Voksenting jeg ikke kan finde ud af

30 år og trust issues?

trust

Apropos ugens tunge indlæg (læs om Hånden her), så kom jeg til at tale med en veninde om, at stole på andre. Mænd, primært. Jeg stoler i virkeligheden ret meget på pigerne i min omgangskreds. Jeg ville selvfølgelig føle mig enormt svigtet hvis det viste sig, at jeg ikke kunne stole på en af dem, men ikke på samme måde, som når en mand sårer mig. Der er på en eller anden måde, bare en forskel. For mig i hvert fald. Svigtet er anderledes.

Men altså. Jeg talte med en af mine veninder, om trust issues. Du ved, problemer med at stole på en eller måske slet ikke kunne finde ud af, at stole på nogen. Vi sad og fik lidt (læs: meget) vin (læs: og øl og gin og tonic og vist også lidt flere øl) og talte om dét. Jeg sagde noget i retningen af, at jeg havde trust issues og hvad fanden jeg i grunden skulle stille op med dét. Jeg sad og pillede lidt i min egen navle og ævlede om trust og issues, ynkede lidt over min situation og så videre. Du kender den måske. Du har måske været dér. Du er der måske nu. Min veninde, min kloge veninde, kiggede på mig og sagde: “Seriøst Tilde. Jeg kender ikke nogen på vores alder (læs: i 30’erne), som ikke har trust issues. Vi er alle sammen blevet fucket med på eller andet tidspunkt. Vi har også fucket med nogen. Det er en del af livet. Du bliver bare nødt til at lære at leve med det“.

På en eller anden måde trøstede det. Dels fordi jeg blev bekræftet i, at jeg ikke var alene med det der trust issues. Dels fordi der var håb. Håb for at komme til at lære at leve med det. Jeg tror dog, at jeg vil have trust issues, indtil at jeg kender manden godt. Indtil at jeg ved, virkelig ved, at han vil mig. Og kun mig. Trust issues er jo i virkeligheden bare en måde at sige, at man er bange for at blive såret. Bange for at blive brændt af. Bange for at blive ked af det. Bange for at blive forladt. Er det i virkeligheden ikke et vilkår, som vi alle har med os? Jeg kender par som har været sammen i over 10 år, som stadigvæk frygter at den anden skal finde en anden, en bedre. Måske trust issues er en del af pakken, om man så må sige. Måske trust issues skal ses mere positivt, end vi gør? Måske skulle det bare hedde: “jeg er bange for at du gør mig ked af det-issue“. Allerede dér bliver det på en eller anden måde nemmere at forholde sig til. Mere nærværende og ærligt?

Jeg har trust issues – jeg har i den grad trust issues. Jeg er så pisse bange for, at blive knust og tilintetgjort. Jeg er bange for at gå i stå. Jeg er bange for at miste lysten til livet. Igen.

Jeg føler mig som en snegl, på en varm sommerdag. Den der som sidder på et blad ude i haven med følehornene ude, livlig og nysgerrig, alt er godt og rart. Indtil at der falder et blad ned, ved siden af sneglen. Det rammer slet ikke. Straks trækker den følehorn og krop ind i sit hus. Bliver derinde indtil den igen er sikker, og forsigtigt stikker hovedet ud igen. Jeg er sneglen. Jeg er fucking sneglen. Snegle sidder altid alene, gør de ikke? Jeg vil i hvert fald ikke være snegl. Det er ikke rart, at være beskyttet inde i huset. Det er ensformigt. Det er forudsigeligt. Det er sørgeligt. Det er rart og dejligt og hårdt og udfordrende og pissehamrende svært, at være udenfor huset. Jeg savner det. Og jeg vil udenfor igen. Koste hvad det må, et knust hjerte kan man altid få. Det overlever jeg nok igen. Men fordi at jeg er bange for at blive forladt, vil jeg ikke gå glip af en stor kærlighed. Trust issues er bare en måde at beskytte mig selv på og så længe at jeg tænker dét – så bliver det allerede nemmere at have med at gøre.

