BUDA

Forelsket

forelsket

Forelskelse. Ét af mine yndlingsord og én af mine yndlingsfølelser. Og samtidig en tilstand, som jeg frygter. Frygter fordi, at jeg ikke kan gennemskue den. Og sidst jeg var forelsket, mistede jeg mig selv undervejs. Uden at jeg opdagede det. Jeg frygter også forelskelsen, fordi den får mig til at svede, giver mig ondt i maven og giver mig en følelse af, at være uovervindelig. Og det gør så ondt, når jeg indser, at jeg ikke er.

Igår talte jeg om forelskelse, med min far. Den klogeste mand, som jeg kender. Jeg har været forelsket to gange i mit liv. Begge gange blev jeg forelsket, ved første blik – begge gange tog forelskelsen hårdt på mig. Men jeg elsker, at være forelsket. Du føler, at du kan alt – når du er forelsket. Hvis det er gengældt, vel at mærke.

Og jeg frygter, at jeg aldrig mere skal forelske mig. Og dét talte jeg, med min far om. Måske min kvote for forelskelse, er opbrugt? Måske kan jeg ikke igen, fordi det er så hårdt, at komme tilbage til livet, efter en forelskelse. Jeg forelsker mig ikke nemt og jeg ved ikke, hvad der har gjort, at jeg har forelsket mig. De to, som jeg har været forelsket i, har været nærmest modsætninger. Den ene forelskelse forvandlede sig til dyb kærlighed, den anden nåede det aldrig.

Min far sagde noget klogt, som jeg har tænkt på, lige siden igår eftermiddags. Han spurgte mig, hvorfor at det er så vigtigt for mig, at føle forelskelsen. Først blev jeg lidt trist, ved tanken om, at jeg “bare” skulle have en kæreste, som jeg ikke var forelsket i. Men hvis du nu elsker ham, kan du så ikke undvære forelskelsen? Hvad hvis du springer forelskelsen over og elsker, i stedet? For det er vel sådan, at det skal “ende”, når man forelsker sig. Ende i kærlighed og i hengivenhed (muligvis første gang, at dette ord ses her på bloggen..). I øvrigt fortalte min far mig, at han ikke havde oplevet den store forelskelse, med min mor. Det var hurtigt endt i kærlighed og på mandag, kan de fejre 30 års bryllupsdag.

Jeg tror, at min far har ret. Og det har hjulpet mig, fordi jeg allerede nu kan mærke, at jeg slapper af. Hvad så, hvis jeg ikke oplever den der vanvittige forelskelse mere, i mit liv? Hvad hvis jeg i stedet oplever kærlighed, som varer ved? Dét tror jeg hellere, at jeg vil have. Og pludselig blev kærligheden igen tilgængelig, fordi jeg ikke skal stresse over, om jeg er forelsket eller ej. Kærlighed behøver jo ikke, at komme som et slag i ansigtet. Sommetider kommer den snigende – og dét bliver den ikke mindre af.

   

