Carrie, Nynne og Bridget

Listen: ting vi hader ved os selv

ystad1

Jeg har skrevet det før og jeg skriver det gerne igen. I er toppen. Jeg beder jer ofte om hjælp på fake-snapchat og fandeme om i altid stiller op og hjælper mig. Tak! Min telefon plejer at gløde, når jeg beder om hjælp og inputs fra jer – men ikke som den gjorde igår. Jeg måtte sætte den på lydløs og i opladeren, da jeg fik over 500 henvendelser på 3-4 timer. Og der kommer stadigvæk beskeder. Muligvis flere lister, lad os se.

Men jeg bad om hjælp til, at vi kunne lave en liste over de ting, som vi hader ved os selv. Hvorfor så dét, tænker du måske. Du har sikkert rigeligt på din egen liste. Fordi det er godt og sundt at se, at man ikke er alene og at der er mange, som har helt andre ting at rode med, end du. Ting du måske slet ikke ville tænke over. Måske kommer du endda til at føle dig heldig – fordi du ikke døjer med netop dét, som andre gør. Måske genkender du dem – og føler dig mindre alene. Listen rummer både fysiske og indre issues og jeg vil gerne sige tak for, at i deler dem med mig. Alle er selvfølgelig anonyme og jeg læser kun beskederne selv. Altid. Så er dét på det rene. I er fantastiske – lige som i er.

Kig på listen og find dem du selv kender og dem, som du måske aldrig skænker en tanke. Alle kæmper med noget og alle er usikre sommetider, husk det. Og du er god nok. Altid. Nå ja – ting på min liste: svedige armhuler (jeg kan ikke gå i gråt og skal overveje mit tøj på grund af vandfald i armhulerne, særligt den højre af en eller anden årsag. Mit høje grin som kan forskrække mennesker på gaden og mine strækmærker på mine inderlår (og lår generelt, faktisk. Derfor billedet øverst!). Der er flere ting, men det er de 3 største issues. Tænk lige hvis vi brugte den energi og tid, som vi bruger på at hade vores ydre og vores indre, på andre ting. Tænk hvad man kunne udrette… Listen kommer nu:

  • fugtige fødder,
  • skæve fortænder (hvilket gør at læbestift aldrig bliver brugt),
  • næse som buer nedad,
  • skæv næse i profil,
  • for lille overlæbe,
  • dobbelthage,
  • mørke hår på armene,
  • at være en stille pige, som ikke tør at sige noget,
  • løs hud på maven efter graviditet,
  • for kraftige lægge,
  • for høj,
  • bleg hud,
  • for dårlig til at sige fra,
  • grå hår,
  • for store kønslæber,
  • for store ører,
  • for små ører,
  • tykke fingre,
  • tykke tommelfingre,
  • tykke hænder,
  • tykke håndled,
  • tale for meget og fylde for meget,
  • grimme knæ,
  • irriterende stemme,
  • uren hud i ansigtet,
  • uren hud på ryggen,
  • uren hud på brystet,
  • høj hårgrænse,
  • for brede skuldre,
  • fregner,
  • at være klodset og tit vælte ting/vælte selv,
  • tommelfingre negle med riller,
  • tydelige blodkar på næsen,
  • snorkelyde ved høje latterudbrud,
  • tæerne ved siden af storetåen er længere end storetåen,
  • at være uorganiseret,
  • muffintoppen (fik jeg virkelig mange af!),
  • skostørrelse 36,
  • skostørrelse 42,
  • tykke ankler,
  • poser under øjnene,
  • ikke at kunne flirte med mænd,
  • bollehåndtag,
  • for smal hofte,
  • for bred hofte,
  • ridebukse lår,
  • for lange ben,
  • for korte ben,
  • slappe øjenlåg,
  • asymmetri i ansigtet,
  • hår på halsen,
  • for store overarme,
  • hår på fødderne og tæerne,
  • for store øreflipper,
  • stort, rundt hoved,
  • ikke være spontan nok,
  • skæve tænder (fik jeg mange af, så vi er flere!),
  • at lårene rører ved hinanden,
  • tør hud,
  • at stamme,
  • indgroede hår,
  • dårlig til at stave,
  • dårlig til at regne,
  • tydelige hofteknogler,
  • hofteknogler som ikke kan ses,
  • hår under navlen,
  • at blive rød i hovedet,
  • for små bryster,
  • for lange bryster,
  • for store bryster,
  • for smalle bryster,
  • for brede bryster,
  • for strittende bryster,
  • at være den eneste i venindeflokken med en kæreste,
  • at være den eneste i venindeflokken uden en kæreste,
  • at være for følsom,
  • at være for hård,
  • for tyndt hår,
  • for tykt hår,
  • for kort hår,
  • for langt hår,
  • mørke rander under øjnene,
  • klumpen under bh’en på ryggen,
  • store porer på næsen.

