Ting du kan lave alene

Om at turde igen

kiss

Efter at jeg lagde dette billede ud på min instagram, er spørgsmålene væltet ind. Og mange, mange søde beskeder. Tak for det hele, jeg er helt overvældet over, hvor glade I er på mine vegne. Virkelig.

Mere om hånden i min på billedet, lidt senere. Dét er jeg ikke helt klar til, endnu. Men – jeg har fået mange spørgsmål (og gode bud på, hvem håndens ejermand er) og jeg vil forsøge at svare på det spørgsmål, som jeg har fået stillet flest gange:

Hvordan tør du igen?

Et godt spørgsmål. Hvis du har fulgt med herinde eller på mine andre medier, så ved du nok, at jeg har sejlet i kærestesorgens sø i nogle år. Det har været decideret hjerteskærende, hårdt, modbydeligt og det hårdeste, som jeg har prøvet i mit liv – at blive forladt. Så hvordan tør jeg igen? Risikoen for at blive knust, eksisterer stadigvæk – du får nemlig ikke tildelt en “helle-plads“, bare fordi du én gang før har fået dit hjerte knust. Sådan hænger livet ikke sammen. Det ville nok også være forfærdelig kedeligt, hvis du kendte drejebogen over dit liv.

Før jeg mødte ham, som er i mit liv lige nu, så havde jeg opgivet. Jeg gik rundt og troede, at jeg aldrig ville lukke en ny mand ind i mit hjerte. Jeg var faktisk overbevist om, at det ikke kunne lade sig gøre. Fordi jeg var bange og fordi jeg ikke turde. Mine forældre sagde, at jeg var hård og mine veninder sagde det samme. Fordi jeg aldrig lod mændene komme tæt på. Så snart de spurgte om min fortid, hvad jeg godt kunne lide at spise eller hvad mine drømme var, så lukkede jeg i. Jeg kunne ikke. Det var som om, at jeg ikke bestemte over det selv. Det var en mekanisk proces, som gik i gang indeni. Jeg kunne bare ikke igen. Jeg ville ikke. Jeg turde ikke. Og jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville ende alene. Og at det ville være okay. Selvom at jeg gerne vil have familie og en mand, min bedste ven, ved min side. Jeg jokede med, at jeg ville få katte (jeg har i øvrigt et semi anstrengt forhold til katte) og blive crazy catlady og bo mellem kattetræer og kattebakker og gro sammen forneden. Måske lære at strikke. Jeg kunne strikke karklude og sælge dem på loppemarkeder som søndagen. Dream big – ikke sandt?

Sådan gik der næsten 3 år. Jeg havde opgivet. “Alle” de mænd jeg fandt interessante, var ikke interesserede i mig. “Alle” de, som ville mig, gad jeg ikke. De som jeg var interesserede i, evnede jeg ikke at åbne op for. De som ikke var interesserede i mig, evnede alligevel, at træde voldsomt på mig flere gange. Jeg hadede mænd som ikke var min far og jeg anså mænd, som værende lort. Måske du kender det. Eller har en veninde, som kraftig overvejer at anskaffe kat(te).

Men så stod han der. Og den mur, som jeg havde bygget op, faldt sammen. Da jeg så ham i øjnene for første gang. Virkelig. Det lyder pladder romantisk og for bare én måned siden, havde jeg kastet op i min mund. Men det er altså sandt. Hvis du har fulgt med herinde de sidste 3 år, så ved du at jeg har haft et forfærdeligt forhold til det modsatte køn. Douchebags med kærester og klamydia, gifte mænd (!), mænd som henkastet kiggede på billeder af min afdøde bror og spurgte “hvem er ham duden?” og mænd som sagde “nu har jeg knaldet Helse Matilde” har været i mit liv. Har jeg selv tiltrukket dem? Måske nok. Måske jeg ikke tænkte, at jeg var mere værd. Måske var jeg ikke klar til andet. Måske er det en fase, som vi alle skal igennem. Singlekvinder er seriøst de stærkeste jeg kender!

Så hvordan turde jeg? Hvordan turde jeg, at kaste mig ud i dét igen? Satse mit hjerte og mit liv? Satse hele baduljen i livets fucking lotteri? Sidst jeg gjorde dét, kostede det mig livsglæden i et par år, en tur på psykiatrisk, alt for meget alkohol, alt for mange ulykkelige byture, alt for mange usunde mænd, ensomhed og en fuldstændig ligegyldighed overfor, om jeg blev kørt ned i trafikken. Fordi jeg vitterligt intet følte indeni. Og ikke ville føle noget.