17 kommentarer

  • Simone

    Kære Mathilde. Jeg elsker din blog og din ærlighed! Dit indlæg her om forelskelse, kan jeg med hundrede procent relatere til! Jeg har som du efter brud med stor kærlighed været bange for den. Men jeg har i min nuværende kæreste heller ikke haft den vildeste forelskelse som din far heller ikke har haft med din mor. Jeg tror som din far, heller ikke det er nødvendigt at være møg forelsket i flere måneder før man bliver kærester. Jeg mødte tilfældigt min kæreste og ca. 3-4 uger efter blev vi kærester!
    Når du møder den helt rigtige, er du ikke i tvivl om at du elsker den her person! Og han er derude et sted! Du skal nyde dit liv og ikke vente og stå stille. Når du først “opgiver” kærligheden og lader den ligge, så komme den nok af sig selv!
    Al kærlighed din vej- for du om nogen fortjener den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg elsker at læse dine indlæg. Du har en fantastisk tilgang til tingene, og skriver så velovervejet. Endnu et guldkorn fra din side af. Forelskelse er dejlig, men varer ikke ved. Det gør kærlighed tilgengæld, og den er lige så dejlig som forelskelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Kærligheden er selvfølgelig altid det vigtigste, men mit syn på forelskelse er, når man konstant tænker og har lyst til at være sammen med en person og bliver glad helt ned i maven, når man tænker på dem. Sådan har jeg det stadig med min kæreste på 3. År, men selvfølgelig mere nogle gange end andre. Jeg tror ikke umiddelbart at forelskelse er ens betydende med at det slutter, når man elsker hinanden og er faldet til ro i forholdet. Men jeg tror gerne, at man ikke kan blive forelsket lige meget hver gang i en ny fyr, men så længe man elsker dem og har det fantastisk med dem, så tror jeg heller ikke, at man skænker det en tanke, at man ikke er ligeså forelsket som man var før ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg forstår hvad din far siger, og der vel næppe et endegyldigt svar på hvordan den “rigtige” kærlighed skal føles. Personligt har jeg været i et forhold i 6 år, hvor jeg aldrig blev forelsket. Jeg elskede ham, men langt mere venskabeligt set i bakspejlet. Den mand jeg er sammen og gift med idag var jeg utrolig forelsket i, og den forelskelse forandrede sig over tid, og blev til en dyb, dyb kærlighed. Som sagt er der vel ingen rigtige svar, men personligt tror jeg at forelskelsen er et vigtigt grundlag for at den dybe kærlighed kan udvikle sig. Sådan er det i hvert fald for mig.
    Og iforhold til om kvoten for forelskelse kan være brugt, så er min erfaring at menneskets hjerte er fuldstændig fantastisk på den måde at der ikke er en grænse for hvor meget kærlighed det kan rumme ❤️ Hvis man giver sig selv lov ❤️ Du skal nok møde kærligheden igen, det er jeg overbevist om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg tror faktisk, at det er et lidt tabubelagt emne, det dér med forelskelse. Jeg har aldrig været forelsket i min kæreste. Han ved det ikke. Men jeg ELSKER ham og har en dyb, dyb kærlighed til ham. Vi har været kærester i 2 år og har nu en lille datter sammen på 7 måneder. Jeg tror heller ikke, at en hæsblæsende forelskelse er nødvendig, for at kærlighed kan opstå. Jeg har altid troet, at det var et must. Og egentlig også lidt troet, at vores kærlighed var uægte på grund af den manglende forelskelse. Men jeg kunne slet ikke forestille mig, at skulle dele livet med nogen anden. I hvert fald for nu. Livet er foranderligt ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    For 12 år siden mistede jeg pludseligt min far, han var det menneske jeg så op til og det gør jeg stadig. Min ungdom var på sit højeste da han brat døde fra os, uden forvarsling, uden noget som helst. Efter hans død, valgte jeg i nogle måneder fester fra, i frygt for at miste kontrollen ved undtagelsen af alkohol, men så den første aften jeg var afsted, var der en der hedder Troels som jeg fortalte min historie til, helt åbent, jeg havde brug for at sige det til en person der ikke kendte mig, Han lyttede og forstod og vi skiltes og så ikke hinanden i lang tid, vi skrev sammen på SMS og messenger (som man gjorde den gang), han havde en kæreste og jeg var round and about, som man kan tolke som man vil. Jeg var på teltferie med min daværende veninde og pludselig så stod han der sammen med en fælles veninde, 2 timers køretur og lidt forvirring. Han fortalte han ikke havde tænkt på andet end mig det sidste halve år og han derfor havde besluttet at gøre noget ved det. Vi kyssede den aften.
    Jeg var meget sådan, okay så gør vi det, ingen forelskelse eller fald på halen over ham.
    Tilgengæld 4 mdr senere gik det op for mig at jeg elskede ham og det sagde jeg til ham. Nu står vi her snart 12 år efter, med uddannelser, hus, to børn og en fandens masse dejlige minder. Vi er heldige, jeg er heldig at jeg har ham og at han tog imod mig som den jeg var.
    Jeg er enig med din far, han lyder som en verdensmand!
    Kærlighed, er for mig, noget der vokser sammen med den person jeg har kærligheden til, den er der ikke nødvendigvis med det samme, men den kommer.
    Knus til dig ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg har prøvet de der stormfulde forelskelser et par gange eller mere – alle gange er de endt ulykkeligt. I bakspejlet kan jeg se, at det nærmest har været en kemisk forelskelse, hvor jeg først alt for sent har opdaget at genstanden (manden) slet ikke har været den person jeg ønskede eller havde brug for, at være sammen med. Da jeg mødte min nuværende kæreste oplevede jeg ikke den stormfulde forelskelse og det forvirrede mig en hel del i starten – men langsomt gik det op for mig at grunden til jeg blev ved med at se ham, og grunden til at jeg mærkede kærligheden vokse, var at jeg lærte ham at kende, og kom til at elske ham for den mand han er. Jeg har aldrig været i så harmonisk et forhold, med et menneske som jeg ‘to the bone’ synes er er godt menneske, og som jeg føler mig taknemmelig hver dag for at leve sammen med❤️ Når forelskelsen ikke blænder, så kan man rent faktisk se det menneske man møder, og det er bestemt ikke en ulempe! No worries❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • J