Og jo mere bange jeg blev, for at blive forladt, des større blev risikoen. Og til sidst blev min frygt til virkelighed. Den fejl vil jeg ikke lave igen.

11 kommentarer

  • Michala

    Tak for dine ærlige indlæg. Hvis det kan hjælpe så er jeg også snegl med stort S. og efter 6 måneder er jeg stadig ikke kommet ud af huset efter jeg blev forladt.
    Jeg vil gerne men føler mig slet ikke klar

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Kære Mathilde. Først og fremmest tak for dine altid ærlige indlæg!
    Jeg står i samme situation som dig. Mødte en fantastisk mand på samme tid som du lagde noget op med Hånden.. det gik i stykker på samme tid, og jeg har enormt svært ved at rumme det.
    Jeg er så bange for at blive forladt, og jeg var overbevist om at denne her søde mand, endelig var det for mig, indtil han ud af det blå sagde stop..
    Jeg prøver virkelig at arbejde med mine issues nu, for jeg har også mistet troen på at nogen nogensinde bliver i mit liv..
    jeg fik fortalt af en klog dame, at vi i bund og grund er alene gennem livet. Vi har selvfølgelig nogle at dele det med, men når alt kommer til alt er vi selv den eneste partner vi har gennem livet. Derfor er vi også nødt til at elske at være med os selv.
    Det er lidt deprimerende at tænke på, men jeg synes det hjælper at vide jeg er nødt til at have det godt med mig selv, og stå stærkt i mig selv, for jeg er min partner gennem livet..
    Når vi vælger at date går vi på usikker grund, fordi vejen til kærlighed kan gøre ondt og man kan blive såret..
    jeg har valgt at starte til terapi for at arbejde med min frygt for at være alene og blive forladt. Om der bliver nemmere for mig, ved jeg ikke, men jeg føler ikke jeg kan gøre ingenting længere..
    jeg vil blot sige jeg elsker dine indlæg, og jeg elsker at vide jeg ikke er alene med de her følelser, på trods af jeg er min egen partner gennem livet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg har virkelig også været en snegl – og har stadig mine snegle-moments selvom jeg er i et forhold på snart 5. år… Når jeg går i snegle-mode plejer jeg at minde mig selv om at netop den følelse er et tegn på hvor meget det betyder for mig og det er på en eller anden måde en trøst. At de store, varme følelser aldrig ville være det samme uden lige præcis den følelse. Med andre ord tror jeg at din veninde har ret: Det er et livsvilkår og en del af det at være i et forhold. Min kæreste plejer også at sige til mig at jeg skal tage det som en kompliment når han bliver lidt småjaloux i stedet for at blive sur over han ikke stoler på mig. Han siger, at den dag han er ligeglad er den dag jeg virkelig skal blive bekymret. Ved ikke om det hjælper noget – men du skal i hvert fald vide at du langt fra er alene og at det hele bare handler om at gøre bevæge sig fremad så meget som man klarer det – om det så er i sneglefart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bonde

