Hende som kender mig bedst

Noget om bunden

dsc01853

Bunden, sølet, gruset. Kært barn har mange navne – jeg synes “at ramme bunden” beskriver det meget godt. At sejle, at være ulykkelig, modløs og så videre. Have nedtur på, om man så må sige.

Jeg kender den så udmærket. Bunden. Der har jeg opholdt mig et par gange – først da min lillebror døde og så da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden. Der ramte jeg bunden. Den havde jeg ikke stiftet bekendtskab med før. Jeg var 25 år gammel. Sent i nogens øjne, tidligt i andres. Men jeg ramte den og det er det mørkeste, som jeg i mit liv har oplevet. Jeg har skrevet om det mange gange før – så det vil jeg ikke gå så meget ind i. Det er efterhånden et par år siden, jeg er et andet sted nu og selvfølgelig skulle jeg ramme bunden, sådan er livet. Vi rammer den alle, før eller siden. Ikke for at være sortseer eller søndags deprimereret, men bunden er et vilkår for os.

Jeg talte med en veninde om bunden. Om at ramme den. Hun fortalte om dengang, at hun ramte den. Hvordan hun genkendte den, hvad den havde gjort ved hende. Jeg fortalte om min aktuelle hjertesorg, som fylder en del i mig og som tærer på mit overskud. Hun forstod mig, men sagde: “men du har ikke ramt bunden. Det ved du godt, ikke? Det her, dét er ikke det værste du har oplevet“.

Først blev jeg lidt ked af, at hun underkendte mine følelser. Så gik det op for mig, at hun jo har ret – jeg har ikke ramt bunden. Slet ikke. Jovist, jeg sover dårligt, tænker meget, er grundlæggende lidt trist i betrækket, men jeg har ikke ramt bunden. Og det er det gode ved, at have ramt den før. Jeg ved hvor den er og jeg ved, hvad den gør ved mig. Og jeg ved samtidig også, at jeg ikke vil derned igen. For alt i verden, så vil jeg ikke derned igen. Jeg kæmper for ikke at komme ned på bunden igen. Livet er for kort til, at tilbringe alt for meget tid dér.

Husk: du er aldrig alene <3

6 kommentarer

  • Charlotte Sørensen

    💕💕💕💕💕
    Kh Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Bunden er et uhyggeligt sted. Har været der en gang, og det har lært mig en masse, både om mig selv, men også om andre. Men jeg vil aldrig tilbage, og det skræmmer mig, at livet kan slå en så meget ud af kurs at det nærmest taget livet af en. Jeg tror det væreste er, at man aldrig er sikker på ikke og ende der igen.
    Kærlige tanker til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Bunden er vel som man vælger at tolke på det 😊 .. Jeg har ramt min nogle gange nu, fødselsdepression, angst for barn nr. 2, sorg, generel angst … der er flere grunden til, at lægge sig i mudret – men for mig er det blevet min grobund, hver gang jeg rammer den; vokser jeg mig stærkere … Bunden er slet ikke så farligt et sted, når først jeg omfavner mig selv og rummer den sorg der nu måtte fylde …. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Hvor er det fint skrevet – håber du forstår mig😊 Kan så meget følge dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg har haft nogle dybe sorger i mit kun 25 årlige liv, hvis der er noget de har lært mig så er det at livet er hårdt. Når jeg skal springe ud i noget nyt og svært så husker jeg altid på at det ikke kan være værre end hvad jeg har prøvet.
    Noget andet jeg har lært er at jeg skal huske at danse, grine, have det sjovt og nyde alt det gode livet også byder på !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stefanie

    Du har en meget klog, modig og ærlig veninde ❤️❤️ Det er ikke alle der er så heldige 🙏🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hende som kender mig bedst