Listen: ting vi hader ved os selv

3 måneders kærlighed

7u0a0422_bw

Billede: Emily Spiro

Det gode ved, at du ikke kendte ham så længe er, at du kun skal bruge halvdelen af den tid i var sammen på, at komme over ham igen. Ligesom de siger i Sex & The City“.

Sådan sagde en veninde til mig forleden. Det er der flere af mine veninder, som har sagt til mig. I kærlighed og i omsorg og fordi de er kede af at se, at jeg er ked af det. Jeg elsker dem, men det er naivt at tro, at det hænger sådan sammen. Sorg og kærlighed kan ikke skemalægges, der er ikke en deadline og så er det slut og det er ikke noget, som kan overståes. Det bor i dig for altid, men kan gå i dvale. Jeg kan stadigvæk huske hvordan det føltes, da min første kæreste og jeg gik fra hinanden, men jeg tænker meget sjældent på det. Men det er der.

Jeg sørger disse dage, jeg sørger over at have mistet kærligheden og ham, som jeg gerne ville dele mit liv med. Men jeg sørger også over håbet – som jeg følte havde genfundet mig og som jeg føler, at jeg endnu engang har tabt. Og jeg kan ikke finde det igen. Dagene kravler afsted, jeg kan sove hele tiden, jeg orker ikke at være social, jeg kan ikke rumme særlig meget i særlig lang tid, af gangen. Det går jeg som sådan ikke i panik over, jeg har været hér før – jeg ved, at det går over. Jeg ved hvad jeg skal gøre og jeg ved i høj grad, hvad jeg ikke skal gøre.

Dét som er det værste ved, at være ked af det, er tanken om, at du ikke kan flygte fra den. Jeg føler sommetider, at det er helt klaustrofobisk indeni. Hvis jeg rejser om på den anden side af jorden, vil smerten stadig være der. Intet kan fjerne den. Alkohol kan dulme, træning kan give frirum, veninder kan trøste, men intet hjælper – udover tid. Gid man kunne få tid på recept eller i pilleform. Jeg vil hellere brække en arm, end jeg vil have ondt i hjertet. Så kan folk også se, at jeg er i smerte og i helingsproces.

Dagene er grå og jeg kan ikke huske, hvordan jeg ser ud med glæde i øjnene, men jeg har lært én ting – én vigtig ting, som jeg kan bruge i mit liv og som er en kostbar erfaring. Kærlighed kan ikke måles i tid. Jeg har nu prøvet at sørge over et parforhold som gik i stykker efter 7 år og nu, en relation som aldrig blev til et forhold, som varede i 3 måneder, men som brænder på samme måde, som efter 7 år. Forskellen er, at der er færre minder og oplevelser, som jeg kan tænke tilbage på. Men følelsen er den samme. Og jeg lærte, at jeg rent faktisk er i stand til at elske. Selvom at det ikke var gengældt, selvom at jeg elsker forgæves, så er det muligt for mig. Og jeg turde.

Et sandt søndagsindlæg, sådan en grå martsdag. Men det ville føles forkert at skrive om tøj, træning eller noget helt tredje. For lige nu fylder mit hjerte, selvom jeg har svært ved at mærke, om det stadig eksisterer. Jeg vil egentlig bare sige til dig, som måske sidder i samme situation – at du ikke er alene. Og at du ikke skal skamme dig over at sørge, selvom at du “kun” har kendt ham/hende i kort tid – eller hvis du har kendt vedkommende for evigt. Kærlighed kan ikke måles i tid, det ved jeg nu. Og sorg er sorg, uanset hvad andre tænker. Måske tænker andre, at jeg sørger for meget over det her – men det ændrer jo ikke, hvordan det føles indeni. Og skidt pyt med andre og deres eventuelle meninger. Føles det som sorg, så er det sorg og det skal du aldrig forsvare eller argumentere for. Hold ud, så gør jeg det samme <3

 

   

