Du ved at du er voksen når

Ham jeg allerhelst vil drikke kaffe med

Annonce for Nescafé

img_7421

Jeg bliver altid så ked af det, når jeg møder piger, som ikke har et forhold til deres far. Eller som ikke kan tale med deres far, som jeg taler med min. Min far er min bedste ven og jeg fortæller ham ofte ting, som jeg ikke fortæller mine veninder. Vi er meget tætte og det har vi mere eller mindre været altid. Der var dog et par år i min teenageperiode, hvor vi blev voldsomt uvenner, men vi fandt ud af, at vi simpelthen ikke kunne bo sammen. Siden jeg flyttede hjemmefra, har vi ikke været uvenner på dén måde mere. Vi har stadigvæk diskussioner, men det er nok fordi, at vi er ret ens. Sære, måske. Og vi går ikke på kompromis med, hvem vi er. Hvilket bestemt er noget, som jeg er glad for, at have med mig.

img_7419 img_7409

Min far hedder Ole og han er 70 år gammel. Han troede ikke at han kunne få børn, men han fik mig og min lillebror med min mor. Han er den varmeste mand jeg nogensinde har mødt. Han er rummelig, han er hjælpsom, han er klog. Han fik engang hold i ryggen, fordi han hjalp en ældre dame som var faldet. Han besøger og drikker kaffe med en ældre dame, som har kræft, hvor de taler om den brutale del af livet – og han er stadigvæk forelsket i min mor, trods de har kendt hinanden i over 30 år. Han skriver godmorgen til mig hver eneste morgen, han kører mig altid helt til døren og venter med at køre, til at han kan se lys og min vinkende hånd i vinduet og maler han gerne mine skabslåger lyserøde, fordi jeg ønsker mig dét. Vi ses mindst én gang om ugen og jeg får meget, meget svært ved at undvære ham en dag. Han har heldigvis lovet min mor og jeg, at han bliver 100 år gammel.

Jeg er vokset op med Nescafé og jeg elsker smagen. Og jeg elsker at det er så nemt. Det er hurtigt og velsmagende og perfekt for mig, som bor alene og derfor sjældent laver en kande kaffe. Sidst min far og jeg drak kaffe, smagte vi på den nye nescafé gold, som har fået tilføjet fristristede arabica-bønner, som er dyrket i bjergene og de er malet ti gange finere, for at frigive en finere og fyldigere smag – og den er godkendt af min far, som er den jeg kender, der drikker mest kaffe.

Hvem vil du allerhelst drikke kaffe med, i dag?

Annonce for Nescafé

   

1 kommentar

  • I det år min far var sygemeldt med stress, kom han også til kaffe flere gange ugentligt hos mig. Så så vi Astrid Lindgren film og snakkede – og nu hvor han er ovenpå, er det mere på ugentlig/hver anden uge basis, når jeg besøger begge mine skønne forældre, men ikke desto mindre er han også min yndlings (:
    Idag er det dog en god veninde og en gang iskaffe, der er på planen, det er heller ikke værst!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du ved at du er voksen når