Scan dit feed

Efterspurgte links

img_0810

Jeg er så glad for alle de beskeder, som jeg modtager på min instagram. Men jeg kan ikke følge med længere. Engang brugte jeg én dag om ugen, på at svare på beskeder, det har jeg ikke altid tid til mere. Jeg prøver altid at svare på de spørgsmål og beskeder fra piger og kvinder, som er kede af det. Og har brug for at blive lyttet til. Men det kan også være svært. Jeg får dagligt 20-25 directs på min instagram, det kan være svært for mig at nå at svare alle. Så derfor må jeg lave et kollektivt indlæg og svare på nogle af de spørgsmål, som jeg oftest for stillet for tiden:

  • Hver gang jeg har en sweater på, så bombarderes jeg. Jeg har enormt mange sweatre – de fleste er fra Moves, Minimum og Envii. I den seneste uge har du set den røde, den rødbrune, den gule og den sorte. Jeg kombinerer ofte en kjole med en sweater og et par støvler eller sneaks. Det gør outfittet lidt mere loose. Og så kan jeg holde varmen og føle mig feminin på én og samme tid!
  • Massagepuden som jeg flashede på min instagram fake-snapchat-story fik megen opmærksomhed. Den er købt her og er alle pengene værd. Den varmer og masserer og jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal bruge en kæreste til pt. Jeg ønsker mig i øvrigt denne – som jeg tror at alle ville elske. Trods dens skøre udseende.
  • Min jakke som er fra Envii og købt sidste år. Jeg kan ikke finde den i år – men denne model (dog ikke i grøn) minder meget om. Og denne er også fin og lidt i den stil.
  • Musik. Jeg deler ofte både lyrics og screenshots at musik jeg godt kan lide. Lige pt. lytter jeg til: Marie Key (Oceaner, Langt Ude, Se Nu Herhen og Regn er goé!), Katinka (Det er noget Du har bestemt, Jeg Beklager, Du Rejser er episke!), Phlake (ALT er godt, særlig glad for Chunks!), The Weeknd har jeg hørt i årevis. Jeg kan bedst lide det gamle, der hvor han havde det af helvedes til. Det er bare dér at den gode musik laves. Tænk bare på Adeles “Someone Like You”! Favorit fra The Weeknd er Shameless, Wicked Games, As You Are og The Zone.
  • Mine sko – som jeg købte online i Australien, kort tid efter at jeg var hoppet ud af en flyver i 4500 meters højde. De kan kun købes i Rezet Store pt, men findes i mange andre farver – tjek dem her.
  • Mine vipper – nok én af de ting, som jeg bliver spurgt mest til. Jeg har lavet et indlæg – kun med vipper. Det udkommer i næste uge!

 

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Scan dit feed