44 kommentarer

  • Andrea

    <3 <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Sidder i præcis samme situation – Kæmpe kram ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • PK

    Sender en masse tanker. Tak for et ærligt indlæg. Jeg sidder i en situation, der ligner. Vores var dog et forhold. Jeg håber inderligt på, at det bliver ham og mig igen, men ind til vi får tingene mellem os løst, må jeg, som du, acceptere, at det gør ondt. Prøve at finde mig selv og få det bedste ud af det.
    Tak for din ærlighed! Det er rart at vide, at man ikke er alene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bine

    Du rammer plet❤️ Min relation var også kun tre måneder og sidder fuldstændig som dig, og som du siger elsker forgæves. Hvor ville jeg ønske man kunne åbne folks øjne, men desværre kan man ikke tvinge folk til at føle samme relation som man selv gør. Det er forbandet. Og gør noget forbandet ved en.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Nok et af dine bedste indlæg til dags dato! Ihvertfald for mig! Jeg har stået i samme situation, hvor andre ikke helt forstod det, fordi “i var jo ikke kærester og du havde kun kendt ham i nogle måneder”… Ja, det er korrekt, men derfor kan det stadig såre en afhelvedes til! Hvilket det stadig gør!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lin

    Jeg kan absolut relatere til de ting, du skriver her <3. Jeg sørger stadig…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Tak for dit ærlige søndagsindlæg. Det er så vigtig en pointe du har fat i, at kærlighed og sorg ikke kan skemalægges <3

    Mit sidste forhold varede 6 enormt intense måneder og det er snart et år siden det sluttede. Jeg burde efterhånden have passeret den såkaldte "deadline". Det er bare endnu ikke tilfældet og det er også helt okay

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hej Helse.
    Tak for det her indlæg.
    Jeg oplevede selv det samme for et halvt år siden. Jeg forelskede mig for første gang i årevis, og jeg troede, at jeg nu endelig havde fundet kærligheden. Men han var ikke i det, som jeg var i det, og det rev fuldstændig tæppet væk under mig. Og det tager lang tid at komme over. Lang tid og mange tårer og meget frustration og vrede og en del ensomhed i midten af det hele. Men om ikke andet hjalp det i hvert fald mig at vide, at selvom jeg måske følte det, så var jeg ikke alene. Jeg var og er nemlig omgivet af en masse mennesker, som kun vil mig det bedste, og som græder, når jeg græder. Og nu tør jeg godt tro på, at kærligheden kigger forbi igen på et tidspunkt. Når jeg og universet er klar til det.
    Tak for din ærlighed.
    Kh Ida.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Så smerteligt, så sandt! Følelser kan ikke forklares og vi reagerer forskelligt, men vigtigst af alt er, at slå fast, at der ikke er noget, der er rigtigt og forkert, hvad angår en følelse – så er man såret efter tre måneder, så er det lige så rigtigt, som at være såret og ked efter 7 år. Kom godt ovenpå – du er smuk, virker sød og det virker til, at du har en masse at byde på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Søde dejlige Matilde❤️💔
    Av av et fantastisk følsomt og sejt indlæg😘Du er så skøn og så vigtig for os allesammen. Dine budskaber går lige igennem❣️❣️
    #dueraldrigalene❣️🌟