Svaret? Jeg kan ikke lade være. Og det er fordi, at han er den, som jeg har brug for. Og sådan hænger det sammen. Det ved jeg nu. Jeg ved ikke, om jeg tror på den eneste ene, det tror jeg ikke, at jeg gør. Men lige nu lader jeg mig falde, jeg svømmer ud hvor jeg ikke kan bunde, jeg åbner fuldstændig og jeg har for længst lagt mit prøvede hjerte, i hans hænder – fordi der ikke findes andre muligheder. Fordi jeg tør, når det er ham. Det er fantastisk og dejligt og livsbekræftende. Og det er angstprovokerende, svært, rodet og jeg er ude af træning. Men jeg kan ikke lade være. Jeg har overgivet mig.

Der er håb. Jeg lover dig det. Jeg lover dig det! Hvis ikke – så laver vi en kennel sammen. Med katte. Og aften-strikning.

   

21 kommentarer

  • Pernille

    Hvor dejligt for dig 🙂 Hvordan møder man de gode mænd? Eg har nu i næsten 10 år hængt fast i den samme, som aldrig rigtig gider mig og i perioder behandler mig virkelig dårligt, muligvis fordi jeg selv tillader det. Jeg vil så gerne bare møde nogen, det behøver ikke at ende ud i noget, men blot det, at nogen viser interesse. Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst er en mand, der har vist interesse for mig, som ikke kun ville knalde, jeg matcher sjældent med nogen på diverse dating apps, og når jeg gør, så enten sletter de mig igen eller lader være med at svare mig. Jeg vil så gerne Over det her dårlige bekendtskab, som de sidste 10 år har fået mig til at ligge i fosterstilling med jævne mellemrum, men selvom det ikke er godt for mig, så er det i det mindste en eller anden form for interesse, han viser mig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone

      Kære Pernille. Det hele kommer til dig, når du tager et aktivt valg på at ændre det! At du ikke længere vil accepterere at det er sådan dit liv skal blive ved med at se ud. Som regel starter den udvikling indefra. Det muligt du skal holde helt pause, bruge tiden og energien på at arbejde benhårdt med dig selv. Når du kommer ud på den anden side tiltrækker du også pludselig en anden type menneske, fordi du ved du er mere værd og udstråler det.
      Jeg har lært intet kommer hvis man intet gør. Jeg taler af erfaring. Jeg valgte aktivt at gøre noget for at ændre mig, udvikle mig selv og genkende mønstre. Jeg er nu i det bedste forhold, jeg tror jeg nogensinde har været i:) jeg håber det hele vil lykkes!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Jeg har selv stået i din situation – godt nok ikke i 10 år, men i en alt for lang periode. Første skridt er nok det sværeste, stop det helt og aldeles med dit usunde bekendtskab. Du tillader ham ubevidst at holde dig nede, og tillader ikke dig selv at komme ordenligt væk fra det som du nu engang kender. Andet skridt er at finde dig selv og lære dig selv rigtig godt at kende, og dermed også lære hvad du i virkeligheden ønsker og har brug for, og hvad du på ingen måde vil finde dig i. Det er en lang proces, men langsomt vil du få øjnene op og begynde at se lidt mere lyst på tingene. Jeg er fortsat selv single, men ser positivt på tingene, og tror på han nok en eller anden dag skal dukke op. Men en ting er sikkert, du møder ham ikke før du er klar til og tør at give dig ordenligt hen til et andet menneske og tro på de vil dig det bedste ☺️ Alt godt din vej 😘

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Kære Pernille
      Som Simone og Julie skriver, så er du nød til at give slip.
      Jeg har selv været i en lignende situation. Du er nød til lærer dig selv at kende og ikke lade dig blive holdt nede.
      At være alene gør en stærk. Og at være en stærk kvinde (det kan man være på mange måde), vil give dig mulighed for at møde en mand, som faktisk værdsætter dig.
      Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Kære Simone, Julie og Signe
      Tak for de fortrøstningsfulde ord. Mit dårlige bekendtskab er nu afsluttet definitivt, ikke nødvendigvis med min gode vilje, men der ar ingen vej tilbage og han valgte mig fra. Det ør til gengæld mere ond end nogensinde, og virker helt uoverskueligt at komme igennem, men jeg håber, at der er en anden side, og jeg kommer til et tidspunkt, hvor jeg ikke savner ham mere og fortryder, at jeg ikke bare lod som ingenting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er det dejligt at læse, at det kan lykkes. Og hvor fortjener du det bare 100 pct. Kærlighed er det bedste i verden!

