Storbyferie + beskyttelse

Nå. Kærlighed.

happy

Jeg har fået lyst til, at skrive om kærlighed. Fordi jeg har fået håbet tilbage. Jeg blev interviewet for 4-5 måneder siden, hvor jeg sagde (og mente), at jeg ikke længere troede på kærligheden. Altså for mit eget vedkommende. Mine forældre har den og et par af mine veninder, har også fundet ægte kærlighed. Men det sker ikke for mig, sagde jeg i det interview. Dét tager jeg tilbage. Dels fordi jeg ikke vil være hende den bitre, dels fordi jeg tror på, at kærligheden igen kan finde mig. Måske er det foråret (snart sommer), som har gjort mig håbefuld, måske blev jeg endelig træt af, at være vingeskudt og et offer for kærligheden. I hvert fald summer min krop af kærlighed – som jeg har lyst til at dele ud. Til dig, til mine veninder, til mine forældre, til alle dem som jeg elsker. Og derfor bad jeg om jeres hjælp på instagram. Og som altid strømmede det ind, I er så episke. Tak.

Èn af de ting jeg har lært, efter jeg er blevet 30 år (seriøst, der skete nærmest noget magisk ved dét tal) er, at der ikke er en opskrift på kærlighed. Der er ikke én kærlighedshistorie, som ligner den anden (sådan, groft sagt) og der er ikke én bestemt måde, kærligheden skal starte eller udfolde sig på. Det er rart at indse – for dét giver håb. Kærlighed er ikke rigtig(ere), fordi det siger BANG og du føler dig syg i hovedet og har våde armhuler i flere måneder. Kærlighed kan være stille og nærmest usynlig og gå langsomt. Kærlighed kan vare i to intense måneder og forsvinde igen. Kærlighed kan vare et helt liv, som min mormor og morfar, der mødte hinanden i 1.klasse og var sammen hele livet. Derfor: kærlighedshistorier. Leveret af dig, tak for at dele. Det har gjort mig så glad, at læse om kærlighed det seneste døgn.

Læs, genfind håbet og vid, at du ikke er alene. “Hvorfor skulle kærlighed ske for mig?“, tænker du måske. “Hvorfor skulle det ikke?“, er jeg begyndt at tænke, i stedet. Det gør faktisk en ret stor forskel. (Jeg har ændret navnene i fortællingerne og der var desværre ikke plads til alle historierne).

Alberte: Jeg var tidligere af den opfattelse at man skulle gå efter manden og finde ham via en date eller en sportsaktivitet, studie eller lignende. Jeg savnede at have en kæreste og gik tit på dates for at finde “ham.” Ofte mundede det ud i dårlige dates med akavede samtaler, eller dates hvor fyren KUN ville se mig for min krop eller dates hvor jeg følte god kemi med en fyr som bare ikke så samme potentiale i mig. Men situationen er den, som vi alle nok har hørt mange gange, at “personen kommer når man mindst venter det.”

Min kæreste var faktisk allerede i mit liv, da jeg gik på de her dates, men jeg havde aldrig turdet tænke ham som kærestepotentiale. Helt basic fordi vi delte væg = han var min roomie i et bofællesskab. Jeg syntes oprigtigt dengang at han var noget helt specielt, men det var farligt at kaste sig ud i noget der, tænkte jeg. Men på et tidspunkt, hvor vi drak os fulde med de andre roomies i lejligheden, kunne jeg bare mærke at vi havde en helt speciel kemi, som jeg bare ikke kunne lade ligge. Jeg lod ham putte hos mig efter en fest, hvor jeg skulle op på arbejde dagen efter, jeg kyssede ham og tog på arbejde. Der gik noget tid før vi egentlig turde tale om følelserne, der lå og lurede, fordi vi begge var bange for om vi var lidt for vovede, men vi begyndte at date hinanden i smug, lidt a la Monica-Chandler fra Venner. Jeg var bange for at binde mig i starten, fordi jeg var bange for at blive såret (som jeg er blevet ved mange tidligere dates), men ham her har holdt fast helt fra start. Han siger han har været forelsket i mig siden jeg flyttede ind. Shit. Det på trods af at han har set mig i alverdens hjemmesituatuoner (med tilstoppet toilet, tømmermænd, mangel på rengøring og rod efter aftensmaden).