Jeg har ikke nået at læse alle beskederne endnu, er vel cirka 30% igennem alle de direct jeg fik. Jeg tænker at lave en liste mere ELLER lave en liste med alt det, som vi godt kan lide ved os selv.

Byd endelig ind i kommentarfeltet hvis du har flere eller har inputs. Og her til slut: FUCK IDEALET, du er aldrig alene!

 

9 kommentarer

  • Lene

    OMG! Det er jo sindssyg. Vanvittig lang liste over ting der er helt ‘ligegyldigt’ eller i hvert fald ikke burde betyde noget/få al den opmærksomhed. Lad os lave en list med alle de ting vi godt kan lide ved os selv også! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, jeg er SÅ meget med på en liste over de ting, vi godt kan lide ved os selv også som modvægt, for der er jo et helt menneske i den negative liste (hvis ikke flere).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Shit hvor er det trist, at der er så mange ting vi kvinder er usikre over og kede af. Blev helt sørgmodig af at læse listen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Gad vide om din indbakke kommer til at gløde ligeså meget, hvis du laver den modsatte liste med ting vi elsker ved os selv! Det håber jeg! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    På en eller anden måde var jeg bare nødt til at kommentere på det her. Blev trist, meget trist af at læse listen, men samtidigt lettet. For ved du hvad? Jeg har kæmpet med rigtig mange ting på listen. Jeg nævner i flæng.. skæve tæer, for store bryster, uren hud på ryggen, smalle læber, strækmærker, stort hoved, tyndt hår, begyndende rynker, topmave., og det er bare nogle af punkterne. I en alder af 27 år har jeg endelig lært at elske mig selv. Jeg synes jeg er flot, pæn og smuk. Det er dejligt befriende at være nået hertil, selv om der er masser jeg da gerne ville lave om. Det påvirker bare ikke mit selvbillede længere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • linda

    Det kan godt være vi alle ved det og bare skal komme over os selv engang i mellem, men hold kæft hvor er det dejligt at vide at man ikke er alene, at alle har dårlige dage med lorte humør og ingen selvtillid, at vide at mange har det sådan at det er helt almindeligt, gør mig mere rolig, alle har ting de ikke er vilde med ved dem selv og det er op til os selv hvor meget vi lader det fylde og det hjælper at vide at det helt almindeligt at det negative kan tage over, og det hjælper mig til at prøve at bruge mere energi på alt det gode i mit liv.

    Tak bare tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Der er intet jeg hader ved mig selv. Jeg er awesome og elsker min krop og hvem jeg er. Men jeg kan nikke genkedende til at være den eneste i venindeflokken uden kæreste. Jeg føler mig ofte ensom og som “andet valg” for mine veninder. Dét hader jeg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Omg hvor er det skræmmende at se hvor mange fejl os kvinder kan finde ved os selv. Det jo virkelig ned i mindste detalje. Jeg arbejder med handicappede mennesker, og de gør ikke noget ved deres udseende den gruppe jeg har, og derfor kan jeg se hvor normalt det er med meget behåring, uren hud, strækmærker, skæve tænder osv. Jeg tror netop fordi at mange af os kvinder gør så meget ved vores udseende, tænker vi ikke over at de fleste andre kvinder vi møder som regel også gør en masse.for at fremstå mere perfekte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Til dem med de skæve fortænder, som undgår læbestift: don’t! Jeg har selv skæve fortænder og elsker at have læbestift på, det skaber så fin en kontrast! Og trækker i øvrigt fokus hen på dine læber 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Carrie, Nynne og Bridget