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Det er præcis som du siger. Det kan ikke måles i tid. Mit sidste forhold varede i tre måneder. Aldrig har jeg oplevet en kemi som vores og det var gengældt. Der var dog visse ting der gjorde at det måtte stoppe. Jeg sørgede over ham og det i to år. Selv om jeg ikke havde kendt ham længere. Både over ham som person, som passede så perfekt til mig og også over det håb jeg havde fået for fremtiden. Jeg havde endelig mødt ham jeg kunne se mit liv med, få børn med, blive gammel med. Det gør naller at få det rykket væk under en. Specielt når jeg havde ventet mange år for at turde lukke en ind igen. Det er to et halvt år siden nu og jeg vil sige jeg er videre. Men… når jeg ser ham giver det stadig et lille stik inden i af genkendelse. Kemien er stadig den samme. Men jeg ved nu, at det ikke skulle være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Mathilde,
    Dit unikke, ærlige og elsklige væsen ❤️
    Du har med dit indlæg skabt knuder i min mave, tårer på mine kinde og hjertebanken.
    Sorg er en ubegribelig størrelse, og tænker vi alle oplever sorg på vidt forskellige måder – jeg har sørget i 5 år lige om lidt, og jeg bliver ved så længe det tager … jeg føler mig ikke altid hel, føler mit hjerte er itu og tomheden flyder rundt i mig … Jeg kæmper med at rumme savnet, jeg har svært ved at give slip og acceptere … Jeg føler mig alene og forladt 😥 …
    Det er ekstreme følelser at bære rundt på, og ligeså svære at være i. Endnu sværere at dele dem, men det er min erfaring at det hjælper.
    Jeg prøver … 😊❤️
    De beste hilsner,
    Betina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Baysens

    Følelser kan ikke måles eller sammenlignes. Følelser er subjektive og relative. Det opstår og udvikler sig ud fra dit verdensbillede, ikke fra andres.
    Det tager den tid, det tager.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia.

    Hej Kære og smukke Matilde.
    Kender desværre følelsen alt for godt og jeg er nu single efter 4 år i forhold , hvor der altid har været snakket om, at vi skulle være hinandens sidste. Nu sidder jeg 28 år gammel, single og bosiddende ved min mor. Kærligheden er nogen gange hård og brutal og da han forlod mig, fik jeg lidt den samme følelse af sorg som da jeg mistede min far.
    Og som du skriver , så er det tiden der er den værste smerte lige pt. MEN selvom kærlighed kan give smerte , så vil jeg aldrig være den foruden eller lade vær med at opsøge den ❤ #duerikkealene. Tak for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofia

    Det bliver altid bedre, det skal det.
    Jeg er lige ned i gang med at sige farvel til 7 år og faderen til mine børn og selvom den endegyldige beslutning er taget sammen, så kan jeg godt mærke at det er hårdt!
    Alle vores fremtidsplaner og tanker er lige til at smide i toilettet og jeg kan slet ikke forestille mig tanken om at skulle lukke en ny mand ind i mit liv igen!
    Tanken om at kunne blive såret så dybt igen og miste så meget af mig selv, det kan jeg slet ikke forholde mig til.
    Men jeg er nødt til at tro på at det bliver bedre og at jeg faktisk er i stand til at elske igen, ellers kan jeg slet ikke overskue alt det her.
    Jeg føler med dig Matilde og håber at du får glæden tilbage i dine øjne igen, med tiden ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg er så glad for, du deler. Jeg har været i det samme, og er nok stadig. Jeg datede denne fyr, der for første gang i fem år gav mig lyst til, at han skulle være et del af hele mit liv. Det ville han ikke, så efter tre måneder stod jeg sønderknust og alene i december.
    Jeg er først ved at have det godt igen nu. Jeg tror heller ikke sorg kan sættes i skema, for mange af de ting man forestillede sig, skete aldrig. Jeg har ikke fortalt mine veninder om, hvor ked af det jeg har været på det sidste på grund af ham, fordi jeg ”bør jo ikke sørge mere, fordi I så ikke hinanden så længe, og I var jo ikke kærester”. En veninde sagde også til mig ”det er vildt, du kan blive så såret over en, du kendte så kort”, hvorefter jeg holdte sorgen for mig selv. Det er bare unfair, at der er uskrevne regler for, hvor længe man må sørge afhængig af længden af forholdet, for jeg kom nok hurtigere i gennem det, hvis jeg delte, hvad jeg følte. Jeg er glad for, du deler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kærestesorger bliver ofte undervurderet, men de gør så skide ondt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ellen