Nu har vi været kærester i snart 4 år, vi har boet sammen i al den tid – og der er ingen tvivl om hvor vi har hinanden. Vi taler børn, vielsesring, villa og Volvo (om nogle år!). Hurra.

Hvis du spurgte mig for fire år siden, ville jeg aldrig have troet, at det var muligt at finde en så god, hjertevarm og empatisk fyr.

Berta: Den 1. januar ’16 mødte jeg min danske kæreste i Århus, hvor jeg boede. Sommeren ’16 var jeg på besøg ved mine forældre på Sjælland og der opdagede de, at jeg skrev med en fyr som jeg datede. Jeg er opdraget i pakistansk kultur som muslim og her må man ikke date i den forstand, som jeg gjorde og med en så ‘ukorrekt’ person. Jeg fik dem overtalt til at lade mig tage endnu et halvt år i Århus, hvis jeg ikke så min nuværende kæreste. Vi fortsatte dog med at ses og vi blev kærester i oktober ’16, velvidende om, at vi skulle have et langdistance forhold. Siden januar ’17 og til nu har vi kørt et langdistance forhold uvidende om, hvad fremtiden bringer og i smug. Tilbage i september snakkede jeg med mine forældre om ham og jeg må vælge ham eller dem. I løbet af den næste tid vil jeg meddele dem, at jeg har valgt ham.

Caroline: Jeg mødte min første kæreste nogensinde, på min efterskole. Vi var 15 år gamle og blev kærester over SMS efter at have gået på skolen i to uger. Jeg vidste godt hvem han var, da vi var fra samme by. I dag 13 år senere er vi gift og vi har en datter sammen på 2 år.

Ditte: Jeg mødte min kæreste til Distortion sidste år, hvor vi snakkede sammen i et minut, kyssede i to og jeg gav ham mit nummer på 15 sekunder. Jeg havde egentlig ikke lyst til at få en kæreste, men han inviterede mig på Bakken og jeg afsatte 1,5 time og havde en back-up aftale med min veninde. Daten var vidunderlig og varede i 7 timer og jeg var solgt. Jeg er stadigvæk solgt og hvor er jeg glad for, at jeg tog på den date selvom at jeg havde lovet mig selv, ikke at date i 2017.

Emilie: Jeg mødte min kæreste på Tinder, hvilket jo efterhånden ikke er så mærkeligt. Jeg havde sat en del principper og regler op, som jeg faktisk brød med ham. Mine dates plejede at være en kop kaffe og en gåtur og varede sjældent længere end en time. Men med ham her, tog vi i zoologisk have. Hvor han ikke ville betale for min billet. Der var jeg ved at vende om og forlade daten. Men jeg blev, vi gik i zoo og gik ud og spise bagefter. Stik imod mine principper. Nu bor vi sammen og hvor er jeg glad for, at jeg så bort fra mine principper.

Fine: Jeg var på date med en fyr for 5 år siden, som jeg havde skrevet lidt sammen med. Vi datede i en måned eller to, men jeg følte den ikke rigtig. Jeg fik job i den anden ende af landet, og jeg cuttede kontakten med ham. Han var jo ikke “the one”. Et par år efter gik jeg igennem et slem break up og jeg kontaktede den gamle fyr igen. Vi har været sammen lige siden. Jeg har lært, at en kærlighedshistorie bestemt ikke behøver at starte traditionelt med et brag. Braget kom da jeg gav det en chance mere.

Gitte: Jeg mødte min kæreste første gang, da jeg var 14 år gammel. Vi var kun gode venner og han var i en periode kæreste med min veninde. Venskabet gled ud, da vi startede på videregående uddannelser, men jeg savnede ham tit. Vi mødtes tilfældigt i metroen for 4 år siden og vi har været sammen lige siden. Jeg er gravid og vi skal giftes næste år!

