dyb snak om livets udfordringer og hvordan man kan tackle dem. Det er uanset hvad noget, man skal være meget påpasselig med ikke at dømme andre mennesker på – deres overskud og lyst på livet – med mindre at det blot er en måde at få opmærksomhed på bare for opmærksomhedens skyld. Og hvis det er det, så er man altid i sin fulde ret til at vælge venskabet fra – det synes jeg desuden altid man har ret til, hvis det kun tærrer på én. Og hvis man ikke føler det længere. Men Ihh det må være så ubehageligt altid at se sort på tingene… selvom det gør vi vel alle – nogen gange mere end andre. Men jeg ville klart tage en snak med hende om det 🙂 Men god aften herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er skægt, har gået med helt samme grublerier på det sidste. Jeg kender virkelig godt den person. Især fra andre, men også jeg selv i perioder. Det kan være SÅ drænende og har nogle gange medført at jeg har undgået vedkommende. Jeg tænker sagtens det kan blive en vane også. Jeg har selv grublet over, hvordan jeg fx selv kan hanke op i mig igen efter flere dages “jeg orker ikke”. Det er som at bryde en ond cirkel. Jeg synes, det er vigtigt at italesætte det hos din veninde. Ikke med hints eller jokes, men bare sige, hvad det gør ved dig at hun udtrykker sig sådan og spørge om det skyldes noget bestemt og evt tale om hvad der kan gøres ved det. Lad os tage snakken i stedet for at feje under tæppet! Måske har hun en dårlig vane og ikke er klar over det smitter – det er tit nemmere at brokke sig end at være positiv. Måske er der en dybere mening med hendes manglende energi og livsmod. Men det er helt klart vigtigt du tager det op!
    I øvrigt: Tusind tak for dine skønne refleksioner på både bloggen og Instagram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Havesangervej
    3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg har været sådan en der har drænet alt og alle med mit negative”Livssyn” der var blevet til en vane, som var svær at bryde. En meget fantastisk kvinde sagde til mig, du er ulidelig at være sammen med, nu må det stoppe ! Find din pyt knap, brug den ved de ting du ikke kan “gøre” noget ved, arbejde på de ting du kan gøre noget ved. Find 3 positive ting i din dagligdag, skriv dem ned, og begynd for guds skyld at træne igen, der var du et positivt menneske 🙂 Og husk det tager 21 dage at bryde en vane 🙂 Det hjalp, og hvem gider at få slynget i hovedet: Du er ulidelig at være sammen med!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg overhaler de fleste