    Kære Mathilde,
    Først, jeg nyder at læse din blog og følge dig på insta.
    Kærlighed er en forunderlig ting.
    Min kæreste og jeg har været sammen i over 5år og har 2 dejlige drenge der blir 2år lige omlidt.
    Jeg har aldrig været forelsket i min kæreste, men han var smaskforelsket i mig. Jeg fandt en tryghed og en helhed når vi var sammen, og det gør jeg stadig den dag idag.. Jeg fandt mig selv sammen med ham..
    jeg har været så forelsket i en mand hele mit liv og han knuste mit hjerte på det ondeste måde, jeg var sikker på jeg aldrig ville finde kærligheden og istedet skulle satse på katte … men kærligheden fandt mig og det er jeg lykkelig for 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    Jeg var ret “slem” til at forelske mig stormfuldt og konstant da jeg var teenager og havde også mut første lange forhold der. Da det sluttede fortsatte det bare med at være forelsket i tide og utide lige indtil jeg mødte den fyr som i dag er min mand og far til mine børn 🙂 det var helt anderledes, jeg vidste bare fra første møde at jeg elskede ham og at det var ham jeg ville være sammen med. Vi var endda kun 19 da vi mødtes og har lige fejret 9 år som kærester. Og vil give din far helt ret! Han er en klog mand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Jeg bliver hurtigt forelsket når jeg gør, hovedløst og jeg mister mig selv lynhurtigt. Jeg har oplevet snart en lille håndfuld stormfuld forelskelser der tangerer til sindssyge.. Jeg tror bare ikke det fungerer for mig i det lange løb. Når jeg mister mig selv og smelter sammen med en anden person går det i stykker når vi kommer ud af den rus, fordi så finder man ud af at man slet ikke kender hinanden alligevel. Nu leder jeg efter den langsomme kærlighed, den dybe, den ærlige, hvor sommerfuglene i maven kommer snigende. Måske en kærlighed der er tryg og hvor jeg kan være mig selv samtidig. Den findes derude. Også for dig skønne og smukke Matilde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg følger tit med på bloggen, men kommenterer aldrig. Men i dag er jeg nød til at sige TAK! Tak for dig Matilde, og tak til dem der har kommenteret! Jeg har lige fået sat ord på nogle følelser jeg længe har gået og tumlet med!
    Jeg har været sammen med min kæreste i 2 år, og har aldrig været forelsket i ham – men er ikke i tvivl om at jeg elsker ham, og på ingen måde kan forestille mig et liv uden ham! Har altid følt mig forkert når andre har snakket om hvor stormende forelskede de var – men nu kan jeg heldigvis læse at jeg ikke er alene 🙂 Så tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Jeg har været forelsket en gang i mit liv og føj et følelsesregister man kommer igennem! Nu har jeg mødt en ny mand – jeg blev ikke forelsket ved første øjekast, men jeg har mig selv med. Jeg nyder at være i kontant med mig selv og have den indre ro!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ms

    Hej Matilde, det her er fuldstændigt irrelevant for det her post, men vil bare lige sige, at jeg altid ser dine insta-stories om morgen som noget af det første, og det motiverer mig faktisk til at stå op og få noget ud af min dag. So thanks, gurl!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Ham – din far, han er en klog mand:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meget

    Det giver mening for mig.
    Jeg blev forelsket i en fyr, desværre var det ikke gengældt. Det har totalt været den der sindsyge, jeg har haft ondt i maven, grædt og været ked af det. Han behandlede mig ikke pænt og min fornuft er kommet tilbage, vi skal ikke ses mere. Men det gør ederbroderme ondt mens det står på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg er vild med din far!
    Har lige afsluttet det med en jeg havde set i 3 måneders tid, fordi han ikke så det udvikle sig til mere end hygge venner pga forelskelsen ikke havde ramt ham. Jeg er heller ikke blevet forelsket i ham, men jeg er tryg og glad når jeg er i hans selskab, så jeg ville have givet det en chance uden forelskelsen.
    Ville ønske det var en mand, som din far jeg havde datet, som havde turde give det en chance!
    Vi jagter nok desværre alle hele tiden den vilde forelskelse og når den ikke kommer, så tror de fleste ikke på at det kan udvikle sig til noget stort og godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BUDA