Henriette: Jeg havde opgivet. For længst. Alt for mange dårlige dates, som endte i semi dårlig sex, som endte i akavede “nå men, tak for i aften, vi ses“. Hvilket vi sjældent gjorde. Jeg var træt af det og jeg brugte al min energi på mit job og på mine veninder. Jeg var single i 9 år, hvor jeg ikke engang var tæt på at finde en kæreste. Men så gik min postmand på pension og der kom en ny, flot postmand i min opgang. Jeg brugte timer på at finde ud af, hvordan jeg “tilfældigt” kunne støde ind i ham, i opgangen. Ofte hørte jeg døren gå, inden at jeg havde taget mig sammen. Men en dag bankede det på, da han havde en pakke til mig. Jeg stod selvfølgelig i uldsokker, havde hårkur i og mit ansigt havde set bedre dage. Vi faldt i snak og talte sammen i døren i 20 minutter. Dagen efter bankede han på igen, men uden pakke. Han havde købt et par sutsko til mig. Jeg inviterede ham på kaffe, som vi drak da han fik fri. Nu flytter han ind i august og til oktober skal vi rejse jorden rundt sammen.

For fanden de gør mig glad, disse historier. Del endelig din i kommentarfeltet. Og der er altid plads til dem, som ikke endte godt. Dem har jeg selv mange af!

17 kommentarer

  • Sikke et dejligt indlæg!
    Bogen ‘This modern love’ er også fyldt med kærlighedshistorier – dem der endte godt og også dem der endte knap så godt:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Man bliver helt glad i hjertet af alle disse historier og har selv tænkt at ville dele min men kom fra det så i får den her istedet. For 3 år blev jeg single efter et langt forhold og brugte et år på at finde mig selv. Jeg kastede mig ud i et singleliv jeg anede intet om og fik knobs på vejen. I april 2016 havde jeg fået nok men holdte min tinderprofil åben – for lidt tidsfordriv men havde besluttet at jeg ikke gad på flere date lige foreløbig. Så tikkede der en besked en fra en fyr og vi skrev sammen i noget tid og samtalerne var timelange om alt mellem himmel og jord. En aften spurgte han mig om jeg ville mødes – jeg var lettere skeptisk men som min gode veninde sagde til mig – det er bare en kop kaffe. Vi mødte hinanden og havde den bedste date jeg nogensinde har haft. Vi snakkede i timevis og gik byen tynd. Jeg havde følesen af at have kendt ham altid og det hele føltes så naturligt. 3 uger senere spurgte han mig om vi skulle være kærester. Vi flyttede sammen efter 9 måneder fordi vi simpelthen ikke kunne lade være selvom det var tidligt. Det er en af de bedste beslutninger jeg har taget. I dag har vi været kærester i 2 år og jeg har fundet en som kan li mig lige som jeg er. En som prøver at forstå mig selv når jeg ikke selv gør det. Jeg havde opgivet kærligheden for en stund og lige pludselig stod han der og jeg var fuldstændig solgt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    I mit sabbatår, et år med massere af fester og drenge der bare var til for mine behov, mødte jeg min kammerats kammerat! Tydeligt var han helt skudt i mig og jeg var godt klar over det, men fortsatte mit vilde sabbatår… til sidst, på endnu en bytur, tog han omkring mig og gav mig det største kys og en kærlighedserklæring. Jeg var bare ikke klar til kærligheden på det tidspunkt, men han stod fyldt og fast på at vi to, vi var perfekte for hinanden! Et halvt år senere, hvor han i 6 måneder havde kæmpede for at få mig til at indse, at det skulle være os – der blev vi kærester! Idag 7,5 år senere, er jeg taknemlig for at han aldrig opgav mig og troen på os! Påtrods af et turbulent forhold til tider (som det jo kan være i starten af 20’erne) så skal det bare være os to ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det allerførste møde var tilbage i 2000. Vi var begge børnehavebørn og totalt uvidende dog alligevel helt uadskillelige. Vi skiltes da han skulle begynde i skole og jeg starte i en helt anden by, hvilket også betød at vi flyttede – dog med billedalbum fyldt med billeder af hinanden. 16 år går, hvor vi glemmer alt om hinandens eksistens og pludselig står han en dag uden for min lejlighed med et fotoalbum fyldt med billeder og et kæmpe smil. I år var vi været kærester i 2 år, og det er simpelthen fantastisk ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    <3