    Det havde dit hjerte slet ikke fortjent…. Uretfærdigt og dumt, men heldigvis står du og kan se, at du i det mindste har lært en stor del af dig selv bedre at kende ❤️ Når jeg har ondt i hjertet hører jeg altid “SPROG” af Benal ft. Katinka.. Den rammer hvér! gang.. Håber du vil finde glæde i, at en sød 19 årig pige, i Hjørring – tænker på dig og læser med hvér dag ❤️ (hjertet ønsker jeg dig det bedste med) knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Det er så “rart” at kunne følge dig samtidig med, at man selv går igennem præcis det samme. Du rammer helt perfekt, og det gør fucking ondt når man elsker en anden person, men det ikke længere er gengældt. ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Foråret kommer altid igen, Matilde. Lige pludselig lægger du mærke til det. Det kommer altid igen.
    Kram❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Du skulle tage og se filmen Somethings Gotta Give med Diana Keaton. Skide god og ret spot on på dine følelser – også om at man skal turde springe ud i det, selvom man kan blive såret.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Igen rammer du spot on, Mathilde. Jeg elsker at følge med i dine indlæg, da du sætter ord på det vi andre tænker og føler. Man kan nemlig ikke skemalægge følelser, eller bestemme hvornår det er okay at sørge, og man burde ikke retfærdiggøre overfor andre hvis man sørger, efter kort eller lang tid. Det er subjektivt, og burde ikke være noget som man skal dømmes eller blive set ned på. Godt brølt og tak fordi at du giver os andre en følelse af at vi ikke er alene ❤️ Kæmpe kram til dig! Det skal nok blive godt igen,

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Jeg kunne ha’ skrevet dette indlæg. Eller, det kunne jeg ikke, for jeg er ikke ligeså velformuleret som du. Men jeg er præcis det samme sted efter 3 måneders kærlighed som sluttede bræt, og på den hårde måde. Og sandt som du siger- man har prøvet det før, man ved hvad man skal gøre for at få det bedre, man rejser sig igen på et tidspunkt. Jeg har lært præcis den samme og den vigtigste lektie: At man tør at elske, selvom man ikke troede det var muligt. Og det er fandme noget at være stolt af når man gang på gang oplever modstand på kærlighedsfronten! Tak fordi du deler dit hjerte! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Liv

    Tak for at sætte ord på kærestesorg ♥️ Jeg gennemlever nøjagtig det samme på nuværende tidspunkt, og vi nåede at være sammen i 7 måneder. Jeg lever i et konstant dilemma, hvor jeg ikke ved, om vi skal skilles som venner eller om jeg bare skal komme videre uden at have ham i mit liv.

    Jeg er mildest talt revet midt over, og selv de mest almindelige ting virker fuldkommen uoverkommelige for mig. Jeg synes, det er ret vildt at opleve, hvordan psyken og det fysiologiske hænger sammen og påvirker, når man er følelsesmæssigt ude af kontrol. Men jeg er stadigvæk stolt af at til trods for knuste hjerter turde vi tage en chance!
    – Jeg håber, vi får det bedre snart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • D

    Tak for det her indlæg Matilde. Jeg havde lige præcis brug for at læse det her. Jeg sidder i samme situation efter 6 måneder. Jeg sad og følte mig enormt ensom, eller sådan har jeg faktisk haft det de sidste uger, siden det sluttede. Men hvor er det bare rart at se, at jeg ikke er den eneste. Jeg havde efter 4 år givet en gammel kammerat en chance og kemien spillede bare. Det var som om noget bare faldte på plads. Men jeg var ene om at elske og hold kæft hvor er det som at få en stol i hovedet. Jeg kan ikke få banket ind i mit hovede at det ikke skal være ham og mig. Jeg går desværre stadig og håber…
    Men dit indlæg beskriver egentlig (skræmmende) præcist hvordan jeg har det. Lad os holde ud sammen og håbe på at der findes kærlighed til os derude <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Det er så flot skrevet Mathilde!
    Jeg ville også ønske at tid kunne fås på recept!

