Første træning med Hånden

Tips i alle afskygninger

gif

Endnu engang kaster I jeres gode energi og tips i min direct, på instagram – jeg er begejstret. Denne gang bad jeg jer om at kaste jeres gode skønhedstips (og bare tips) efter mig – og jeg skal da lige love for, at i kastede. TAK! Jeg har ikke mange skønhedstips, men smører engang imellem 8hour creme på mine vipper, inden at jeg skal sove. Jeg synes at de bliver blødere af det og jeg tror, at de trænger til fugt, når de nu tit har mascara på. Jeg laver fodbad med køkkensalt. Det blødgøre fødderne. Så fjerner jeg mascara med vat, varmt vand og olivenolie – hvis jeg er løbet tør for almindelig make up fjerner. Og så er jeg vist løbet tør for tips venner..

Her kommer listen, tilføj endelig i kommentarfeltet (også hvis du har ideer til flere lister!):

  • Brug læbepomade med mindst vand i – vand udtørrer læberne, særligt på denne årstid.
  • Tag en ansigtsmaske på,  15 minutter inden du går i bad. Fjern den i badet, så undgår du svineri omkring håndvasken og får det hele fjernet.
  • Vaseline i tyndt lag på kinderne, når du cykler i kulden. Overskydende kan fjernes når du ankommer til din destination, uden at du tværer make-uppen ud – jeg har testet det!
  • Smør dine fødder ind i tyk creme eller vaseline, tag uldsokker på og sov med dem på. Næste dag er dine fødder bløde!
  • Smør dine neglebånd i en lille smule olivenolie i løbet af dagen, mens du ser tv, skriver eller læser. Særlig godt på denne årstid og billigere end en neglebåndsolie.
  • Lav din egen bodyscrub med kaffegrums og kokosolie eller med rørsukker og olie – virkelig effektivt!
  • Kokosolie efter intimbarbering – så undgår du røde knopper!
  • Neglelak tip: Læg første lag om formiddagen og næste lag flere timer efter – så hærder den bedre og du undgår de små ridser i lakken.
  • Omkring 40 af jer skrev, at Weleda’s skinfood er virkelig god – jeg har ikke prøvet den selv, men du kan finde den her!
  • Tørre albuer: gem skallerne fra en avokado, kom lidt groft salt i og gnub dine albuer ned i skallen – så får du bløde albuer!
  • Rugbrød med leverpostej og agurk skulle efter sigende fjerne tømmermænd (spis maden inden du vakler i seng!).
  • Moste jordbær med en smule bagepulver skulle gøre tænderne hvide igen – uden at ødelægge dem.
  • Efter sigende kan man lave sin egen vippe- og brynserum: ricius olie, a-vitamin olie og kokosolie – hvis nogen ved mere, så skriv endelig til mig, så kan jeg lave en opskrift!
  • Smør dine hænder ind i håndcreme og stryg dine hænder over håret, så undgår du elektrisk hår.
  • Tea tree oil til bumser – læs mere her!
  • Kokosolie i spidserne natten over, vask ud dagen efter = sunde spidser!
  • Put lidt vaskepulver i din støvsugerpose – så dufter dit hjem når du har svinget støvsugeren! Jeg har ikke prøvet dette tip, men det skal da afprøves! Så kan man virkelig snyde med rengøringen – win!
  • Smør dit skærebræt af træ ind i olivenolie og lad det trække natten over, tør det overskydende af om morgenen og det er som nyt igen!

Har du flere?

10 kommentarer

  • .

    Nu har jeg ledt og ledt og ledt efter det indlæg hvor du har skrevet om hvad du gør når du kan mærke du er ved at blive syg. Du skrev omkring 3 produkter du plejede at bruge. Nu er jeg selv ved at blive syg og kunne så godt bruge dit råd. Kan du skrive de produkter du bruger? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde

      Rød solhat – fås i Matas og på apoteket. Jeg bruger sprayen og den drik som man kan blande op med varmt vand – works every time, men skynd dig! Det kan handle om timer nogen gange, så jo før jo bedre! God bedring <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Zink salve mod rødeknopper efter intim barbering. Det virker 120% hvis man er meget sart. Og det er jeg, derfor virker kokosolie ikke på mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia – du er en skat! Virkelig godt tip. Min hud er virkelig irriteret – olie har aldrig hjulpet på mig. Jeg prøver med zinksalven!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Frederikke

      Jeg bruger en zink spray fra La Roche-Posay, den fungerer også godt (også på benene)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie

      Hvilken zink salve bruger du, Mia?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Fantastisk ide! 🙂
    Jeg måtte lige google ricius olie (ricinusolie?) og faldt over denne side, der faktisk advarer mod at putte det for tæt på øjnene:
    http://www.floraton.com/da/ricinusolie#oejenvipper-og-oejenbryn
    Mht skærebræt og andre ting i træ såsom grydeskeer, så er det en rigtig god ide at lade være med at putte dem i opvaskemaskinen. De tørrer ud og går i stykker/sprækker over tid. Jeg har en grydeske, som min kære bedstefar lavede, før jeg blev født og den holder endnu! -jeg er 36 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har faktisk lige skrevet et tip om, hvordan du presser din pudder igen, hvis den fx er gået i stykker.. Mine tips er mere makeup-relateret, men den med skærebrættet, var også behjælpeligt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mortiltumling

    Inspireret af at komme vaskepulver i støvsugeren, så kan man også komme spidskommen i, for en dejlig tex-mex-stemning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Rigtig fin liste, tak! Castor olie eller ricinusolie er meget anvendt til hud og hår i Indien, hvor jeg har rejst. De bruger det også i ansigtet (Mette skriver at det ikke må komme for tæt på øjnene, men i det Gamle Egypten brugte de det i øjnene mod irritationer. https://castorolie.dk/
    Hyben olie har jeg brugt meget til min hud, og specielt da jeg havde mange bumser. Det fik sårene til at hele meget hurtigere:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første træning med Hånden