Sådan blogger jeg (GUIDE)

Sådan blogger jeg (del 2)

blog1

Læs min første guide her!

Anden del af tips til dig, som måske gerne vil igang med at blogge eller allerede har en blog. Med tips og tricks og how to og hvad jeg selv gør, hvad jeg ikke gør og hvordan jeg i det hele taget blogger. Skriv endelig dine egne gode råd i kommentarfeltet – så vi alle kan lære noget af hinanden:

Gør det nemt: det skal være så nemt og ligetil som muligt. Altså skal din læser hurtigt kunne finde din blog, dit nyeste indlæg og så videre. Jeg sætter linket på mit nyeste indlæg ind, i min bio på instagram. Det giver rigtig meget trafik og jeg tror at det er fordi, at det er nemt og kun kræver ét tryk. Ligeledes hvis du har en facebook side – så lav opslagene korte og nemme at forstå og med et link direkte til det, som du skriver om. Og læs i mit første indlæg, hvornår det er bedst, at dele på de sociale medier.

Inddrag læseren: Jeg læste engang en artikel, som havde virkelig fine pointer, i forhold til det at skrive til en modtager. Som man jo altid gør. Med mindre du skriver i din dagbog. Du skal inddrage læseren. Derfor var én af pointerne at skrive du og dig i stedet for vi og i. F.eks. “jeg håber at du får en dejlig dag” i stedet for “jeg håber at I får en dejlig dag“. Jeg kan i øvrigt bedst lide at skrive du og det har jeg vist altid gjort. Jeg tror at læseren sætter mest pris på, at jeg skriver direkte til ham/hende. Og det kan jeg også bedst lide selv, når jeg læser noget, som andre har skrevet.

Det er også vigtigt at inddrage læseren. Spørge hvad læseren gerne vil have mere af, mindre af, om læseren har ønsker eller forslag og så videre. Jeg spørger tit mine læsere (jer) og jeg nyder at høre deres (jeres) meninger og holdninger – og tit får jeg mange gode ideer og inspiration af mine søde læsere.

Gør det som du har bestemt dig for: Når jeg får ideen til et indlæg, så skriver det på sig selv – i mit hoved – i nogle dage eller uger, inden jeg får det skrevet ned sort på hvidt. Og så skriver jeg altså, hvad jeg har på hjerte og hvad der fylder. Jeg censurerer ikke og jeg tænker ikke over, hvad min læser vil tænke. Jeg kan selvfølgelig godt finde på at sortere lidt, hvis jeg bander for meget på skrift, hvilket ofte sker. Men mit budskab – dét skal ud. Forsøg at skriv det du vil og det du har tænkt på, uden at tænke så meget over, hvad læseren vil tænke. De bedste blogs er, i følge mig, dem hvor bloggeren er sig selv og ikke ligger under for andres eventuelle holdninger og meninger. Og det kan altså læses, hvis bloggeren “pleaser” læseren for meget.

Giv noget af dig selv: Og du behøver jo ikke at lave en Helse og dele ud med rund hånd. Det er jo bare min stil. Men min erfaring er, at du bliver nødt til at dele lidt “ud” af dig selv. Være personlig (selvfølgelig til din egen grænse) og give lidt af dig selv. Være ærlig, være nærværende og lukke læseren lidt ind i dit liv. Det kan f.eks. være at fortælle om hvordan du mødte din kæreste, hvorfor din bedste veninde er din bedste veninde, hvad du drømmer om (og her mener jeg ikke den nyeste Gucci taske, men på et lidt højere niveau) og måske hvad du synes er udfordrende i dit liv, lige nu. Du skal være relaterbar og troværdig og autentisk, for at være en god blogger – i min optik.

Planlæg: Jeg er nok lidt af en to-do-liste pige og en kryds-af-pige, men ikke desto mindre, så er det vigtigt at have lidt planlægning i sin blogging. Hvilket jeg i øvrigt altid har haft – også da jeg ikke levede af min blog. Jeg har helt lavpraktisk en fysisk kalender, hvor jeg kan se én uge af gangen. Så kan jeg således planlægge mine indlæg og få et overblik over, hvilke indlæg der kommer online. Der må nemlig gerne, i min optik, være lidt forskel på indlæggene – så der ikke er 3 dage i træk med indlæg om f.eks. mad. Det bliver kedeligt – fordi min blog jo rummer det meste. Hvis du har en mad-blog, så er det måske ikke så relevant. Så er planlægning til gengæld godt, hvis du gerne vil lave mad som er i sæson og f.eks. gerne vil have en Mortens And opskrift eller julebag-opskrifter.

Hvad er en god blogger? Det er jo meget op til den som læser med. Find din egen stil og lad være med at gøre noget, fordi du tror at det forventes af dig. Det bliver kedeligt og uinteressant og det er der så mange som gør. Skriv det som fylder for dig og det, som du godt kan lide at skrive om. Hvis jeg kan mærke at du brænder for det, som du skriver om – så kan du skrive om at strikkeopskrifter (hvilket siger mig NUL!) men jeg vil alligevel mærke din passion og dér bliver det interessant og det kan få mig til at ville læse mere.

Har du tip(s) – så del endelig!

4 kommentarer

  • Rigtig godt indlæg musse😘

    Et lille tip er også at dele sine indlæg på Instagram story, så dem der endnu ikke har set på bloggen ser dit indlæg via Instagram 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jaa elsker disse indlæg 🙂 Får masser inspiration fra dig!
    Jeg synes også personligt det er lækkert at læse et indlæg hvis der også er et billede eller flere med, jeg sørger altid for at have et billede med i mine indlæg, så det ikke kun er tekst, det kan godt blive meget kedeligt 🙂
    Prøver også at skrive et indlæg dagligt, sådan så der er en fast rutine i hvornår der kommer indlæg, kan se der har været meget mere trafik når jeg har lavet kontinuerlige indlæg, end når der er gået længe i mellem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er virkelig fedt med de her indlæg – tak for dem 😀
    Jeg har desværre ingen tips at dele, jeg suger bare til mig.

    Jeg synes desværre det er SÅ grænseoverskridende at dele mine indlæg på mine sociale medier, fordi jeg er bange for, at folk tænker, at jeg er full of myself og for meget. Og jeg ved ikke, hvor balancen er mellem “fedt, du deler” til “stop spam plzz”, haha 😀
    Det er vel learn by doing.

    Nå, men tak igen, det er skidefedt, at du giver et indblik i arbejdet bag din succes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super gode fifs – tak for dem! 🙂 Jeg er selv ny blogger og det er rart at blive inspireret til hvordan man kommer godt fra start. Du er et stort forbillede! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan blogger jeg (GUIDE)