    Sender dig tanker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg læste denne quote forleden dag, som beskriver heartbreake for mig ret godt. “One of the hardest things you will ever do, my dear, is to grieve the loss of a person who is still alive” – jeg har altid følt at en af mine største svagheder, er hvor meget jeg lade mit hjerte styre, men jeg har også lært at det er min største styrke. Også på trods af at det har resulteret i utrolig hårde hjertesorger, netop forbi mine følelser ikke vil kontrolleres. Tak fordi du deler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak for det bedste og mest ærlige indlæg, jeg længe – hvis ikke nogensinde – har læst. Jeg var også der engang. Og nu, hvor jeg har læst indlæg og kommentarer, går det op for mig, at jeg faktisk nok ikke er helt ude på den anden side endnu. For jeg har ikke kunne springe ud i det igen af frygt for, at brænde fingrene på samme måde som dengang. Du har min største respekt, både fordi du turde – og fordi du tør dele, nu når det gør ondt. Tak!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Åh hvor ville jeg også ønske man kunne få tid på recept! Jg har ikke længere flere tårer men jeg vil så gerne græde stadig. Jeg ser ham tit og ofte for der bliver jeg nød til i mit arbejde. Det var en flirt i lang tid der blev til virkelighed et Crush der varede en uge, men en nærhed jeg ikke havde følt i årevis. Det er 4 måneder siden, jeg ville så gerne slippe ham fra min tanke, gøre sindet lyst igen, turde igen! Håbet er væk, jeg troede virkelig på godt og ondt han skulle være i mit liv i lang tid, ikke kun et splitsekund. Jeg troede jeg håbede aldrig fordi jeg forstod slet ik mine føelser var så kraftige for ham, men jeg troede heller ikke han nogen sinde ville kunne knække mig så voldsomt !
    Nu der påske og der er halvanden uge til vi sksl til samme møde, jeg vil gerne se ham men jrg ville ikke føle tomheden når jeg igen ikke er samme sted som ham.

    Åh jeg forstå dine føelser og er taknemlig for du deler og det giver frirum for mig ihvertfald til også tude dele for mine veninder har sagt de ej længer forstår det for der jo var så kort!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Det havde jeg virkelig brug for at høre! Blev selv droppet for 2 uger siden af en jeg havde set i 4 måneder, og ja det gør ondt og det gør det stadig. 100 tanker flyver rundt, og jeg føler ikke jeg finder en som ham igen, selv om mine veninder siger jeg finder en der er bedre…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg står i samme situation. Det gør ondt.
    Har datet ham i 4 måneder. Er hamrende formildet i ham og omvendt. Vi skulle erobre verden sammen. Han gav mig alt.

    I torsdag fik han konstateret uhelbredelig kræft. Han har 6 måneder tilbage at leve i. Han gjorde det forbi med mig samme dag, fordi han ikke kunne bære tanken om at trække mig længere ind i det.

    Jeg er knust.
    He was the one 💔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • G

    Hvor kunne jeg dog godt have brugt dine ord for et par måneder siden, da jeg blev droppet. Tak, bare tak! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Mette