    Åhh, taak Helse! Det her er et kæmpe øjenåbner for mig, for lige for tiden har jeg noget med en rigtig sød fyr, og jeg har virkelig været i tvivl om det er noget jeg skulle ligge noget i, fordi at jeg er bange for om det virkelig er noget eller ej, og hvad hvis det ikke er, så havde jeg ikke lyst til at blive såret. Jeg har prøvet noget lignende før, det med at blive brændt af, og det var bare af en flirt, selv dét sårede mig dybt…men det gik jo hurtigt over igen. Jeg vil tage dit indlæg til mig og bare nyde det jeg har her og nu sammen med denne fyr, og måske bliver det til noget for resten af mit liv, ellers så må jeg tage det som en del af min kærlighedsrejse! Man kan altid komme videre. Knus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Det er ikke at lave en fejl – det er helt naturligt at være en snegl der trækker følehornene. Det tager tid, før hornene folder sig ud. Det vigtigste er, at kunne vise sin frygt, og når han er sig opgaven værdig, så rummer han den frygt og tilintetgør den – igen og igen. Jeg står selv i samme situation, og jeg forsøger at fortælle mig selv, at det er okay, at det gør ondt. Det er okay. Jeg skal ikke dvæle i smerten, men jeg skal heller ikke flyve henover den. Han betød noget. Jeg havde hornene ude, og det var okay. Den ene side siger mig, at jeg var dum og gav det for lang tid til at fungere. Men jeg vælger perspektivet, at jeg blev fordi jeg ønskede at gå igennem udfordringer sammen, og det ønskede han ikke alligevel. Om det var hans interesse som forsvandt, finder jeg aldrig ud af. Men jeg gav ham en ærlig chance, og det gør ondt, fordi jeg ikke sad inde i sneglehuse. Du er ikke en snegl. Men det er okay at trække følingen lidt tilbage i en periode. Om perioden tager to dage eller to måneder – har det en afgørende betydning?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Sørensen

    Vi er seje! Vi tør godt og vi kan godt! Jeg hepper på alle os med trust issues 💪💪🙌🙌🙌❤❤

    Kh Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • B.

    Kære Matilde, mens jeg læste dette indlæg begyndte mine tårer at trille fuldstændigt uhæmmet. Puhhh det ramte mig, for det er lige præcis sådan jeg har det – jeg har bare ikke turdet sætte ord på det og erkende at jeg ER en snegl. Jeg vil så gerne ud af huset, men jeg ved ærligtalt ikke hvordan… Hvis du finder “opskriften” må du endelig dele den❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marina

    Kære Matilde.
    jeg er på alle måder med dig i den her, hvergang jeg tror “nu er den der” jamen så kommer der blot noget nyt og jeg starter forfra. For pokker hvor har jeg svært ved at stole på de mænd, for ja igen hvergang jeg gør det, bliver jeg røvrendt.
    Men det er blot op på hesten, for en dag er den rigtige der vel. (Det håber jeg hvertfald).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Kæreste Matilde. Uhh, hvor jeg føler med dig og er så ked af det på dine vegne! Men, du er ikke alene, og hvor er det bare rigtigt, det din veninde siger! Jeg har selv trust issues efter at jeg i 7 (!!!) år, har været frem og tilbage med en fyr, der lod som om han ville mig, så droppede mig, så lod som om han ville mig, så droppede mig – igen og igen! Og nu er jeg nok for hård ved ham – han troede da sikkert, at han ville mig, indtil han ikke ville det mere. Sidst han droppede mig er knapt et år siden, og ved du hvad det bedste er? Nu har jeg ENDELIG fundet mig en fyr, som er god for mig og som jeg er god for. Som jeg elsker og som elsker mig. Som giver mig sommerfugle i maven, som jeg ikke troede jeg skulle opleve det igen. Det kommer også til at ske for dig. Og hvorfor ved jeg det? Fordi du gerne vil det. Så kommer det til at ske. På et eller andet tidspunkt.
    Det fortalte mine veninder mig. Og det skete. Mist ikke håbet – knups er en (pissehård) del af livet, som gør alle de gode oplevelser endnu bedre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Efter masser af hjertesorg og hårde tider, så er det simpelthen bare fantastisk, at du kan se sådan på det. For det ér da bare HELT okay at have trust issues! Du er en smuk pige, som har masser at byde på. Hvorfor skulle du dog stole på hvem som helst med dit hjerte? (Som i øvrigt har været igennem en del allerede.. Ja, jeg har fulgt med i længere tid) Du lærte, at du godt kan komme ud af hjertesorgen og om på den anden side, hvor alting er dejligt og rart. Og det kommer du igen. Hundrede procent! Du er stæk og sej! Og tusind tak fordi du deler! Jeg tror slet ikke du aner, hvor mange gange jeg har nikket genkende til dine indlæg. #dueraldrigalene <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Voksenting jeg ikke kan finde ud af