Dumme penge

dengang jeg målte temperaturen på mit tevand

dsc_dfdf0900_crop

Dette indlæg kom til mig i mandags, hvor jeg mødtes med en sød pige, som hedder Lea. Vi har noget spændende i ærmet, jeg glæder mig til at fortælle jer mere. Vi fik te – og pigen som serverede den, bad mig vente med at dyppe teen, da vandet var for varmt. Det skulle ned på 80 grader. Så kom jeg i tanke om dengang, da jeg hver eneste dag drak grøn te. Forfærdelig, bitter og modbydelig grøn te. I pulverform. Som skulle røres op med 80 grader varmt vand. Jeg fik ondt i maven, når jeg drak det. Det smagte så forfærdeligt! Men jeg drak det hver eneste dag. Gerne to kopper.

Billedet er fra.. engang i 2013. Kort tid efter at Rasmus døde, husker jeg i hvert fald. Jeg var besat. Jeg var i sorg. Jeg trænede, fordi jeg ikke kunne overskue, at mærke mig selv. Jeg trænede fordi, at jeg ville straffe mig selv. Jeg trænede fordi, at jeg ikke anede, hvad jeg ellers skulle stille op. Det gjorde så ondt indeni, at jeg gjorde dét, som havde virket før døden besøgte mit hjem. Træning. Styr på kost og mange regler omkring kost.

Dengang sagde mange til mig, at jeg måske skulle slappe lidt af. Måske skulle spise lidt mere. Måske skulle træne mindre. Måske være mere til stede. Jeg lyttede ikke. Jeg trænede og jeg spiste meget af min mad, fra plastik bokse, som jeg havde forberedt på forhånd. Jeg var ikke glad. Jeg var stærk, jeg var i hamrende god form, jeg havde styr på min kost og hvad jeg fik indenbords. Men jeg havde et stort tomrum indeni.

Så da jeg sad og drak te i mandags, så blev jeg pludselig helt glad. Fordi jeg ikke længere er dér, hvor jeg spiser fordi maden er sund og proteinrig. Fordi jeg ikke længere er dér, hvor jeg træner, fordi jeg ikke vil mærke mig selv. Fordi jeg har fundet balancen – som virker for mig. Det er jo ikke sikkert, at den virker for dig. Jeg spiser lige hvad jeg har lyst til, jeg træner fordi jeg godt kan lide det – jeg har ingen systemer i hverken kost eller træning. Jeg træner med mine veninder, fordi det gør mig glad. Jeg spiser, fordi jeg elsker mad og fordi jeg ikke vil have et liv, hvor jeg har regler for mig selv.

Jeg drikker aldrig grøn te i pulver mere. Aldrig nogensinde. Dét er livet simpelthen for kort til. Så hellere en stor cappuccino.

   

5 kommentarer

  • Louise

    SÅ godt et indlæg 🙂 Er vild med at læse om dengang og nu i forhold til din træning, kost osv.

    Kh. Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette H

    Jeg startede med at følge dig dengang du havde mad i plasticæsker og kørte stramme træningsprogrammer, og jeg kan tydeligt huske at jeg lynhurtigt unfollowede igen. Jeg kunne ikke se mig selv i den livsstil og synes ikke det var interessant, nok pga manglende dybde og indhold, fokus på mad og træning mv. Men pludselig genopdagede jeg dig for noget tid siden og det var ret vildt at se det kæmpe skifte der var sket! Jeg har ikke et sekund siden overvejet at unfollowe. Jeg er vild med dine budskaber, din måde at formidle dem på, din tilgang til livet og din åbenhed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Moar

    Skønne datter du er i den grad en rigtig Helse Else fysisk psykisk socialt og følelsesmæssigt. Er SÅ stolt af din “rejse” ostreforevigt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg har fulgt dig lige siden dine “grøn te”-dage og kan huske at jeg tænkte “hold da op” og var imponeret over din selvkontrol – men lidt kedeligt så det altså også ud, kan jeg huske. Det kunne jeg slet ikke leve op til. Du virker, som du selv skriver, meget mere i balance med dig selv nu – og generelt som en gladere pige. Dét er noget jeg gerne vil prøve at leve op til 😊 Din ærlighed omkring din egen proces er fantastisk. Tak for en skøn blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Kunne så godt tænke mig at høre mere om hvordan du kom ud af kontrollens greb 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dumme penge