    Jeg kom ud af et 6 år langt forhold, som jeg havde brugt 7-8 måneder at komme mig over. Min næste “kæreste” ogvjeg var sammen 6 måneder. Det tog mig 2 år at komme mig over. Det er meget beskrivende det du fortæller og jeg tror mange kan genkende det. Hepper på dig og dit hjerte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg var igennem noget ligende for 2 år siden.
    Efter at have været single i ca. 10 år uden rigtigt at blive forelsket i dem jeg datede, var jeg begyndt at tvivle… Tvivle på om jeg måske havde opbrugt min portion af forelskelse og kærlighed. Men så mødte jeg en fyr der slog benene væk under mig og på mindre en tre måneder var vi blevet kærester, mødt hinandens familier og været em uge i Egypten sammen. Men det sluttede ved 3 måneders grænsen. Det skulle ikke mere og jeg burde nok have holdt ugen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg var igennem noget ligende for 2 år siden.
    Efter at have været single i ca. 10 år uden rigtigt at blive forelsket i dem jeg datede, var jeg begyndt at tvivle… Tvivle på om jeg måske havde opbrugt min portion af forelskelse og kærlighed. Men så mødte jeg en fyr der slog benene væk under mig og på mindre en tre måneder var vi blevet kærester, mødt hinandens familier og været en uge i Egypten sammen. Men det sluttede ved 3 måneders grænsen. Det skulle ikke blive mere og jeg burde nok have holdt igen… Og jeg var knust, men også gal på ham. Jeg sagde til mig selv at jeg ikke ville blive trist over ham. Og det hjalp! Men tvivlen kom tilbage. Var det sidste chance for at finde den rette..? Efter 3 måneder er jeg til et løb. Den møder keg den sødeste fyr og der var øjeblikkelig kemi. Her efter snart 2 år er vi stadig sammen og er dybt forelskede og i gang med at stifte familie. Jeg tror at ham den anden skulle til for at vise mig, at jeg stadig kunne blive forelsket. At jeg kunne åbne mit hjerte. Jeg tror at han banede vejen for mit nuværende forhold. Det giver mening i mit hoved. Håber at det bliver det samme for dig 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Tak fordi du deler. Efter 3 uger er jeg stadig knust over at blive droppet af den skønneste fyr jeg gav mit hjerte til i 1,5 måned. Det hele føltes bare anderledes og så rigtigt. Sjældent har jeg følt mig så sikker med en fyr, og jeg går stadig og håber på han kommer tilbage en dag. Kærestesorger gør så pisse ondt, og det er okay, for det bevidner om at det man havde var ægte. Ingen skal sætte tid på hvornår det burde gå over. Om man er ked af det i en uge eller et år er helt okay, for det er en forfærdelig følelse at få knust sit hjerte. Håber dine veninder og familie passer på dig og smelter dit hjerte helt igen. Du er modigere end du tror, stærkere end du ser ud til, og klogere end du ved. Tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smukt skrevet, og modigt at dele <3
    Jeg så en for fire år siden, vi sås "kun" i et par måneder, og ikke meget ofte, men jeg føler han kom meget ind på livet af mig, at jeg stadig til den dag tænker på ham.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Åh ja kærestesorg. Beviset på at du har været forelsket.
    Husk at glæde dig over at det skete. Ikke kun fokus på det sluttede.
    Og husk hvert forhold lærer dig noget. Både med venner, veninder, kollegaer og kærester
    Kæmpe kram herfra. Jeg ved det gør ubeskriveligt ondt.
    Marianne – gift på 18.år med op- og nedture…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    ❤❤ som altid, fra hjertet. Brugbart og ærligt. #duerikkealene og du skal nok komme videre. Må tiden give dig omsorg og heling.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Nemlig. Det kan godt være, at forholdet “kun” varede i 3 måneder. Men man mister den kærlighed, man troede og håbede på ville vare i 30 år ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nan

    ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Allerkæreste Matilde,
    Med fare for at lyde egoistisk, vil jeg gerne takke dig for, at dele sådan ud af din smerte – for jeg har kunne følges med dig i hele din proces. Vi blev (ufrivilligt) singler samtidig. Det har været rart at mærke, at følelsen af det tomme hul i brystet, er normal. Du har sat så mange ord på din sorg, og jeg har kunne mærke og forstå dem alle sammen. Ens veninder og familie har hundrede vis af gode råd, men du har sat ord på al min sorg. Min største udfordring er at give plads til de dage, der faktisk er gode, på trods af omstændighederne, men når du så viser, at det er okay, og at der skal være plads til at grine, omend det er kortvarigt, så giver jeg den følelse plads. Ligesom der også skal være plads til at græde og have ondt.
    TUSIND TAK FORDI DU ER DIG!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Listen: ting vi hader ved os selv