    Jeg er vild med det

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg startede i gymnasiet, hvor jeg lagde mærke til en rigtig sød fyr med det flotteste smil. Efterfølgende blev vi venner og begyndte at skrive meget sammen, men jeg var ikke parat til noget kærlighed overhovedet.
    Han blev vild med mig og lagde ikke skjul på det ned hans drunktexts, men jeg lod det ligge, da han var for sød til mig.. vi var i biografen sammen som venner (ifølge mig) en enkelt gang i gymnasiet, og han fortalte mig at han var vild med mig, hvor jeg afviste ham igen. Selvom jeg havde vist interesse for ham og egentlig ledte ham an selvom jeg ikke havde lyst til kærlighed.
    Efter vi afsluttede gymnasiet var vi på to dates, men jeg fik kolde fødder efterfølgende og ville forblive gode venner.
    Et halvt år efter startede han på min arbejdsplads og vi endte med at snakke rigtig godt sammen igen, og han inviterede mig ud, hvor jeg valgte at invitere vores fælles veninde med.
    Efterfølgende sås vi ofte som venner, men ingen af os tog det næste skridt. Efter jeg var blevet dumpet af en anden badboy som jeg troede var det jeg ville have, og han havde været sammen med en anden, gik det endelig op for mig at det skulle være os. Efter en bytur blev jeg nødt til at tage med ham hjem, da jeg havde mistet mine nøgler og lige siden har vi været sammen.
    Han kæmpede for mig i tre år og vi har nu været kærester i tre år. Han er min allerbedste ven og den allerdejligste kæreste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg startede i folkeskole sommeren ‘99. Det gjorde K*** også. Vi gik i klasse sammen i ti år og har altid leget sammen. K erkendte sin kærlighed til mig i 4 klasse og forsøgte ihærdigt i mange år, men jeg synes bare vi skulle være venner så længe vi gik i klasse sammen. Sommeren ‘09 gik vi ud og K tog på efterskole. Dét at han ikke længere var en del af mim hverdag var en øjenåbner og vi har været kærester siden. Nu har vi vores skønne søn på 1,5 år og kan fejre 19 års venskab og 9 år som kærester til sommer <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ziggy

    Jeg havde tilbragt 2 uger alene i et sommerhus, da jeg tog til singlefredagsbar, da jeg kom hjem. Han var den første jeg så, da jeg kom cyklende. Det tog mange timer at falde i snak, men dejligt da vi gjorde. Vi var begge næsten 40, med en del brændte kærlighedsforhold bag os. Men det er så rigtigt, så naturligt, så vidunderligt. Nu er det snart 5 år siden og vi blev gift for 2 år siden❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louisa

