Ham jeg allerhelst vil drikke kaffe med

Hvor er du heldig!

kids

Igår stod jeg på Ryparken station og ventede på elevatoren. Jeg havde min el cykel med mig og den vejer et ondt år. Jeg gider sjældent at slæbe den, ned af trapperne. Foran mig stod der en mand med sine to børn. De ventede også på elevatoren. Den lille dreng stod ved siden af sin far og holdt fast i hans bukser. Manden havde en barnevogn, med en lille pige i. Han var utrolig nærværende, bed jeg mærke i. Han lyttede til drengen, svarede på hans spørgsmål, hvilke ikke var få og nussede den lille pige. Vi gik ind i elevatoren og stod enormt tæt. Den er så mikro lille på Ryparken, hvilket jeg ikke helt forstår. Dét talte jeg med manden om, mens jeg gik gelejdet cykel og mig selv ind, i det lille semi-klaustrofobiske rum. Jeg er ikke tosset med elevatorer, særligt ikke efter at min veninde fortalte en horrible historie med en elevatorulykke, hvor kablet sprang og hun røg helt ned i kælderen med fuld fart. Hun overlevede, alt er godt – men jeg har fået lidt angst efterfølgende.

Elevatoren var noget sløv i det, mandag morgen. Den gik ikke ligefrem i stå, men den tog sin tid. Så jeg fik talt lidt mere med manden og sagt hej til hans søde børn. Jeg spurgte ham, hvor lang tid der var imellem dem. Drengen var 5 år og pigen var 2 år. “Men jeg har to mere“, sagde han og grinede. Jeg kiggede forbavset på ham og udbrød, ret højt, for jeg taler altid ret højt: “Ej hvor er du heldig!“. Han kiggede på mig, lige så forbavset som jeg havde kigget på ham, få sekunder før. Så svarede han: “Folk plejer altid at spørge om jeg så ikke er træt eller om jeg ikke har virkelig travlt. De siger aldrig at jeg er heldig. Men det er jeg da!“. Vi smilede til hinanden, ønskede god dag og jeg cyklede videre til dagens første to-do.

Det fik mig til at tænke – for det første så synes jeg, at vi taler for lidt sammen i det offentlige rum. Jeg bliver ofte drillet (kærligt) med, at jeg elsker at tale med fremmede. Jeg havner tit i samtale med kasseekspedienten, folk jeg møder på gaden og i toget og hjemløse. Jeg kan rigtig godt lide, at tale med mennesker, som jeg normalt ikke tilbringer tid sammen med. Det er sundt, tror jeg. Men jeg kom også til at tænke over, hvor vigtigt det er, at få at vide, hvordan andre ser dig. Ikke dit ydre, nødvendigvis, men dit liv. Hvordan dit liv er. Manden havde måske glemt, hvor heldig han er. Og jeg underkender ikke, hvordan det må være, at have fire børn. Slet ikke, and I have no idea what so ever – men i mine øjne er han også virkelig, virkelig heldig. Alt det som han har skabt – hvor er det dejligt for ham. Og jeg tror, at han havde brug for, at høre det.

Jeg kender det fra mig selv. Når jeg kommer til at tænke bestemte ting, om mit liv. At det er hårdt, at jeg har travlt, at jeg er alene. Jeg kan også se sådan her på det: ja det er hårdt, men jeg klarer det og jeg har klaret det, indtil videre. Og hvem sagde i øvrigt, at det var let, det der liv? Og mit liv er let, i forhold til mange andres. Ja jeg har travlt, men det er jo en god ting, når man som jeg er selvstændig. Og jeg kan jo også bare sige nej, engang imellem. Ja – jeg er alene. Men tænk hvor meget frihed jeg har. Jeg har tonsvis af alenetid og timer jeg kan fylde ud, lige som det behager mig. Jeg kan gøre lige hvad der passer mig og der er ingen, som venter eller forventer noget af mig.

Sommetider skal man lige ud af rillen, om man så må sige. Se sit liv med andres øjne. Det er sundt tror jeg. Og netop derfor holder jeg af, at tale med fremmede. Fordi jeg lærer noget og fordi jeg måske engang imellem, lærer dem noget.

   

5 kommentarer

  • Bonde

    Åhh, dette indlæg varmer mit hjerte – tak <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Shit hvor var det rart at læse! Og hvor glemmer jeg tit hvor heldig jeg er! 😍❤️TAK!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Sikke et dejligt indlæg!
    Ja, jeg elsker også at tale med fremmede, som jo ikke er fremmede længere, det øjeblik jeg taler med dem 🙂
    Du har helt ret – vi skal tale meget mere med hinanden, hvor end vi færdes.
    Han ER heldig, den søde far med de 2 børn og 2 mere derhjemme – hvor var det godt, du mindede ham om det – og hvor er de børn heldige, at have ham som far!
    Ha’ en – forhåbentlig – fortsat skøn dag, Matilde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Sørensen

    Du har fuldstændig ret! Vi kan ofte lære meget af, at tale med fremmede, og det gør jeg også selv ❤
    Tak for dig! 😘

    Kh Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kis

    Skøn kommentar! Ja han er meget heldig! Min kæreste har 3 børn (mit er det ene af dem) Jeg har lige sagt til ham at han er heldig! Og nogen gange er hverdagen, bare helt vildt iorden!
    Han blev ramt af kræft for en måned siden, (han er blevet opereret og rask igen, men sikke en forskrækkelse) og inden da, brokkede jeg mig lidt for meget over hverdagen, pludselig savnede jeg den, og nu vender den stille og roligt tilbage! I mit job, møder jeg selv en masse nye mennesker og elsker at snakke med dem❤️
    Ved ikke helt, hvad jeg ville med min kommentar, men tak for en god reminder på, at vi skal sætte pris på det vi har!
    Ps. Så hårdt er det heller ikke med børn, især ikke hvis man overgiver sig til det, og erkender, at man ikke kan det sammen, som når man ikke har børn❤️😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ham jeg allerhelst vil drikke kaffe med