    Jeg er selv single, og noget af det, jeg virkelig har elsket ved din blog er genkendeligheden, ærligheden – og det at du har givet mig håb til at kæmpe videre og tro på, det nok skal komme.

    Jeg må indrømme, at også en del af mig blev misundelig, da jeg så dit fine billede med din fyr. Når man har fundet lykken i kærligheden, så forsvinder man tit væk i det (hvilket man også skal), og jeg nåede at tænke, at nu måtte jeg finde en anden inspirationskilde til at holde gejsten. En anden at sejle mig i. Lidt ligesom når en veninde får en kæreste, og vores liv pludselig er forskelligt.

    Men man har hver især ansvaret for sig selv – og sammenligning kommer der aldrig noget godt ud af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg er bare så glad på dine vegne, det er jeg sgu.
    Jeg har lært at strikke og jeg har faktisk også en kat, og er lidt bange for at jeg er ved at gro sammen.. ej, det er cool (bortset fra det sidste måske). Jeg har en kæmpe fordel i at jeg kan strikke varme ting, hvis verden fryser til is og så elsker jeg altså min kat – han holder mig varm når det er koldt udenfor, og i hjertet for den sags skyld.
    Jeg kan nikke genkendende til mange af de ting du skriver og det varmer mig helt ind i hjertet at det går dig godt! Jeg håber det allerbedste for dig xx

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Åh Yes! Jeg er der hvor du var. Alle mænd vil bare i bukserne på mig. De vil slet ikke bære mit hjerte. Jeg blev forladt i sommers, og dør stadig når han ser hvor lykkelig han er med den nye. Og tror aldrig jeg finder tilliden til at turde springe derud igen, i kærligheds søen. Men hvor ville jeg gerne føle og opleve alt det du gør lige nu. Så er jeg ikke helt fortabt, selvom jeg også er så skide bange for at ende alene, uden mand og børn. Men nu fik jeg et lille håb ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbet Nielsen

    Tak for din ærlighed kære Matilde❤
    Tillykke med at finde håbet på kærligheden!
    Står selv i en situation hvor jeg er blevet “brændt” godt og grundigt, så Tak fordi du med denne opdatering er med til at tænde det lille håb i mig om at blive elsket igen!😊❤
    Det lyser ud af dig at du er en empatisk skøn kvinde 👌😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kæreste Mathilde.
    Jeg hoppede næsten i sofaen af glæde på dine vegne, da jeg så billedet på Instagram. Dels fordi jeg har fulgt dig så længe, og fordi jeg har været i gennem hele den samme mølle samtidig. Dels fordi jeg selv lige nu render rundt med den samme “men så kom han” følelse.
    For 2 måneder siden trådte den skønneste mand ind i mit liv. Han kom, da jeg aller mindst ventede det, og var blevet enige med mig selv om, at det ikke skulle være nu.
    Jeg har satset alt. Satset hele min sjæl, hele mit hjerte og hele min lykke. Det er det mest skræmmende, jeg nogensinde har gjort. Men jeg kan ikke lade være. Det er umuligt for mig at gøre andet. Det er det mest fantastiske i hele verden, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så lykkelig, som jeg er nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Yvonne Lilholt Sørensen

    Det er altså vildt fedt at strikke om aftenen 😉Med eller uden kat (eller mand 😃) Tillykke med kærligheden Matilde 😘 ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina Løjbert

    Helse for helvede ❤️ Elsker elsker Det 😍❤️😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Stort tillykke 👏🏻👏🏻du må være den person som fortjener det allermest ❤️ Håber du får lykke og en masse kærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha.. Nu må vist lige huske på, at kattedamer og katte også godt kan være ret seje af slagsen ;0)

    Jeg glæder mig til at høre det HELE smukke, er virkelig glad på dine vegne ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    For fanden, hvor er det dejligt!!! <333

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Marie

    Ihh altsåååå!!! Hvor er det bare fantastisk! Og du har fortjent det😍😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Stort tillykke til dig og Morten! (Jeg er næsten helt sikker på at det er ham)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josefine

      Morten er kæreste med en anden, så det tror jeg ikke 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Morten og Petra er ikke kærester længere. (Men jeg tror ikke det er ham) 🙈

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det varmer mit hjerte så meget at læse Matilde ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alf

    ®️🐁 🌞😎🌲🌳

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting du kan lave alene