    Jeg havde efterhånden datet ALT for mange fyre inden jeg dengang for 2 1/2 år siden mødte min nuværende kæreste.
    Jeg havde fundet mig i alt for meget, blevet lidt for længe hos fyre der ikke var gode for mig, fordi jeg havde lavt selvværd og følte jeg måtte “nøjes” og være glad for der var nogen som følte de ville bruge tid på mig.
    Jeg datede en fyr i en periode som jeg egentlig syntes var ret sød, men jeg kunne godt inderst inde mærke hvor det bar hen fra hans side med aaaaalt for lang tid i mellem hans svar, så jeg begyndte efter en pause at svare tilbage til en anden gut jeg sideløbende havde skrevet lidt med inde på Tinder. Han insisterede i mellem tiden på at vi skulle møde hinanden, men jeg trak tingene i langdrag jeg var ked af det, og enormt opgivende og tænkte det bliver aldrig nogensinde mig der finder kærligheden, så jeg spidsede ham af med jeg havde super travlt og nok først have tid en gang efter nytår.. det var november på det tidspunkt.
    Men han tog ikke mit svar for noget, og blev ved at insistere, til sidste tænkte jeg “nåååh ja, det kan vel for fanden ikke blive værre”
    Så vi tog på date en kold november dag, og ja vi har praktisk talt været sammen lige siden. Han har vist mig at jeg er værd at elske, og nu bor vi samme og er i gang med at planlægge at få børn. Tænk hvis jeg aldrig havde taget imod hans invitation. Hvor kliché det end lyder, så er jeg et eksempel på det virkelig kommer, når man aller mindst venter det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg har egentlig aldrig gjort det vilde for at finde kærligheden. Jeg vil meget hellere tilbringe aftenerne med veninderne og familien end på date med en halvfremmed fyr, hvor man forsøger at holde samtalen kørende. Men nu rejser jeg snart om på den anden side af jorden for at give kærligheden en chance, da jeg for nogle år siden mødte en fyr, som var noget ganske særligt. Vi har holdt kontakten ved lige og selvom vi aldrig har kysset og jeg faktisk ikke ved om han også er vild med mig på den måde, så kan jeg ikke helt slippe det, så nu giver jeg det et skud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    For 3 år siden mødte jeg verdens flotteste fyr. Vi gik tur om søerne, blev forelsket og var klar til at tage springet.
    Indtil jeg finder ud af at han er ti år yngre! Jeg blev ramt af en meteor fra en skyfri himmel og gik helt i panik. For hvad ville alle omkring os ikke tænke?!
    FUCK hvad alle andre tænker! Vi har i dag været sammen i tre år, er forlovet og venter vores første barn sammen. Han er min bedste ven i hele verden og jeg vil ikke gå en dag uden ham ved min side.
    Han er perfekt til mig, trods fordomme, dømmende blikke og ikke mindst snak bag vores ryg.
    Det har været svært, men midt i kaos fandt vi hinanden og jeg kommer aldrig til at slippe ham igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    I Et tidligere blogindlæg faldt femøren virkelig for mit vedkommende: måske er en sindssyg forelskelse slet ikke dét jeg skal hige efter. Det gjorde mig lettet! Jeg er en single på 4. år, der ikke vil nøjes. For et par måneder flirtede jeg lidt med en noget ældre fyr – som kender alle mine charmerende ucharmerende sider. Det var herligt, men inderst inde havde jeg det svært med aldersforskellen. Jeg var måske lidt tilbageholdende. Pludselig en dag satte han en stopper for det hele og sagde, at det nok var bedst at vi stoppede mens legen var god, da det kunne gå ud over vores gode venskab. Det gjorde ondt et par dage – nok fordi det var ham der tog beslutningen. I en fart gik jeg i gang med at swipe igennem Tinder (som så mange gange før!) – men denne gang ville jeg gøre noget ved det. Jeg matchede med en lyshåret fyr og tog spontant på en date med ham (kørte 200 km). Daten var ok, men så heller ikke mere. Forelskelsen har endnu ikke væltet mig omkuld, men jeg har lidt sommerfugle i maven – og jeg kan mærke at han giver mig plads til at lade følelserne vokse. Vi har tilbragt skønne weekender sammen, planlægger at rejse sammen og jeg gør pludselig alt hvad jeg kan for at afsætte tid til at se ham 💗 det føles super rart at date igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et dejligt indlæg! Man kan ikke andet end blive glad *smiley med hjerter*

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Den med postmanden gjorde mig virkelig glad 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Jeg havde grundet en ekskæreste taget et lån i banken som jeg stadig hæfter for i dag, til trods for at vi har været fra hinanden i 3,5 år. Skulle selvfølgelig ind og snakke afvikling af denne gæld med min bankrådgiver som jeg aldrig havde set før. Aldrig har jeg set en så smuk og charmerende mand før, og jeg var draget af ham i sekundet vores øjne mødtes.
    Vi er kærester og bor sammen den dag i dag. Efter 10 år med depression, angst og en konstant følelse af at være ensom, er alting nu vendt 180 grader. Jeg har i nu et år følt mig som verdens aller heldigste. Jeg føler mig aldrig alene, jeg er ikke alene, jeg er elsket og værdsat, og jeg bliver mindet om det hver eneste dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Jeg mødte min kæreste gennem Tinder. Ja mit motto er nu engang: “Tinder virker”. Jeg havde været single i en to år og aldrig været på en “rigtig” date, blot mødt nogle fyre i byen mm. Men ham her han inviterede mig ud på cafe. Husker tydeligt jeg kom ret sent hjem fra en lang dag på arbejde og efterfølgende træning, gik i bad og trak i søndags-habitten. Gik ind til min veninde og sagde, at jeg virkelig ikke orkede at skulle afsted. . Men min veninde insisterede og jeg gjorde det. Vi sad i det nederste hjørne af cafeen og blev afbrudt idet tjeneren kom og forlegent fortalte at de lukkede nu. Da så vi os omkring og vi havde ikke anet, at vi var de sidste der sad tilbage på cafe “Vi to”. Siden den dag har vi været uadskillige. Tak til min veninde for at give mig skubbet og tak til ham, der heldigvis kom og blev i mit liv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Åh Mathilde, godt du kan hive fat i det emme og få alle de historier på bordet, når man har aller mest brug for det. Keep them coming!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Storbyferie + beskyttelse