3 fine kjoler til 299 kroner

Ensomhedsmarch

walking

På torsdag drager jeg til Aarhus, denne gang skal jeg ikke besøge nogen. Jeg skal derimod gå den sidste etape i March mod Ensomhed, som Patrick er manden bag. Han har gået siden torsdag d.12 april og startede i København. Langsomt har han bevæget sig mod Aarhus. Jeg gik den første etape med ham, fra Rødovre til Roskilde. På torsdag skal jeg gå den sidste etape fra Testrup til Ungdomskulturhuset i Aarhus. Jeg glæder mig virkelig meget.

Det er så vigtigt, at få sat fokus på ensomhed. Vi er så mange, som føler os ensomme og det skal hverken være pinligt eller tabubelagt, at føle sig ensom. Det er et livsvilkår og en grundfølelse for os alle, på et eller andet tidspunkt i vores liv. Jeg kan føle mig ensom når jeg er alene i min lejlighed og jeg kan føle mig ensom, når jeg er sammen med mine veninder. Det kommer ofte helt uden varsel. Ensomhed er for mig, en følelse af, at være ligegyldig. Sommetider kan følelsen være helt fysisk, som et knytnæveslag i brystkassen.

Jeg er så glad for, at jeg må gå den sidste etape med Patrick, som jeg har så kæmpe respekt for. Hvis du er i nærheden og har lyst, så kom og gå med os. Du behøver ikke at gå hele vejen, det er ikke et krav. Kom hvis det passer ind i dit program – jeg ville elske at hilse på dig!

Læs mere om ensomhedsmarch lige her.

   

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 fine kjoler til 299 kroner